En følelse som (vi) forældre ofte oplever, det er 'mors eller fars skyldfølelse', 'far eller morskyld' eller 'forældres skyldfølelse'.
Når man er ramt af stress, angst eller anden sygdom, så er der stor sandsynlighed for, at man har mærket til den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed.
Stress påvirker SÅ mange arenaer i vores liv, og det kan for mange være enormt invaliderende at gå igennem en periode med en stress - og angstbelastning.
Stress kan vise sig i mange forskellige afskygninger
Mange oplever at have svært ved at være mor eller far på den måde, som de ønsker.
Man bliver måske oftere og hurtigere ked af det, sur og vrisser af børnene.
Mangler initiativ og energi til alt det sjove og mange af aktiviteterne.
Du kan nemlig højst sandsynligt ikke holde leg, støj og høje lyde ud.
Du ville nogle gange ønske, at du bare var alene.
Det kan også være svært at være den partner/kæreste, som man plejer at være.
Andre har svært ved at ringe til veninder samt at arrangere en hyggelig aften, en tur i byen eller på café.
Eller du kan ikke holde almindelige hvetdagsting ud så som indkøb, skrive, se TV etc.
Det kan også være svært at være den sjove kollega med højt humør, der altid er klar på en snak.
Stressen forhindrer dig simpelthen i at være dig.
Så DU SKAL bestemt ikke have dårlig samvittighed.
Det er helt normalt i din tilstand ikke at kunne udfylde den damme forældrerolle som tidligere - og det er faktisk helt okay.
Du er ikke en dårlig forældre grundet det, du skal ikke føle dig 𝘂𝘁𝗶𝗹𝘀𝘁𝗿æ𝗸𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗼𝗴 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝗱𝗮̊𝗿𝗹𝗶𝗴𝘀𝗮𝗺𝘃𝗶𝘁𝘁𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱...
Det eneste børn ofte vil have, det er din tilstedeværelse indimellem.
Du skal bare være nærværende og nusse børnene på sofaen, se en film etc.
Hvad er bedre end end en franskbrød med nutella en lørdag formiddag, siddende i nattøjet og se en film? (Børnene elsker det).
Du behøver ikke at være i gang, lege og underholde.
Din skønne børn skal nok klare sig, de er hårdføre.
Børn kan klare mange ting, hvis man ærligt fortæller dem, hvordan man har det.
De vil bare ses, høres og tages alvorligt.
Så sid afslappet ved deres side og nyd det, mens de leger.
Hvis du har et barn med særlige behov, så kan det godt blive udfordrerende, men du skal stadigvæk passe på dig selv
Hvis du ikke er noget for dig selv, så kan du ikke være noget for andre.
Så sæt sunde grænser, få forventningsafstemt og uddelegere andre opgaver.
Du kan og skal ikke være perfekt
Måske det vil være godt at klæde dine pårørende på med noget konkret viden, så de bedre kan forstå dine reaktioner - så kan ser bedre tages hånd om dig også - og det udvider dine børn og ægtefælles forståelsesramme.
Det gør jeg ofte sammen med mine klienter.
Det virker godt.
Jeg er ved, at udarbejde en god guide til pårørende meget snart.
Stressede og til dels angste personer har brug for at passe på sig selv, finde roen og mærke sig selv.
De har brug for at finde frem til, hvordan de igen kan få overskud til at være noget for andre – MEN allervigtigst at være noget for sig selv.
Derfor skal du ikke have dårlig samvittighed.
Du er stress og angst ramt, derfor er du undtaget.
Derfor vil dårlig samvittighed kun give øge din stress og angst markant.
Du kan ikke bruge den til noget, at tænke på det, det løser intet.
Få hjælp til din situation, så du igen kan opleve mere ro, glæde og balance i livet på trods af de naturlige, og løbende udfordringer, som vi alle møder.
Jeg har selv haft stress helt inde på livet og mærket, hvordan den ødelagde min glæde og overskud i hverdagen.
Jeg har samtidig også mærket, hvor dejligt livet kan føles, når glæden og overskuddet er tilbage i hverdagen - og lige netop dét, hjælper jeg mine klienter med.
Men hvorfor føler eller har vi forældre så nemt til skyld?
At blive forælder får dig til at indse, hvor afhængige børn er af deres omsorgspersoner.
Som forælder føler du dig fuldstændig ansvarlig for ikke kun deres sikkerhed, men også deres trivsel, lykke og velvære.
Din kærlighed til dit barn og dit ønske om at sikre, at de er tilfredse, kan føre til bekymring eller frygt for, at du til tider ikke er god nok eller gør nok for dem.
Vi kender alle til, at kunne føle os skyldig over et eller andet en gang imellem, men når vi får børn så vokser skylden.
De forventninger, som du stiller til dig selv om at sætte dit barns behov først og give dem den perfekte start på livet, det kan få det til at føles, som om enhver beslutning, du træffer, det vil sige dig selv, kommer på bekostning af dit barns behov.
Du føler dig skyldig for alt ... skyld over ikke at kunne være aktiv i din ferie som tidligere, skyld over at du efterlod dit barn hos en anden, skyldig fordi du skulle være blevet hjemme i længere tid…skyldig for..
Vi kæmper alle med skyldfølelser.
På andre tidspunkter opstår skyldfølelse fra enhver situation, hvor der er et suboptimalt resultat.
I disse tilfælde er det, der ofte undslipper os, det faktum, at når det kommer til forældreskab, så er der ikke mange win/win-situationer.
Ofte er der ikke noget "perfekt" resultat eller vej frem.
Kender du til lignede situation:
Du føler dig måske skyldig over ikke at kunne gøre rent i huset, fordi du skal tilbringe tid med dine børn, bagefter føler du dig så skyldig, fordi du gjorde rent i huset og ikke brugte tid sammen med dine børn.
Du kan ikke vinde
- skyldfølelsen er der på begge måder.
Selvom skyldfølelse er ganske naturlig
Vi ønsker hele tiden, at gøre det bedste for vores børn – men det er ikke så nyttigt, når det får dig til at føle dig utilstrækkelig eller hvis du hårdt dømmer dig selv bagefter.
Hvordan håndterer man så forældres skyld
Hold tingene i perspektiv
Det er vigtigt at forstå, hvad det er, du føler dig skyldig over, og hvorfor du har det sådan.
Prøv at sikre dig, at du holder de forventninger, som du stiller til dig selv realistiske og i det rette perspektiv.
Husk, at der ikke er en "rigtig" måde at gøre tingene på
For ofte lægger forældre for meget vægt på at gøre alt rigtigt. Vi skal hele tiden, gøre det hele på den "rigtige" måde og/eller gøre det hele perfekt.
I virkeligheden er der dog normalt ikke en rigtig måde at gøre noget på – og ingen er perfekte.
At have perfektion som din standard er at indstille dig selv til at fejle
- og derefter kommer du til at føle dig skyldig.
Begynd at sætte dine egne personlige standarder
For at tage trykket af så tænk grundigt over de standarder, du har for dig selv, hvor de kommer fra, og om de simpelthen er alt for høje og uopnåelige.
For at være realistiske bør dine standarder komme inde fra dig og være tilpasset dig.
Tænk over dine styrker og dine svagheder.
Sæt dine forventninger efter dine egne livs parametre og efter dit barns natur, og sæt dine forventninger til dig selv i overensstemmelse hermed.
Lad være med at sammenligne dig selv med andre – især på de sociale medier
En af de sværeste aspekter ved at være forælder i dag det er, at sammenligningspunkter er overalt.
Vær især varsom med fremkomsten af de sociale medier.
Prøv at undgå at se på og sammenligne dig selv med, hvad andre gør.
Folk kuraterer/arrangerer omhyggeligt, hvad de vil have dig til at se og høre om i deres liv – især på sociale medier og især når det kommer til det at være forældre.
Når du ser på, hvad en anden forælder siger, de laver, og sammenligner det med, hvad du rent faktisk selv gør, så sammenligner du bogstaveligt talt deres fiktion med din virkelighed.
Det er ikke en retfærdig eller præcis sammenligning.
Det er ikke lige der, du skal måle dig selv som mor, eller hvad der er bedst for dit barn.
Husk at livet ikke er perfekt
Ligesom det er vigtigt for dig at acceptere, at du ikke er perfekt, så er det også vigtigt for dit barn at vide og forstå, at deres forælder og livet mere generelt, heller ikke er perfekt.
Dette vil gøre det lettere for dem at indse og acceptere deres egne ufuldkommenheder en dag.
Derudover kan de justeringer, som dit barn skal foretage for at tilpasse sig dine ufuldkommenheder og vores ufuldkomne verden, det kan være vigtige for deres egen fysiske og følelsesmæssige udvikling såvel som deres modstandskraft.
Sidst men ikke mindst …
Øv selvmedfølelse
Prøv endelig at huske, at grunden til at du føler dig skyldig, det er fordi, at du bekymrer dig – hvilket er det vigtigste.
At finde balancen mellem omsorg og samtidig være realistisk og bevare overblik er en fin kunst.
Det kan tage lidt tid og disciplin, men det er en nøgle til at håndtere forældrenes skyld.
Hvis du vil lære at have kontrollen tilbage og prioritere dig selv uden skyld så tilmeld dig Online Forløbet eller booke en samtale.
Comments