Problemer med at huske, fokusere, koncentration, tale og træffe beslutninger.
Det er nogle af de eksempler på "kognitive vanskeligheder”, som flere mennesker med bl.a. langvarig stress, langvarig angst eller en depression oplever selv efter deres symptomer er forsvundet.
Mange bliver utrolig bange og bekymret, når de oplever svære kognitive udfordringer.
De oplever, at hjernen nærmest går i dvale, den fungerer ikke, som den skal.
Men det kan sagtens bedres, forbedres over tid eller helt forsvinde efter brug af kognitivt opbyggende tiltag.
Denne artikel er lang for personer, der lider kognitivt - så del den op i små bidder. - men det er i et forsøg på at samle udfordringerne i en artikel.
Det er desværre nogle, der oplever, at de kognitive udfordringer ikke helt forsvinder efter stressen, angsten eller en depression har lagt sig.
Men heldigvis har træning af de kognitive færdigheder vist sig at have en gavnlig og god effekt.
Man skal aldrig miste modet eller give op, man skal derimod give det god tid og ro.
Bliv ikke så frustreret, så du presser og stresser dig selv endnu mere.
Hvis man har haft en svær depression, langvarig angst eller et massivt stresskollaps eller været i et meget langvarig stress-forløb, så er de kognitive funktioner som regel påvirket i en eller anden grad.
Det er dybt frustrerende og direkte invaliderende for mange.
Mange kalder det at have en form for tågehjerne, men beskrivelsen herunder er mere korrekt.
Du kan finde mange flere artikler om tågehjerne på denne hjemmeside.
Stress kan påvirke hjernen og den kognitive funktion alt over et til tre år efter den mest akutte stressperiode, viser forskning.
Det er lang tid.
Nogle individer kan dog opleve efter at have haft et massivt stresskollaps at have fået "varige" mén - selv efter en længere helingsproces.
Det kan fx være svært for dem at løse komplekse opgaver foran en Macbook eller generelt.
De bliver måske hurtig trætte i hovedet ved små og lette opgaver.
Der er desværre også en del, der må lade sig førtidspensionere eller tage et flexjob eller gå ned i tid grundet massive kognitive problemer. Da de bliver invalideret.
Men heldigvis er hjernen en fascinerende enhed - den tilpasser sig og ændrer sig gennem dit liv.
Neuroplasticitet er hjernens evne til at udvikle sig og hjælpe dig med at lære.
Vores hjerne kan trænes op som en muskel, der trænes – og genoptrænes.
Jo hurtigere man får ro og restitueret, samt starter behandling og træner sin hjerne - jo bedre resultat får man.
Men det tager tid, tålmodighed og som altid vedholdenhed.
Hjernen skal have den rette behandling.
Stress er en naturlig menneskelig reaktion, som vi udviklede for at være opmærksomme på og beskytte os selv mod farer.
Selvom stress ofte bliver portrætteret som en kun negativ ting, så er stress ikke altid en dårlig ting.
Da det i forskellige situationer i livet kan hjælpe dig med at få energien eller styrken til at klare enhver udfordring, der kommer din vej.
Hvis stress går hen og bliver en mere kronisk tilstand, så kan den påvirke din kognitive funktion.
Langvarig angst over tid og en svær depression kan også give kognitive udfordringer.
Når du er stresset, så har din hjerne brug for at allokere ressourcer til den stressende situation, hvilket kan tage energi væk fra andre kognitive evner.
Her er nogle tegn og måder hvorpå stress kan påvirke den kognitiv funktion:
Stress kan have negative effekter på dit fysiske, mentale, følelsesmæssige og kognitive helbred.
Når vi taler om de kognitive virkninger af stress, så henvises der til enhver måde, hvorpå stress påvirker din hjernes evne til at udføre forskellige opgaver, både de helt enkle og de mere komplekse.
Kognitive færdigheder kan omfatte alt fra at løse problemer til at kunne fremkalde eller genkalde og huske ting.
Glemsomhed og hukommelse
Personer, der lider af depression, de oplever ofte vanskeligheder med korttidshukommelse, episodisk hukommelse eller den verbal hukommelse.
Stress kan også påvirke dig kognitivt gennem din hukommelse.
Stress kan påvirke din hjerne på en måde, der gør dig mere glemsom end normalt eller endda husker ting forkert.
Nogle får problemer med at huske, bruge koncentrationen eller løse små til store opgaver hvor det kræver for højt tempo etc.
Andre kan finde helt almindelige hverdagsting dybt udfordrende.
Det kan være at sætte en nøgle i en lås, gå ind i et forkert rum, finde ud af hvilken kogeplade, der skal tændes for, sætte forskellige elementer og enkelte dele sammen eller de kan ikke lave en enkel eller følge en indkøbsseddel osv.
Mange kan hellere ikke huske, hvad de lige har lavet eller glemmer hvor de har lagt ting eller hvor de lige har været.
Multitasking er en by i Rusland,
Nogle kan blive så kognitivt udfordret, at de kan have svært ved at tage sokker eller bukser på.
Du kan føle dig forvirret
Du har svært ved at tage beslutninger
Dette kan skyldes, at din hjerne har brug for at allokere energi til andre opgaver i tider med stress - hvilket fører til, at du er fraværende og begår skødesløse fejl.
Den måde, din hjerne lærer og husker ny information på, kan også blive påvirket af stress.
Nogle enkeltpersoner kan kæmpe med at koncentrere sig om opgaver, træffe beslutninger eller huske detaljer.
Rigid tænkning
Det kan komme til udtryk som en oplevelse af at være fraværende i nuet
Man kan have en manglende fornemmelse af nærvær sammen med andre, at man er mere opslugt af egne tanker, følelser, erindringer.
Rigid adfærd refererer til en tendens til at tænke eller handle på meget faste, ufleksible måder.
Mennesker, der udviser en rigid adfærd, kan have vanskeligt ved at tilpasse sig nye situationer eller se alternative løsninger på problemer.
Når du er under pres og stress, så er der større sandsynlighed for, at du træffer beslutninger ud fra vane.
Når du er fri for stress, så er din hjerne mere fleksibel, hvilket giver dig mulighed for at træffe beslutninger baseret på dine overordnede mål.
Besvær med koncentrationen
Mennesker, der er meget presset eller stresset, har ofte svært ved koncentration og fokus.
Du vil måske opdage, at du kan være mere opmærksom på den situation, der giver dig stress, men har svært ved at koncentrere dig om noget andet.
Hvis du er meget stresset, kan du finde din opmærksomhed vandrende, selv under vigtige eller helt korte samtaler. Du kan simple ikke holde fokus på samtalen eller forholde dig til den andens snak.
I starten af stressen der kan nogle have svært ved at skrive, læse eller se tv.
Dette kan stå på meget længe, men langsomt forbedres det.
Hvis du ikke presser dig selv eller din hjerne. ( vigtigt).
Du kan have svært ved at koncentrere dig om at se en hel film, der er for mange impulser, det trætter hjernen.
Du bliver samtidigt let forstyrret af de høje lyde og lyset.
Andre “tuner” simpelthen ud især ved for meget snak eller støj, ved sociale sammenkomster, når vi bliver trætte - og ved opgaver hvor der skal bruges for meget hjernekapacitet.
Problemer med fokus kan blive så alvorlige, at de begynder at forstyrre din funktion på arbejdet eller hjemme.
Så du får svært ved at holde fokus under en samtale eller når du skal følge en samtale.
Du tuner simpelhen ud.
Dit sprog
Problemer med tale og finde ord
Stress og angst kan udfordre ens evne til at tale klart og kortfattet, når man interagerer med andre.
Det kan påvirke talen, så den virker langsommere eller hurtigere end normalt, og i nogle tilfælde kan talen blive lidt rodet eller sløret.
Angst og stress kan påvirke vores evne til at tænke og sætte vores tanker og følelser i de rigtige ord.
Det er almindeligt, at mennesker med stress og angst glemmer bestemte ord, erstatter ord med andre forkerte eller mister deres tankegang og tankerække.
Du kan måske ikke huske dit barns eller mands navn eller andre ord, som du normalt kan huske.
Konstant bekymrende
Stress, angst og depression påvirker også din tankegang og kan få bekymringer til konstant at løbe gennem dit sind.
Du kan bekymre dig om de stressende aspekter af arbejdet, selv når du ikke er der eller bekymre dig om dit forhold, når du skal arbejde.
Hjernen kører på højtryk og har svært ved at slappe af.
Dårlig dømmekraft
Stress kan få dig til at træffe dårlige beslutninger, selvom du typisk har en god dømmekraft.
De kognitive virkninger af stress kan få dig til at være mere impulsiv end normalt eller simpelthen undlade at tænke beslutninger igennem.
Kan stress så forårsage kognitiv tilbagegang?
Generelt så kan stress opdeles i to typer, der er den akuttte og kroniske.
Akut stress det er, hvad du føler, når du står over for en umiddelbar udfordring.
For eksempel kan du opleve akut stress, hvis din leder irettesætter dig, men efter din leder forlader kontoret, så falder du igen til ro.
Kronisk stress er, når mennesker befinder sig i en længerevarende stresspåvirkning.
Kronisk stress kan desværre skade ens helbred, og man kan opleve at få uoprettelige skader.
Man kan opleve at få en del kognitive symptomer, når man er stresset.
Hvor man med den længerevarende eller tilbagevendende kroniske stress, den kan være forbundet med en mere generel kognitiv tilbagegang eller et kognitivt tab.
Så derfor skal man have god hjælp og behandle sin hjerne godt.
Den må ikke presses
Prøv ikke at lade virkningerne på dit kognitive helbred stresse dig!
Der findes mange særlige aktiviteter, der stimulerer hjernen, så du lærer din hjerne nye færdigheder, så du kan opbygge kognitiv modstandskraft og opveje nogle af virkningerne af stress.
Så kan man kan altså godt hjælpe sin hjerne og system på vej.
Problematikken er at hjernen ændres rent fysiologisk.
Der er ikke samme funktionsniveau mere.
Hippocampus der i særdeleshed er ansvarlig for de kognitive funktioner, den er knyttet til hukommelsen, og ved langvarig stress der mister den celler og skrumper.
Når vi er stresset, så ændrer hjernen sig markant. Når hippocampus skrumper, så bliver amygdala større og mere dominerende.
Inde i vores hjerne sidder et lille område , der hedder Amygdala, når vi er påvirket af pres og langvarig stress, så vokser det område i vores hjerne.
Amygdalas reagere på forskellige potentielle farer og trusler, den sætter gang i kæmp og flugt reaktionen.
Amygdala sender besked til binyrerne om at sætte stresshomonerne afsted.
Nu er amygdala dominerende, kroppen er i alarmberedskab, fyldt op af stresshormoner, symptomerne fra hele systemet larmer, og hjernen er i problemer, den ser trusler og fare overalt.
Du kan ikke tænke klart mere, men du tror troligt på alt, hvad den fortæller dig, hvilket gør dig mere stresset.
Hippocampus som normalt vis hjælper med at skabe ro i hovedet er skrumpet, den rationelle del af din hjerne fungere ikke!
Når amygdala fornemmer frygt, bliver hjernebarken, som er det område af hjernen, der udnytter ræsonnement og dømmekraft, det bliver som sagt svækket.
Derfor er det svært at træffe gode og hensigtsmæssige beslutninger eller kunne tænke klart.
Din hjerne lukker simpelthen ned for nogle områder af din hjerne, og åbner op for nogle andre.
Som resultatet bliver du egentlig ude af stand til at rationalisere, om en trussel er reel eller ej.
Du befinder dig i alarmhjernen.
Derfor SKAL du søge hjælp inden din hjerne skaber mere ubalance eller andre sygdomme som angst eller depression eller eventuelle andre ubalancer.
Måske situationen bedre kan forklares med denne metafor.
Man bør anse sin hjerne, som en brækket arm eller et midlertidigt “forstuvet hoved”.
Det tager tid, før du kan bruge en arm ordentligt efter den er brækket, den skal have ro og hvile, derefter skal den genoptrænes i et ordentligt tempo.
Selv efter en lang genoptræningen er den ikke helt sig selv i lang tid efter.
Du kan ikke bare starte ud med at anvende armen som tidligere, hvis du gør, så bliver det måske til en uoprettelig skade.
Samt du forlænger processen yderligere, hvis du presser armen.
Så ro, hvile, tålmodighed og træning.
Der er heldigvis meget, du kan gøre for at få det markant bedre i hele processen.
Der skal kigges på, hvad man kan gøre for at genopbygge hippocampus igen, og dermed danne et grundlag for de tabte funktioner.
Meditation er blot en af de mange redskaber, der kan få den del til at vokse igen, og hvis du spørger, så ja det er der valide undersøgelser på.
Det ER muligt, at træne vores kognitive funktioner op igen.
Men det tager tid - især hvis man ikke får den absolutte nødvendige hjælp.
Det kræver virkelig den rette tilgang, brug af korrekte vedvarende og genopbyggende redskaber.
Der er mange indenfor det professionelle felt, som desværre ikke anvender disse redskaber.
Stress skal behandles af specialister i stress. Hvis man har massive udfordringer rent kognitivt.
Så er det vigtigt, at man kommer i træning og bliver “trænet” og får forskellige redskaber som hjælper en med bedre at kunne huske og koncentrere
Nogle redskaber skal man anvende i starten af ens proces for at skabe den nødvendige ro, så man kan hvile og restituere, i starten kan man slet ikke få ro til at hvile.
Andre redskaber skal man anvende, når den værste del af stressen har lagt sig, så starter genopbygning af hjernen.
Nyere undersøgelser viser, at hjernen desværre kan tage skade, fordi stresshormoner også har indflydelse på de centre i hjernen, der har betydning for hukommelse og læring.
Vedvarende og langvarig stress kan give hjernen skader, så man får svært ved at huske og koncentrere sig.
Det kan også give øget træthed, da hjernen har svære ved at bearbejde de mange indtryk.
Men hvis man kommer i behandling, så kan man altså afhjælpe det rigtigt meget.
Kognitive vanskeligheder kan mindskes med tiden, men det kan være en fordel at væbne sig med tålmodighed.
Det lyder måske lidt træls.
Men det handler ofte om, at man faktisk ofte kan forværre de kognitive vanskeligheder, hvis man skubber på og fokuserer for meget på det ubehagelige og begrænsende.
Sørg for at lære at få ro på dig selv, inden du fortsætter en evt opgave eller aktivitet, når du mærker symptomerne komme.
Du kan afhjælpe de kognitive vanskeligheder ved at lære at være opmærksom på, hvilke betingelser du har - og er med til at give dig selv for at løse opgaver i hverdagen.
Det er vigtigt at have tålmodighed og prøve at undgå at overbelaste dig selv.
Sænk dine krav og forventninger til dig selv det tager tid at komme sig efter en længere overbelastning eller sygdomsperiode
Sørg for at være meget omsorgsfuld overfor dig selv, det heler faktisk.
Her nogle ideer til at skåne dig selv og din hjerne.
Indlæg faste pauser i dit dagsprogram
Giv din søvn høj prioritet
Støt din opmærksomhed og koncentrationsevne
Sørg for, at der er ro omkring dig.
Sluk for radioen og tv’et, når du skal løse opgaver eller koncentrere dig om en samtale
Undgå steder med for meget larm eller for mange mennesker.
Køb fx ind på tidspunkter, hvor du ved, at der ikke er for mange mennesker.
Når mest stresset så undgå at køre bil i myldretiden
Sæt mobilen på lydløs
Sørg for ikke at køre bil. Du må ikke være ude i trafikken, når du er så ramt kognitiv eller meget stresset.
Hold pause fra læsning eller begræns læsning til kortere tekster, som læses på tidspunkter af dagen, hvor du har mest energi
Lav faste rutiner, hvor det er muligt,
Brug kalender, eventuelt den i telefonen, til at huske, hvad der er sket, og hvad der skal ske
Brug påmindelsesfunktion i mobil eller bed andre om en påmindelse om at huske aftaler.
I online forløbet er der flere genopbygge øvelser til at træne hjernen op med samt resten af dit system.
En af nøglerne er at:
FÅ DIN HJERNE TILBAGE I BALANCE
Dine hormoner skal i balance.
I online forløbet træner vi Hippocampus op og de kognitive funktioner, så du langsomt kan rumme mere og mere og blive mere stabil.
Du og hele dit system bliver afstresset
Du kan finde mit online forløb på min hjemmeside eller klik her
Til sidst selvom det hele kan lyde voldsomt, så kan du altså ændre meget på din situation, så din hjerne heler godt op.
Hvis du skulle være så uheldig, at du er en af de personer som har fået "varige" mén, så kan man altså også leve et godt liv.
Hjernen er som sagt super til at finde nye veje, og det er vi mennesker også.
Comments