357590614967133. 11 almindelige symptomer på angsthttps://static.wixstatic.com/media/6474e2_789b200f2fde432e9da623f0f82610e9~mv2.png/v1/fill/w_1000,h_1000,al_c,q_90,usm_0.66_1.00_0.01/6474e2_789b200f2fde432e9da623f0f82610e9~mv2.png Angst kan give en bred vifte af forskellige og belastende fysiske symptomer.Mange mennesker kan gå uvidende rundt, de ved ikke, at de symptomer, de mærker kan være forårsaget af angst.Det kan gøre angst-problemet værre, da mange mennesker bekymrer sig om og bliver bange for de symptomer, som de har.De tror fejlagtigt, at deres symptomer kan være forårsaget af en underliggende sygdom, hvilket kan føre til yderligere angst.Denne onde cirkel kan brydes ved at få konkret viden og lære om angst og de
top of page

11 almindelige symptomer på angst


Angst kan give en bred vifte af forskellige og belastende fysiske symptomer.


Mange mennesker kan gå uvidende rundt, de ved ikke, at de symptomer, de mærker kan være forårsaget af angst.


Det kan gøre angst-problemet værre, da mange mennesker bekymrer sig om og bliver bange for de symptomer, som de har.


De tror fejlagtigt, at deres symptomer kan være forårsaget af en underliggende sygdom, hvilket kan føre til yderligere angst.


Denne onde cirkel kan brydes ved at få konkret viden og lære om angst og derefter være i stand til at genkende de forskellige fysiske angst-symptomer.



Angst kan vise sig meget forskelligt fra person til person,så du behøver ikke at kunne mærke alle symptomerne på nedenstående liste.


Der findes mange forskellige angst-symptomer og de forefindes ikke alle på denne liste.


Her er de 11 mest almindelige angst-symptomer:


Træthed og lav energi


Træthed og energiunderskud er et af de mest almindelige symptomer som er forbundet med angst, panikangst, kronisk stress, depression og andre psykiske lidelser.


Det er hårdt at føle sig udmattet og brugt hele tiden, det før det svært at bekæmpe angsten.


Kronisk angst efterlader krop og sind i en konstant tilstand af uro, spænding og høj årvågenhed.


Når vi er angste, så scanner sindet konstant det ydre og det indre miljø for potentielle trusler, hvilket kan føre til følelsesmæssig smerte og fysisk spænding.


Denne konstante tilstand af høj årvågenhed fører til psykisk og fysisk udmattelse, som ofte vil vare ved selv efter en god lang søvn.


Det er hårdt at have antennerne ude hele tiden.




Øget hjertefrekvens


Angst er en naturlig reaktion på fare og trusler,  de er nødvendig for, at vi mennesker kan overleve som art.


Høje niveauer af angst udløser forskellige ændringer i kroppen, så kroppen kan hjælpe  med at forberede sig på at håndtere de forestående trusler og farer.


Det er også kendt som kamp eller flugt-respons.


Hvis du lever med kronisk angst, så er din krop og dit sind ofte ude af stand til at kende forskel på reelle og indbildte farer.


Dette betyder, at kamp eller flugt-reaktionen kan være konstant aktiv, og det koster megen energi.


Nogle af de allerførste ændringer, der opstår under kamp eller flugt-responsen, det er en stigning i din hjertefrekvens.



Hjertebanken og brystsmerter


Hjertebanken ses ofte som et af de mest belastende symptomer forbundet med angst, da de kan føles meget skræmmende.


Da de fleste mennesker forbinder  brystsmerter med et begyndende hjerteanfald.


Så bekymringen og angsten tager selvfølgelig til, når hjertebanken kombineres med brystsmerter.


Men ved angst er det helt normalt og er ikke farligt.


Hjertebanken kan føles som om at dit hjerte banker, flagrer, slår for hurtigt eller mangler/springer et slag over.


Nogle mennesker har endda følelsen af eller kan mærke deres hjerte banke i deres hals, nakke eller hoved.


Mens hjertebanken kan være skræmmende, så går det normalt hurtigt over.



Stakåndet og åndenød


Åndenød er et andet foruroligende symptom ved angst.


De fleste mennesker tror fejlagtigt, at de har et hjerteanfald, at de er ved at kvæles eller oplever problemer med deres lunger.


Igen starter bekymringen og angsten tager til...


Åndenød skyldes som regel, at man kommer til at trække vejret for hurtigt (hyperventilation), så kroppen indånder for meget ilt og udånder for meget kuldioxid.


Hyperventilation vil ikke skade dig.


Men du kan føle det, som om du er ved at blive kvalt, har en klump i halsen eller ikke er i stand til at få nok luft ind i lungerne.


Fordøjelsesbesvær


Alle kender til en nervøs mave ved nervøsitet.


Så det er altså helt normalt at lide af megen fordøjelsesproblemer såsom halsbrand, megen luft, forstoppelse, diarré og forværre symptomer hos dem, der har inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, mavesår,  refluks og andre funktionelle gastrointestinale sygdomme.


Fordøjelsesproblemer kan alle være forårsaget af stress og angst.


Adskillige fordøjelsesproblemer, herunder irritabel tyktarm, det er bl.a. blevet forbundet med kronisk stress og psykiske problemer.


Angst kan også øge symptomerne på fødevareintolerance.




Svimmelhed og besvimelse


Når man føler sig svimmel, ustabil eller føler at man skal besvime, så er det ofte et resultat af hyperventilering.


Det også kan være forårsaget af andre problemer som er relateret til angst, det kan være  muskelspændinger i ens nakke og skuldre.


Mange mennesker med angst føler sig ofte svimmel og bekymrer sig om, at de kan besvime under et angstanfald.


Når man har en angstlidelse, så

kan man også opleve kronisk svimmelhed og få problemer med sin balance.



Muskelsmerter og spændinger


Mange med angst oplever det at have ondt i musklerne, det kan optræde på flere forskellige måder.


Muskelsmerter og ledsmerter kan være forårsaget af spændinger.


Når vi er angste, så får det musklerne til at spænde op, hvilket kan føre til smerter og stivhed i næsten alle områder af kroppen.


Hvis man lever i konstant stress og bekymring, så kan man samtidigt opleve at ens immunforsvar ikke fungere korrekt. Det fører til nedsat modstandsdygtighed over for infektioner og sygdomme.


Når man får infektion eller inflammation i kroppen, så kan det  forårsage en række symptomer, herunder ledsmerter.


Muskelsvaghed og gelé ben.


Et andet helt almindeligt angst-symptom, det er svaghed i musklerne.


Det opleves oftest i benene og nogle gange i armene.


Under kamp eller flugt-reaktionen så forbereder kroppen sig på at kunne kæmpe eller flygte, den skal kunne gribe ind mod fare eller trusler.


En af de måder, hvorpå kroppen forbereder sig på denne kamp eller flugt handling, det er ved at omdirigere blodgennemstrømningen til helt specifikke områder, de områder som er de mest nødvendige til denne aktion.


Benene er et af de områder, der er mest nødvendige, så man eventuelt kan løbe væk fra fare.


Når benene får denne øget blodgennemstrømning tilført, så kan det få dem til at føles svage, slappe, prikkende eller som gelé.


Det kan også føles andre steder i kroppen som i armene.



Klump i halsen


Et symptom som mange angst og stressramte tit mærker, det er en følelse af at have en klump i halsen også kaldet Globulus.


Ved belastningsreaktioner samt angst lidelser kan der komme muskelspændinger omkring hals og strube.


Ligesom der kan forkomme øget muskelspænding omkring skulderbælte og nakke.


Følelsesmæssig gråd eller spekulationer også de ubevidste, de  påvirker også nervesystemet.


En måde det reagerer på er ved at åbne musklen bagerst i halsen kaldet glottis.


Det føles som om der dannes en klump i halsen. Der findes mange øvelser til at fjerne disse spændinger.


Angstknuden kommer som regel af spændinger i hals og kæbe.


Hovedpine og migræne


Hovedpine og migræne er ofte forårsaget af spændinger, især fra vores nakke og skuldre.


Da angst og stress kan forstyrre ens hormonbalancen i kroppen, så mærker mange kvinder ofte en stigning af hovedpine eller migræne, da de kan udløses af ændringer i hormoner.


Når man er stresset eller angst, så spænder man ofte op i kroppen, man kan fæles sim en spændt flitsbue.


Grundet disse spændinger så har man en større tendens til at skære tænder, få flere ansigtsspændinger eller en dårlig kropsholdning, alt dette kan også give hovedpine og migræne.


Hovedpinen kan komme til udtryk på mange forskellige måder, det kan være i form af:


Skarpe smerter, stump smerte, jagende smerter eller en følelse af øget tryk omkring hovedet og ved øjnene.


Nogle føler det som er spændbånd rundt om hovedet.


Alt dette er almindelige symptomer forbundet med angst.



Følelsesforstyrrelser


Følelsen af nåle der stikker, snurren og følelsesløshed, det er helt almindelige symptomer, der for det meste påvirker ekstremiteterne i kroppen.


Men de kan også opleves overalt i kroppen.


Hvis man oplever stikken og prikken i læber, ansigt og arme, så bliver mange mennesker bekymret og angst, da de tror, at de er ved at få et slagtilfælde.


Det kan være særligt generende og ubehageligt at opleve, men det er ikke farligt ifm stress og angst.


Nogle oplever ulige fornemmelser i kroppen, herunder  prikken, snurren, kulde/varme følelse og følelsesløshed, det er et helt normalt resultat af hyperventilation, men det kan også være forårsaget af de mange fysiske spændinger.


Angst kan forårsage en lang række af ubehagelige og belastende fysiske symptomer.


Men hvis du begynder at erkende og acceptere,  at alle disse symptomer er midlertidige og helt harmløse, så kan det hjælpe dig med at lindre din angst, frygt og forhindre yderligere acceleration af din angst.


Du kan læse og gå mere i dybden med de forskellige og enkle angst-symptomer på min hjemmeside under artikler.


Husk at du altid skal gå til lægen, hvis du oplever disse symptomer.


Når du har fået konstateret stress eller angst så skal du sørge for at få den rette hjælp.


Du kan få øvelser og redskaber til at fjerne og lindre dem alle.


Du kan finde eller få dem eller hjælp af mange dygtige professionelle rundt om i landet.



Gå til terapi, tage et gruppe- forløb eller tilmeld dig Online Forløbet.


Der får alle de redskaber og øvelser, du har brug for. Så du finder ind til roen igen og får lært at bearbejde og håndtere din angst.   


Det har hjulpet hundredevis ud af stress og angst. Du kan sidde hjemme i trygge omgivelser og få hjælp og blive supporteret af mig.



Angst skal gerne tages i opløbet


Angst-symptomer kan være angst fremkaldende i sig selv.


Så det er vigtigt at lære at kunne få reduceret og håndteret angsten.


Det er så invaliderende og overvældende at leve med angst.


Hvis du ikke kan gå udenfor dit hjem uden kroppen ryster eller have følelsen af at hjertet sidder parkeret oppe i din hals af ren frygt.


Hvis du jævntligt oplever at få panikanfald i storcentret, hvis du ikke kan være sammen med andre mennesker  uden din ben skælver, og du føler dig lille, usikker og bange.


Så bliver livet for hårdt - og det kan intet menneske være tjent med.


Angst kan føles som en form for selv-totur.


Jo hurtigere du lærer at håndtere din angst jo bedre, før angsten skarpe klør rigtigt bider sig fast i dig.


Men det er aldrig for sent at slippe angsten.


Der findes der et utal og hav af teknikker og øvelser til.


Men det kræver vedholdenhed, mod, selvkærlighed og øvelser at blive angsten kvit.


Derfor er det så vigtigt, at du får nogle redskaber og øvelser  som understøtter denne proces.


Som arbejder med det hele menneske.


For angsten rammer ofte "hele" mennesket, det kan ramme på flere eller alle parametre i dit liv.


Derfor skal der også arbejdes med dig som det hele menneske, du er.


Så man ser på sammenhænge mellem alle de dele, der udgør et menneskes liv.


Alt kan i princippet have betydning for den problemstilling et menneske oplever i sit liv.



Det vigtigste budskab, du skal have i dag, det er:


Du er ikke din angst.


Du bør og skal huske på at din angst ikke skal definere, hvem du er.


Angsten er et udtryk, der bruges til at definere en begivenhed eller en situation - men IKKE et individ.


Lad være med at se dig selv kun som et angst-menneske, så du ikke kun er angsten.


Sæt ikke denne etiket på dig selv det hjælper overhovedet ikke.


Det gør nemlig det modsatte.


Ofte hvis vi tror, at vi ikke kan ændre på angsten eller komme af med den, fordi vi har prøvet alt mulige tiltag og behandlinger, så holder man ofte op med at tage skridt til at opnå gavnlige forbedringer.


Du bør og skal gerne forstå, at angst er en normal del af din hverdag, og det at være menneske.


For at kunne håndtere angst med virkelig succes, så skal du tænke mindre negativt på din angst.


At opleve et højt niveau af angst er naturligvis ikke gavnligt for ens fysiske og psykiske sundhed.


Men helt typiske niveauer af angst er faktisk nyttige og giver folk mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.


Folk bør som sagt huske at deres angst ikke er en forankret del af et menneskes personlig identitet.


Det er nyttigt at huske, at en vis angst giver en beskyttende mekanisme for mennesker.


Hvis vi ikke havde angst altså kamp, flugt mekanismen, så ville vi ikke kunne overleve forskellige situationer i livet.


Angst-tanker og følelser er ikke noget, som du har hele tiden i alle døgnets timer.


Selvom det måske føles sådant


Når mennesker er ængstelige, så kan de nærmest føle, at de eller der aldrig er noget roligt tidspunkt, hvor de ikke er eller var ængstelige og angste.


Men du KAN faktisk lære at få kontrol over din angst, så du tager kontrollen, når du mærker det i opstarten.


Ville det ikke være en befrielse?



Det kan gøres ved, at du får lært at træne din opmærksomhedsmuskel og ændre  din hjernes programmering.


Du tænker måske, at det kan føles uendeligt svært og som en lang proces.


Måske men du kan lære det.


Hav troen på det


Noget af det vigtigste og første, du skal lære, det får du lige her...


Du er ikke din angst, angst er kun en følelse, og du er ikke en følelse, du indeholder så meget mere end det.




Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page