For mennesker, der lider af stress, depression eller angst, så kan det føles hårdt og ubehageligt at have så mange fysiske symptomer.
Rigtig mange har svært ved at forstå, at de kan have så mange fysiske gener uden at have en decideret fysisk lidelse eller sygdom.
Smerte og ubehag er din krops måde at fortælle dig, at noget ikke er rigtigt, at noget har brug for din opmærksomhed.
Det er ligesom, når kontrollampen for motoren tænder på instrumentbrættet i din bil.
Hvad er din første tanke eller handling, når det sker?
Det er naturligvis at tage din bil til et værksted hos en professionel for at få den vurderet, ikke sandt?
Det samme gælder dit helbred.
Hvis du oplever fysisk og/eller følelsesmæssig smerte eller ubehag – så vil du opsøge eller få professionel hjælp.
Med lidt hjælp kan du reducere dine smerter og forbedre dit fysiske og mentale helbred.
Du kan få lindring for dit ubehag og smerte.
Prøv at forstille dig dette.
Du har følt dig forfærdeligt presset og deprimeret i den sidste uge, da en bølge af angst pludselig skylder ind over dig og rammer dig hårdt.
Samtidig begynder du at opleve og få mærkelige symptomer og smerter fra din forskellige steder så som mave, ryg og lemmer.
Måske oplever du også hovedpine og begynder at føle dig træt.
Er det bare et sammentræf, et uheld eller hænger de to problemer mon sammen?
I modsætning til hvad folk tror, så er psykisk sygdom ikke kun "noget der foregår oppe i dit hoved."
Selvfølgelige påvirker det din hjerne.
Men din hjerne påvirker resten af din krop, så det er egentligt ikke så underligt, at psykisk sygdom kan få dig til at føle dig fysisk syg.
Så hvis du oplever underlige symptomer eller uforklarlige ømhed og smerter, så kan det være forbundet med dit mentale helbred.
Selvom flere med stress og angst ofte ikke helt kan overbevise sig selv om dette faktum.
De er overbeviste, om at de fejler alverdens mærkelige og eksotiske sygdomme.
Mennesker med psykiske sygdomme kan opleve en lang række af fysiske symptomer, såsom muskelspændinger, smerter, hovedpine, søvnløshed og hold i ryggen, følelse af rastløshed, fælelsforstyrrelser osv.
De kan opleve at have "hjernetåge", hvilket er, når din hjerne føles træt, uklar og ufokuseret, og du skal kæmpe for at kunne koncentrere dig eller for at huske simpel og enkel information.
Du kan læse mere om Hjernetåge eller hjernetræthed i flere artikler på min hjemmeside.
Angst kan også give mavesmerter, svimmelhed og hjertebanken.
Lad os tage mavesmerterne.
For nogle er dette måske bare en let bevægelse i maven , som når vi oplever sommerfugle i maven.
Men det kan også resultere i mavesmerter eller nervøs mave/diarré.
Mange mennesker får ondt i maven til tider, når de er nervøse eller skal kaste sig ud i nye ting.
Mennesker med angst kan have den følelse hele tiden, og deres symptomer stiger til diarré eller migræne, når deres angst og stressfaktorer øges.
Når de fysiske symptomer er forårsaget eller forværret af din mentale tilstand, så kaldes det faktisk psykosomatisk.
Mange mennesker tror, at psykosomatiske symptomer ikke er rigtige eller at de ikke findes, - men de er faktisk meget meget virkelige symptomer, der er bare en psykologisk årsag bag.
Undersøgelser viser også, at patienter med kronisk fysisk sygdom har tre gange så stor risiko for at få depression.
Nu tænker du sikkert...
Selvfølgelig har de en større tendens til at få en depression, da de har en kronisk sygdom.
Forskere har ydermere fundet ud af: .
At kronisk sygdom kan bidrage til depression, så kan depression også gå forud for den fysiske sygdom.
Men det er ikke kun depression, der kan føre til fysiske symptomer.
Når vi mærker følelser som vrede og tristhed, og de ikke bliver håndteret korrekt, så påvirkes vores kroppe også negativt.
Vores følelser sidder simpelhen fast i vores kroppe. Det samme med gamle traumer.
For eksempel når patienter har overdreven vrede, så frigives der stresshormoner så som kortisol og adrenalin ud i hele systemet.
Disse hormoner øger en persons blodtryk, og over tid så kan ukontrolleret vrede resultere i kronisk højt blodtryk, hjertesygdomme, angst, søvnløshed, hovedpine og fordøjelsesproblemer.
Men hvorfor forårsager psykisk stress fysisk sygdom?
Og hvad kan du gøre ved det?
Hvordan psykisk stress kan forårsage fysiske problemer
Du har måske hørt om at have en "kæmp eller flugt" reaktion på fare.
Når vi ser fare, så gør vores kroppe sig klar til enten at bekæmpe faren ved kamp eller løbe væk altså ved flugt.
Vores kroppe bliver fyldt med to stresshormoner som er adrenalin og kortisol.
Dette øger hjertefrekvens og blodtryk, undertrykker fordøjelsessystemet og påvirker immunsystemet.
Dette er beregnet til at hjælpe os med at udøve en masse fysisk energi, som vi ville have brug for, hvis vi kæmpede eller flygtede fra fare.
Efter truslen forsvinder, så
vender vores kroppe normalt tilbage til en hviletilstand.
Dette er et evolutionært svar, der er beregnet til at holde dig sikker.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da det hjælper dig med at undgå eller håndtere fare.
Et vist niveau af angst kendt som 'optimal angst' kan være meget nyttigt til at hæve ens motivation til et optimalt niveau.
På denne måde giver angst - og den smule stress det skaber - den energi og interesse, der kræves for at udføre mange daglige opgaver.
Men hvis du er i en konstant tilstand af stress eller angst, så kan det skabe kaos og ravage på din krop.
Konstant stress betyder, at dine kortisol- og adrenalinniveauer konstant vil være høje, og du vil sjældent kunne vende tilbage til en "hvile" tilstand.
Det kan have en negativ effekt på dine organer og kropsfunktioner.
Hvad mere er, det er, at angst og depression faktisk kan sænke din smertetolerance.
De dele af hjernen, der er ansvarlige for smertemodtagelse, de relaterer sig også til angst og depression, og de to neurotransmittere serotonin og noradrenalin, der er ansvarlige for smertesignalering i hjernen og nervesystemet, de er også involveret i angst og depression.
Symptomerne på kronisk stress kan bl.a. omfatte:
hovedpine
migræne
muskelspændinger og ømhed
fordøjelsesproblemer såsom diarré, mavesmerter og ændringer i appetit
søvnproblemer eller forstyrrelser
følelser af træthed og træghed
svimmelhed
lyd og lysfølsom
hjertebanken
svedig
Der er også et par fysiske symptomer på depression herunder:
smerte
fordøjelsesproblemer
træthed
hovedpine
øjenproblemer
Stress og traumer kan også udløse autoimmune lidelser.
Det er et tveægget sværd
Mange mennesker tror eller forstår ikke, at psykisk sygdom kan forårsage fysisk sygdom.
På den anden side kan nogle læger bruge din mentale tilstand til at afvise dine fysiske symptomer.
Ikke at jeg siger, at det gør læger.
De ser ofte psykisk sygdom i modsætning til fysisk sygdom.
Nogle gange begår vi endda den fejl at sætte dem op mod hinanden.
Der er en fælles idé om, at psykiske sygdomme ikke tages så alvorligt som fysiske sygdomme.
Men som enhver med en usynlig kronisk sygdom kan fortælle dig, så bliver de fysiske symptomer heller ikke altid taget alvorligt.
Man skal passe på med de flertalsmisfortåelser. Bare fordi en læge gør det, så gør alle det.
Bagsiden af dette er, at fysiske symptomer ofte afvises som værende "noget der er oppe i dit hoved."
Alt dette er for at sige, at psykisk sygdom helt sikkert kan forårsage fysiske smerter, men din smerte er ikke mindre gyldig eller alvorlig end smerte forårsaget af andre faktorer.
På grund af dette så er det vigtigt at tage dine smerter alvorligt - og også finde en læge, der tager det alvorligt og som er lyttende.
Er mine smerter forårsaget af min mentale tilstand?
En af de bedste måder at afgøre, om fysiske symptomer er relateret til fysiske problemer eller psykiske problemer, det er at mødes med din læge.
Din læge kan hjælpe med at køre tests eller blodprøver for at hjælpe med at afgøre, om der er en fysisk årsag til dine symptomer.
Din læge bør foretage en grundig vurdering for at hjælpe dem med at bestemme årsagen til dine smerter.
Hvis undersøgelsen og rutinetests ikke viser nogen underliggende medicinsk årsag, så er det vigtigt at få en mental helbredsundersøgelse.
Hvis den mentale helbredsundersøgelse indikerer, at man lider af depression, stress eller angst, så kan en terapeut hjælpe med at bestemme arten og graden af eventuelle psykosomatiske symptomer.
Hvis det viser sig, at dine smerter er psykiske, så skal du heller ikke afvise det.
Psykosomatisk smerte er kroppens og sindets måde at bede dig om at være opmærksom på noget i dit liv, der ikke er rigtigt for dig.
Når du lærer at lytte til din krop - og tune ind på din mentale tilstand...
Så vil du opdage, at psykosomatiske symptomer kan fortælle dig meget om, hvad du skal gøre mindre af eller mere af i dit liv for at være lykkelig og i balance.
Hvordan håndterer jeg de fysiske symptomer på min psykiske sygdom?
Når du har fundet ud af, at dine konstante muskelsmerter er et resultatet af stress.
Hvad kan du så gøre ved det?
Der er ingen magisk mirakelpille eller Quick fixes, når det kommer til mental sundhed, og det der virker for én person, det hjælper nødvendigvis ikke den næste person.
Derfor arbejder jeg også holistisk altså med det hele menneske
I mine samtaler og online forløb får du mange redskaber og øvelser, der arbejder med hele sit system.
Så vi arbejder "hele vejen rundt", derfor virker disse Online Forløb særlig godt, da vi rammer og arbejder med alle dele af mennesket.
Når det er sagt, så er der et flere måder, hvor du kan forsøge at håndtere din stress, angst, depression på, og som kan lindre dine symptomer.
Der findes flere gode metoder, teknikker, redskaber og øvelser til at håndtere stress, angst og depression.
Hvis du kan, så gå en lang gåtur og komme ud i naturen.
Dette kan hjælpe dig med at tage tankerne væk fra din angst, stress, selvom det er et øjeblik.
Hvis du feks har stresssymptomer, så kan det have mange sundhedsmæssige fordele at tage nogle skridt til at lære at håndtere din stress.
Udforsk stresshåndteringsstrategier, såsom:
At få regelmæssig fysisk aktivitet
Øvelse af afspændingsteknikker, såsom dyb vejrtrækning, meditation, yoga, tai chi eller massage
At bevare en sans for humor
At bruge tid med familie og venner
Sæt tid af til hobbyer, såsom at læse en bog eller lytte til musik
Sigt efter at finde aktive måder at håndtere din stress på.
Inaktive måder at håndtere stress på såsom at se meget fjernsyn, surfe på internettet eller spille videospil - kan virke afslappende, men de kan øge din stress på lang sigt.
Sørg for at få masser af søvn og spise en sund, afbalanceret kost.
Undgå tobak, overskydende koffein og alkohol og brug af ulovlige stoffer.
Hvornår skal man søge hjælp
Hvis du ikke er sikker på, om stress er årsagen eller hvis du har taget skridt til at kontrollere din stress, men dine symptomer fortsætter, så skal du kontakte din læge og en terapeut.
Din læge vil måske tjekke for andre potentielle årsager.
Eller overvej at se en professionel rådgiver eller terapeut, som kan hjælpe dig med at identificere kilder til din stress og lære nye håndteringsværktøjer
En anden måde at håndtere stress på, det er at gøre noget beroligende.
Det kan være at engagere sig i dybe vejrtrækningsteknikker - hvad end der hjælper dig med at føle dig rolig, det er værd at øve det ofte.
Husk at selvom det ikke "kurerer" din angst eller stress i det lange løb, så kan en følelse af midlertidig afslapning være godt for dig.
Læg nogle langsigtede planer på plads for at hjælpe dig med at håndtere stress.
Er der en aktivitet, opgave eller stressfaktor, du kan uddelegere til en anden eller simpelthen ikke længere behøver at gøre?
Kan du øge dit sociale støttenetværk eller stole mere på dit sociale støttenetværk?
Hvis du har beskæftiget dig med stress eller psykisk sygdom, så har du sikkert overvejet terapi - det er hvis du ikke allerede er i terapi.
Men hvis du leder efter ekstra opmuntring til at finde en terapeut,så er den her...
Selvom der ikke er nogen hurtig løsning til psykosomatisk smerte, så blot det at kunne forstå, at din psykiske tilstand og fysiske sundhed hænger sammen, det kan give dig en vis lindring.
Plus en terapeut kan hjælpe dig med at finde ud af en langsigtet plan for at håndtere det.
Uanset om din smerte har en fysisk eller psykisk årsag, så husk at den er gyldig, og du fortjener at få den taget alvorligt
