BANG, når 120 km/t bliver til et øredøvende STOP eller kollaps

Kroppen er ikke en maskine, man bare kan opgradere med et større batteri.

Når man kører med 120 km/t i overhalingsbanen, føles det ofte som om, man har kontrol – indtil den dag, hvor nervesystemet trækker i nødbremsen

Denne artikel udforsker det øjeblik, hvor "fart" bliver til et "stop", og hvordan det ubehandlede stress-pres ofte kan transformeres til angst og depression.

Når 120 km/t bliver til et øredøvende STOP

Vi lever i en kultur, der hylder fart.

Vi optimerer vores arbejdsdag, vores træning og selv vores fritid.

Men bag facaden foregår der et kemisk kapløb, som ingen kan vinde: Kapløbet mod vores eget nervesystem.

For når du kører 120 km/t gennem livet uden pauser, kører du ikke bare stærkt – du kører på lånt tid.

Det biologiske "Bang"

Stress er i sin kerne en overlevelsesmekanisme.

Når vi er pressede, pumper binyrerne kortisol og adrenalin ud i blodet for at gøre os klar til kamp eller flugt. Det fungerer genialt i korte glimt.

Men når "kampen" varer i måneder eller år, begynder nervesystemet at kortslutte.

Det "Bang", der beskrives her, er kroppens ultimative beskyttelsesmekanisme.

Når hjernen vurderer, at belastningen er livstruende, lukker den ned.

Det er her, den fysiske krop siger stop

Svimmelhed, hjertebanken eller et totalt blackout.

Det kan blive broen til angst: når alarmen sidder fast

Når man har kørt i højeste gear for længe, bliver nervesystemet "sensitiveret".

Det betyder, at din indre alarmklokke begynder at ringe over bagateller.

Det er her, stressen kammer over i angst.

Forventningsangst

Du bliver bange for selve det at blive stresset igen.

Kropslig uro

Din krop har vænnet sig til et tårnhøjt adrenalinniveau, så når du endelig sidder stille, tolker hjernen stilheden som fare.

Det er paradokset ved det øredøvende stop

Selvom du holder stille, hamrer dit hjerte stadig med 120 km/t.

Når batteriet er brændt ud

Hvor angsten er en overreaktion, er depressionen ofte resultatet af en total systemudmatning.

Hvis angst er "gaspedalen i bund i frigear", så er depressionen det øjeblik, hvor tanken er løbet tør, og motoren er brændt sammen.

Mange oplever, at efter det store "Bang", følger en lammende tomhed.

Det kan ofte skyldes…

Kemisk ubalance

Langvarig stress dræner hjernens depoter af serotonin og dopamin.

Tab af identitet

Hvem er man, når man ikke længere kan præstere med 120 km/t?

Depression er ofte nervesystemets måde at tvinge dig i hi på, fordi du ignorerede alle de mildere advarselssignaler

Hvordan du lærer at køre igen

At komme tilbage efter et sammenstød med sit eget nervesystem handler ikke om at reparere bilen, så den kan køre 120 km/t igen.

Det handler om at lære at skifte gear.

At du respekterer nødbremsen

Stopper med at kæmpe mod trætheden.

Den er dit vigtigste værktøj til heling.

Genopbyg fundamentet

Søvn, ro og små doser af nærvær er den eneste vej ud af den kemiske gæld, stress har skabt.

Professionel hjælp

Angst og depression efter stress eller svær stress kræver ofte en "mekaniker" i form af en terapeut, der kan hjælpe med at omtråde de mentale kredsløb.

Husk, at dit nervesystem ikke er din fjende.

Det sagde ikke "Bang" for at ødelægge dig, men for at redde dig fra at køre helt ud over afgrunden.

I videnskaben kalder man det overordnede pres for allostatisk belastning.

Forestil dig din krop som en bankkonto

Søvn, ro og glæde er indskud.

Arbejde, bekymringer og mails er hævninger.

Når vi rammer det "øredøvende STOP", er det fordi, vi har kørt med overtræk i årevis.

Systemet lukker simpelthen ned for at undgå permanent skade på vitale organer og hjernen.

Det er ikke en fejl i systemet; det er systemet, der redder dit liv fra dig selv.

Den kognitive glidebane: Fra Stress til Angst

Overordnet set er overgangen fra stress til angst en proces, hvor din hjerne ændrer sin risikovurdering.

Akut stress

"Jeg har travlt, men jeg skal nok nå det."

Kronisk stress

"Jeg når det aldrig, og det har konsekvenser."

Angst

"Alt er farligt. Min krop ryster, er jeg ved at dø? Hvad nu hvis jeg aldrig bliver rask?"

Hjernen bliver "hyper-vigilant".

Den begynder at scanne omgivelserne for trusler konstant.

Det er her, man begynder at få hjertebanken bare ved lyden af en notifikation på telefonen.

Du er ikke længere bange for opgaven; du er bange for din egen krops reaktion.

Fra Angst til Depression er det eksistentielle dyk

Depressionen træder ofte ind som den sidste forsvarslinje.

Når angst har brændt systemet tørt for energi, går kroppen i "Safe Mode".

Beskyttelse gennem apati

Ved at gøre dig ligeglad, følelseskold og energiforladt, sikrer depressionen, at du ikke kan rejse dig og løbe de 120 km/t igen lige med det samme.

Meningsløsheden

Det overordnede problem her er, at vi ofte har bygget vores identitet op omkring at være "ham/hende der kan det hele".

Når det fundament skrider, falder vi ned i et sort hul, fordi vi ikke ved, hvem vi er, når vi bare "er".

Den kulturelle fælde

Vi lever i et samfund, der lider af "produktivitets-afhængighed". Vi måler ofte vores værdi i, hvad vi når, fremfor hvem vi er.

Det overordnede problem er, at vi har glemt den fysiologiske rytme

Aktivitet (Sympatikus – speederen)

Restitution (Parasympatikus – bremsen)

Hvis man klipper bremsekablet, ender man uundgåeligt i en ulykke.

Det "Bang", jeg nævner, er i virkeligheden lyden af virkeligheden, der indhenter illusionen om den uendelige energi.

Vejen videre

En systemfejl kræver en systemopdatering

Når man ser det her i det store perspektiv, nytter det ikke noget bare at tage en uges ferie.

Man er nødt til at se på:

Grænser

Hvorfor sagde jeg ja, da jeg burde have sagt nej?

Værdier

Er de ting, jeg løber så stærkt for, overhovedet prisen værd?

Accept

Kan jeg acceptere, at jeg er et menneske med begrænsninger?

Kan jeg acceptere min nuværende tilstand uden dom?

Når vi taler om hjernen i forbindelse med det store "Bang", så er det ikke bare en følelse – det er en fysisk ombygning.

Langvarig stress fungerer som syre på et fintunet elektrisk kredsløb.

Der sker flere ting inde i dit smukke kranium, når 120 km/t bliver til et stop:

Amygdala

Din indre alarmklokke går i selvsving

Amygdala er hjernens frygtcenter.

Når du kører for stærkt for længe, bliver dette center hypertrofisk (det vokser fysisk).

Resultatet

Du bliver kronisk vagtsom.

Hjernen begynder at tolke helt almindelige stimuli – en mail fra chefen, en fyldt opvaskemaskine eller en hurtig bemærkning – som en livstruende sabeltiger.

Det er her, angsten fødes; din alarmklokke sidder fast i "ON"-positionen.

Hippocampus

Dit bibliotek skrumper

Hippocampus er ansvarlig for hukommelse, indlæring og – vigtigst af alt – at dæmpe stressresponsen.

Problemet

Kronisk høje niveauer af kortisol (stresshormon) er direkte giftigt for cellerne i hippocampus.

Den begynder faktisk at skrumpe.

Konsekvensen

Du kan ikke huske navne, du mister overblikket, og du kan ikke længere "tale dig selv til ro".

Det forklarer, hvorfor man føler sig "dum" eller kognitivt lammet, når man er gået ned med stress.

Præfrontal Cortex

Lad os kalde det direktøren.

Direktøren går af…

Dette er den forreste del af hjernen, som styrer logik, planlægning og impulskontrol. Det er her, du tager kloge beslutninger.

Nedsmeltningen

Under ekstrem stress bliver forbindelsen mellem den logiske direktør (Præfrontal Cortex) og det følelsesmæssige barn (Amygdala) svækket.

BANG-øjeblikket

Når “direktøren” mister grebet, tager det primitive overlevelsessystem fuldstændig styringen.

Du kan ikke længere tænke dig rationelt ud af situationen. Det er her, man knækker sammen over en tabt gaffel eller glemmer, hvordan man koder sin computer.

Broen til Depression: "System Shutdown"

Når disse tre områder har været i ubalance for længe, opstår der en tilstand af neuroinflammation (en slags betændelsestilstand i hjernevævet).

Hjernen beslutter sig for en radikal strategi:

Depression.

Ved at skrue ned for signalstoffer som Serotonin (glæde/ro) og Dopamin (motivation/drivkraft), tvinger hjernen dig til at ligge stille.

Det er hjernens version af at "slukke for strømmen i hele huset", fordi der er opstået en kortslutning i kælderen.

Den gode nyhed: Hjernen er plastisk

Det vigtigste at vide er, at hjernen er plastisk.

Det betyder, at den kan hele igen.

Men det kan den kun med den rette behandling period!

Når du giver slip på de 120 km/t og prioriterer øvelse og ro, begynder hippocampus at regenerere.

Amygdala kan "trænes" mindre igen gennem konsekvent at anvende forskellige redskaber og øvelser meditation, natur og tryghed.

Derfor skal du anvende en række af forskellige øvelser for et restituere og regenerere.

Forbindelsen til direktøren (logikken) kan genopbygges, men det tager tid – ofte meget længere tid, end vi har tålmodighed

Desværre får mange ikke genopbygget systemet ordentligt op, de tror de “bare” skal hvile og trække vejret.

Det er som at genstarte en computer, der er overophedet. Du kan ikke bare trykke på knappen med det samme; du skal vente på, at hardwaren køler af, før softwaren kan køre igen.

Når din hjerne har været udsat for det "Bang", vi har talt om, svarer det til, at det elektriske netværk er smeltet sammen.

Den fysiske genopbygning kræver en helt anden tilgang end den, der fik dig op på 120 km/t.

Du kan genopbygge hjernen og få direktøren (Præfrontal Cortex) tilbage på posten igennem Online forløbet RO

Online Forløbet RO er bogstaveligt talt en vaskemaskine, der skyller affaldsstoffer (som f.eks. overskydende kortisol) ud af hjernevævet og systemet

Læse mere Om Online Forløbet RO som er et bearbejdende og håndterende forløb for angst og stress.

Der er også Hjertets Værktøjskassen, som er et forløb, som du kan anvende til at skabe tryghed i hverdagens, der er ca 200 redskaber til lindre symptomer, skabe ro, tryghed og regulere nervesystemet i alverdens forskellige situationer.

Hjertets værktøjskasse er for folk med stress, angst og depression.

Jeg guider dig hele vejen til du står stærkt i DIG selv!

Der lærer du "Neuro-gymnastik" som restituere og regulere hele dit nervesystem og generelle system. - og som også er fysisk styrketræning for din Præfrontale Cortex (direktøren).

Det lyder måske som en kliché, men meditation er fysisk styrketræning for din Præfrontale Cortex (direktøren).

Studier med MR-skanninger har vist, at blot 8 ugers regelmæssig med neuro-gymnastik kan gøre Amygdala mindre og gøre den grå substans i Hippocampus tykkere.

De tre faser af genopbygningen

Fase - Fokus - Tilstand

1. Akut (Stop)

Ren overlevelse og hvile.

Intet krav om præstation.

2. Genopbygning

Neuro gymnastik, blide kropslige og vagus øvelser, hvile, wnergioptimeeing, balanceredkabwr, søvn og naturterapi.

Hjernen begynder at køle af.

3. Integration

Nye grænser, vaner og se på mønstre

Du lærer at køre 80 km/t med kontrol.

En vigtig advarsel

Den største fejl, folk begår efter et "Bang", er at tro, at de er raske, så snart de får det lidt bedre.

Men hjernen er stadig sårbar.

Hvis du hopper direkte tilbage på 100-120 km/t, vil systemet lave et endnu hårdere stop næste gang.

Det vigtigste næste skridt

Når man har været tæt på et stop, er det fristende at tro, at man skal "løse" problemet ved at tænke over det.

Men du kan ikke hvile eller tænke dig ud af et overbelastet nervesystem – du skal mærke, berolige og regulere det med Nervesystemsøvelser.

Når man først har mærket det "Bang", bliver ens største frygt ofte, hvornår det sker igen.

Men hvis man lærer at læse og håndtere de små rystelser i karosseriet med blide redskaber, før motoren sprænger, genvinder man kontrollen.