357590614967133.
top of page

Usunde måder at håndtere din stress på


Usunde måder at håndtere stress på i hverdagen.


Vi mennesker har en kedelig tendens til at selvsabotere os selv gang på gang.


Selvsabotagen er det, der spænder ben for dine egen lykke og trivsel.


Det spænder ben for dit mod, din selvtillid og dit selvværd.


Når du igen og igen gør noget, som du inderst inde ikke vil, kan eller har lyst til - men du vælger det til alligevel.


Når du siger ja, men inderst inde siger nej.


Det forhindrer dig i træffe gode og sunde valg i dit liv.


Det selvsaboterer din trivsel, så du nemmere udsættes for angst, pres og stress.


Men


Nogle mennesker klarer sig alligevel bemærkelsesværdigt godt med presset i deres liv.


De ved, hvornår de skal tage en nødvendig timeout.


Hvornår de skal se anderledes på situationen eller henvende sig til andre for at få støtte og råd.


Men desværre er der mange mennesker, der håndterer stress på en mere usund og selvdestruktive måde.


Det er selvsabotage på højt plan



Når vi laver selvsabotage, så har vi en tendens til at gøre tingene hårde for os selv.


Selvom du ikke helt kan fjerne stress fra dit liv, så kan du lære gode og sunde måder at håndtere stressen på.


Så du kan forebygge meget af den stress, du oplever.


Hvad de fleste mennesker ikke er klar over, det er, at meget af den stress som vi møder, den er selvpålagt.


Vi bidrager til vores egen stress, når vi ikke planlægger fremad.


Vi har en tendens til at snyde os selv for søvn, arbejde for mange timer, ignorere sult, have problemer i vores relationer og forhold eller vi bliver ved med at udsætte vigtige ting.


Dette er en selvsaboterende adfærd.


Lad mig beskrive “to” typer af stressfaktorer... der er den akutte og den kroniske.


Akutte stressfaktorer er situationer, der kommer og går over relativt korte perioder.


Disse kan omfatte at få betalt dine regninger til tiden, forsøge at overholde en deadline, navigere i trafikken osv.


Akutte stressfaktorer er almindelige, og vi har en tendens til at genvinde vores fysiske og følelsesmæssige balance kort efter at have stødt på dem.


Kroniske stressfaktorer påvirker os over en længere periode.


Et eksempel kunne være at tage sig af et sygt familiemedlem, at være uden arbejde i en længere periode, opleve længere sygdom eller gennemgå økonomiske vanskeligheder osv.


Kroniske stressfaktorer kan slide os ned og endda gøre os meget syge, hvis de får lov til at fortsætte længe nok.


Den længerevarende stressfaktor kan kompromittere os...


Det kan:


Give lavt immunforsvar

Give en identitetskrise

Give kognitive udfordringer

Give mere “varigt” energiundetskud

Være svært at fungere i en normal hverdag.


Derfor er det vigtigt at søge hurtigt hjælp af en stressekspert.



Forskellige reaktioner på stress


Når dit sind identificerer noget, der er en trussel mod dig fysisk (det kan være i mødet med et farligt rovdyr) eller følelsesmæssigt (en leder der truer med at fyre dig), så vil du fysisk og følelsesmæssigt reagere på dette.


Hvis det er en forbigående trussel, der hurtigt løser sig selv (rovdyret viser sig at være harmløs) eller en neutral (din leder sendte dig fejlagtigt en e-mail, som var beregnet til en anden person), så vil din reaktion være minimal.


Når stressoren er meget ladet, så udløser du det, der kaldes en stressreaktion.


Dette er din krops måde at mobilisere, hvad der derefter sker, og hvor du ideelt set ønsker at gribe ind for at håndtere stressreaktionen.


Desværre har mange mennesker usunde reaktioner, der faktisk fremhæver stressreaktionen.



Lad os se på et par af disse uhensigtsmæssige reaktioner:


Når vi vælger benægtelse:


En meget almindelig mestringsmekanisme, der bruges til at hæmme stressreaktionen, det er benægtelse.


Det er meget svært at slippe spændinger, hvis du ikke vil indrømme, at den er der.


Benægtelse siger, at der ikke er noget problem.


En person i benægtelse kan sige:


"Jeg er bestemt ikke anspændt" eller "Stressen volder mig slet ikke noget problemer, de skal nok forsvinde af sig selv."


Ofte ser jeg benægtelse omkring stress og arbejde. Der er flere, de vil ikke se i øjenene, at de er stresset... Så de bliver på arbejdsmarkedet og knokler på til de nærmeste segner.

De siger "jeg har styr på situationen" eller "at de har bedre af at arbejde".


Personer i benægtelse forsøger med disse udsagn, at minimere den mentale, følelsesmæssige og fysiske spænding, men det der rent faktisk sker, det er, at stressen og spændingen stiger.


Denne spænding er både lagret i dine muskler og påvirker også dit følelsesliv.


Når vi vælger undgåelse:


Tæt beslægtet til benægtelse er undgåelse.


Ved undgåelse forsøger man at omgå problemet ved at bytte en ting ud med en anden.


For eksempel kan en person erkende, at de er kede af en bestemt situation, men distraherer sig selv ved at lede deres energi væk fra den problematiske person eller situation.


Almindelig undgåelsesadfærd omfatter:


Når vi vælger at arbejde for meget: 


Hvis du er stresset og utilfreds med dit ægteskab, så kan arbejde være en bekvem undskyldning for aldrig at være hjemme.


Arbejdspladsen kan give den agtelse og kontrol, der ser ud til at mangle derhjemme.


Det er nemt at fordybe sig i arbejdet, mens du mentalt retfærdiggør dine valg som nødvendige for at "forsørge familien." eller "du kan ikke tage fri grundet din økonomiske situation"


Det kan også være nemmere at arbejde, når man er stresset, da man ikke mærker sin kropslidelser på denne måde, det er en nem flugtvej.


Problemet med denne adfærd er bare, at på et tidspunkt så stopper kroppen dig, og du er derefter i frit fald.


Det vil derefter tage dig langt tid at komme ovenpå igen.


Når vi har for travlt:


I stedet for at se i øjenene at det er vores problematiske mønstre, vaner og rutiner eller vores adfærd, der er forkert, så fylder vi derimod vores liv op med et vanvittigt tempo eller travlhed.


Dette er normalt ubevidst, men det sikrer, at vi ikke har nogen MIG-ledig tid, der kan minde os om vores uløste og smertefulde problemer.


Jo mere vi skubber dem til siden, jo mere stress opstår der, og jo større energi bruger vi på at have endnu mere travlt.


Når vi har fri, så distraherer vi os selv med fjernsyn eller anden (passiv) underholdning for at holde os væk fra refleksion.


Undgåelse gennem passiv underholdning er nok den mest fremtrædende form for "stresshåndtering".


Du kan fx bruge alt for meget tid på diverse sociale medier så som Facebook eller andre SOME tjenester, bare for at flygte væk fra virkeligheden.


Når vi vælger brug af stoffer eller andre stimulanser: 


Dette omfatter blandt andet overdreven brug af medicin, stoffer, alkohol, cigaretter, koffein og mad.


Brug og overforbrug af stoffer hjælper os med at klare os ved at lamme os eller bedøve os fra den følelsesmæssige smerte, som vi måtte føle.


Det giver os en midlertidig lindring, men eliminerer ikke de grundlæggende årsager til stress.


Tværtimod


Det kræver, at vi bliver ved med at vende tilbage til substansen og adfærden for at klare os.


Gentagen brug sætter gang i et kompulsivt mønster, der skaber en psykologisk (og i nogle tilfælde fysiologisk) afhængighed.


Dette vil kun forværre din stress.


Det kan ydermere let føre til forvrængning af opfattelser over tid, hvilket forplumrer vores evne til at se klart og underminerer vores motivation til at finde sundere måder og strategier at leve på og efter.


Dette er blot nogle få af de mange måder, som vi igen og igen narrer os selv til at tro, at vi faktisk håndterer vores stress effektivt.


Men der skal andre måder til...


Der skal anvendes sunde og effektive måder til at håndtere hverdagens stress på...


Så du effektivt kan arbejde hen imod at løse problemerne i stedet for blot at maskere dem eller skubbe dem til side.


Du skal lære og blive bedre til at se den selvsaboterende adfærd, så du effektivt kan rette ind.


Få de rette strategier i Online Forløbet

og lær at se din egen selvsabotage.




Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page