Er du rastløs?
Alle kan føle sig rastløse, urolige og nervøse fra tid til anden.
Men når rastløshed opleves og kommer hyppigere og ledsages af andre symptomer, så kan det forstyrre ens dagligdag og reducere en persons livskvalitet.
Rastløshed kan påvirke din mentale tilstand og opleves som manglende evne til at forblive i ro, koncentrationsbesvær, og det ikke at kunne slappe af eller være konstant urolig.
Rastløshed er egentligt at føle behovet for konstant at skulle bevæge sig eller at man er ude af stand til at kunne berolige sit sind eller en kombination af de to.
Du kan også opleve stress, angst, hyperaktivitet, hjertebanken, agitation eller søvnløshed.
Du vil opleve, at du kan have svært ved at sidde stille, mens du er på arbejde eller du kan ikke slappe af derhjemme...
Måske føler du en overvældende trang til at banke på dine hænder eller fødder, så du kan få bare et minuts fred og ro.
Andre mennesker kan opleve mental rastløshed og have svært ved at udføre opgaver, klare tiden og tidspres eller de kan ikke falde i søvn om natten.
Rastløshed kan skyldes forskellige stimulerende medicin, hvis man stopper med medicin eller hvis man drikker alt for meget koffein.
Det kan også komme af hormonelle ubalancer, smerter eller forskellige psykiske lidelser kan også forårsage rastløshed
Men det kan i den grad også komme af stress, angst og depression.
Hvordan angst og stress kan forårsage konstant rastløshed
Rastløshed er et af de mere almindeligt rapporterede symptomer på angst og stress.
Rastløshed er som sagt følelsen i krop og sind, når det er svært at sidde stille, hvile eller slappe af.
Rastløshed kan få en person til at føle sig meget træt, da man ofte bevæger sig konstant rundt grundet sin rastløshed - og det sidste en person med "angst" og stress har brug for, det er at holde kroppen i gang.
Du kan også have problemer med at koncentrere dig eller måske føler du, at dit sind "går tomt".
Det viser sig ofte også på flere andre måder, som hvis du føler dig anspændt eller ophidset.
Måske er du så rastløs, at du ikke kan få ro, når du skal sove, det er hårdt.
Rastløshed kan påvirke en rigtigt meget og forringe det generelle velvære.
Rastløshed er ligesom mange andre symptomer på stress og angst et direkte resultat af, at kamp eller flugt-responsen er blevet aktiveret.
Når en person går i kamp- eller flugttilstand, så modtager kroppen en bølge af adrenalin.
Adrenalin bliver ofte blevet omtalt som "kroppens energi", og er en reaktion på stress.
Når vi får stress eller angst så kan systemet være defekt.
For nogle mennesker kan kamp eller flugt-systemet være gået i direkte hårknude.
Nogle gange fejler vores kamp- eller flugt-respons, og den aktiveres, når der ikke er nogen reel fare.
Dette forekommer ofte hos mennesker, der har tidligere traumer eller har oplevet lange perioder med intens stress og angst.
Dette traume eller perioder med øget stress og angst kan få kroppen til at blive konditioneret til at opleve kamp- eller flugttilstand.
Når det sker, så sidder stressreaktion nærmest fast i en slags "on"-position.
Dette betyder, at nervesystemet kan gå i overdrive selv under "fredelige" tider...
Når der ikke er nogen egentlig fare, og du dermed intet har at løbe fra eller beskytte dig mod, så bliver kroppen næremest oversvømmet af al den adrenalin.
Denne adrenalin skulle normalt hjælpe dig til at kæmpe eller flygte, men nu bliver det ikke brugt til det, det oprindelig skulle bruges til.
Alt denne unødvendige adrenalin forårsager derfor fysisk ubehag, herunder giver det følelsen af rastløshed.
Adrenalin er ikke den eneste årsag til rastløshed.
Det kan også udløses af en persons tanker.
Disse er ofte tanker om, at du føler, at du skal ændre noget eller tanker om, at noget i dit liv er forkert.
Dette kan forårsage en form for "mental" rastløshed, der gør det svært for en person at slappe af.
Der et accept og venlighed mod dig selv en stor del af løsningen.
Hvordan behandler man så denne konstant rastløshed?
De personer, der oplever rastløshed som følge af stress, depression og angst, skal lære flere strategier, som man kan bruge til at hjælpe med at håndtere og lindre ubehaget.
En af de hurtigste måder til at lindre noget af alt den akutte adrenalin for de angste, det er at komme i bevægelse og simpelthen "brænde" det væk.
Så gå en tur eller lav nogle hop eller dans, det vil kunne brænde noget af den overskydende adrenalin op.
Hvis man har gået rundet med stress i lang tid, så skal der mere til end bare at bevæge sig lidt, da systemet er overloadet.
Plus man har gået hvileløst rundt så er bevægelse ikke løsningen
En anden ting der også giver anledning til uro og rastløshed, det er frustration og utålmodighed.
Der er nemlig tidspunkter, uanset om det er på arbejde eller i vores personlige liv, hvor vi ikke føler, at vi kommer videre så hurtigt, som vi gerne vil.
F. eks. hvis vi er syge med stress, angst eller depression, og vi venter på at blive raske.
Dette psykologiske ubehag kan få os til at føle os endnu mere stressede, bange og vi føler, at vi ikke er i stand til at kunne nå vores mål, som er at blive rask.
Uanset hvad vi gør...
Alle dette kan give ubehag, uro og rastløshed.
Rastløshed får os til at føle os fastlåste, og når vi bliver hængende i denne tilstand for længe, så kan den gør os irritable og angste.
Det kan give os fornemmelsen af, at vi skal starte forfra i livet.
Men selv når vi føler os "hængende" eller fastlåste, så har vi altid et valg at træffe.
Vi kan nemlig ALTID selv vælge, hvad vi gør med vores situation og vores følelser.
Vi kan vælge vores holdninger, og hvordan vi reagerer på vores omstændigheder.
Vi kan lede efter måder at påvirke situationen på, omformulere vores tanker og være med processen med at nå derhen, hvor vi gerne vil hen.
Når alt kommer til alt, som klichéen siger, så er livet en rejse.
Så kære du, du kan lige så godt være med og "nyde" landskabet, mens du er i processen på vej mod et mål.
Hvis du vil lære disse teknikker, lære hvordan du kan få det meget bedre med at håndtere de svære ting i livet - så tilmeld dig Online Forløbet.
Afhængigt af roden til din rastløshed
så kan du måske finde nogle af disse nyttige:
Lær at slappe af
Hvile og afslapning lyder let, men det er ikke altid nemt.
Hvis du er stresset eller ængstelig, så kan du få det værre bare ved at "gøre ingenting".
I de tilfælde har du brug for noget at gøre for ikke at gøre noget.
Prøv at lære at mestre nogle afslapningsteknikker, såsom meditation eller opmærksom vejrtrækning.
Det vil hjælpe dig med at restituere og for at få dig ud af dit eget hoved.
Du vil drage fordel af en følelse af præstation såvel som lethed.
For at hjælpe dig med at håndtere følelser af rastløshed eller irritabilitet, så kan du prøve nogle af følgende tips.
Kontroller din søvn
Søvn er afgørende for vores mentale, fysiske og følelsesmæssige velbefindende.
Tag et kig på dine søvnritualer, inklusive tiden før du går i seng og lige efter du er vågnet.
God søvnhygiejne er nøglen til at få en god nattesøvn, så sluk dine enheder mindst en time før sengetid, og hold dit soveværelse behageligt.
Mediter – meditation kan træne sindet til at ignorere impulser og gøre dig i stand til at forblive roligere og fokuseret i perioder med angst eller stress.
Mindfulness kan reducere stress og hjælpe dig med at håndtere depression og angst.
Prøv vejrtrækningsøvelser - de kan reducere stress og forbedre symptomer på angst og depression
Lær rigtige afslapningsteknikker og få ro i hele systemet
Tal med din familie, venner og arbejdskolleger - lad være med at ignorere eller pakke dine følelser ind.
Hvis du har et problem med nogen, så prøv at håndtere det med det samme, så du ikke stejler over det og forårsager dig selv unødvendig stress.
Græd hvis du har brug for det - nogle mennesker synes, det kan få dem til at føle sig bedre.
Plus ophobet gråd og sårbarhed sætter sig som spændinger og uro.
Føl dig ikke flov.
Gråd kan lette dit pres og dine spændinger.
Spis en afbalanceret kost - en dårlig kost kan øge følelser af stress, angst og depression.
Få den rigtige kost og vitaminer og reducer din stress og angst med op til 10-20%
Få nok søvn - søvn er tæt forbundet med dit mentale helbred.
Læg mærke til dine følelser - vær opmærksom på ændringer i dit humør og tanker, og læg mærke til alt, der får dig til at føle dig godt eller dårlig.
Tag tid til dig selv - selvom det kun er en halv time - hver dag.
Gå et roligt sted og slap af, gå en tur eller gør noget, du nyder.
Forbliv aktiv og motioner - deltag i en gruppetræningstime som yoga eller pilates, eller lav din egen klasse derhjemme ved hjælp af en lejet DVD eller online session.
Motion kan hjælpe dig til at slappe af og sove bedre.
Bare det at gå en tur eller lave 5 minutters yoga eller strække ud derhjemme kan være afslappende.
At komme udenfor i den friske luft og sollys kan være med til at regulere dit humør.
Gør noget sjovt - hav dine venner i nærheden, se en film, eller gør noget andet, der er sjovt for at lette dit humør.
Undgå alkohol og stoffer - disse kan have en negativ indvirkning på dit mentale helbred.
Hvor kan jeg få hjælp?
Hvis du har brug for hjælp, er det et godt sted at starte at tale med din læge
Din læge kan sende dig videre til den rette hjælp eller ordinere medicin mod depression eller angst, hvis det er relevant.
Det kan være svært at tage det første skridt til at nå ud til din læge - men gør det alligevel.
Alle samtaler med din læge er private, og de vil holde dine helbredsoplysninger fortrolige
Når man lider af stress, angst og depression så har man ofte brug for en professionel til at guide en.
Så ræk ud og gør dig fri for stressen, angsten eller depressionen.
