Man siger, at der ikke findes tidsrejser...
Men alligevel begiver vi os hele tiden ud på den ene tidsrejse efter den anden.
Vi går fra at være i fortiden til at være i fremtiden eller til nuet og vice versa.
Nu om dage er der et øget fokus på, at vi skal leve i nuet.
Vi lever også i et samfund, hvor alting til tider skal gå meget meget hurtigt, derfor giver det god mening at give sig hen til nuet.
Når vi er i nuet, er vi nærværende og er fuldt opmærksomme på én ting.
Det handler om at være tilstede med det, vi gør lige i dette sekund.
At vi yder vores fulde opmærksomhed på det, som vi er i gang med.
Nuet kan være den følelse, vi har, når tiden står stille, og vi bare nyder at være.
Nuet er også at mærke og være med alt, der er i vores indre og ydre.
Men det kan være svært for mange at være i nuet.
Vores sind er fyldt med tanker om fortiden og fremtiden.
Vi mennesker har en formidabel evne og stor tendens til at ignorere nuet.
Det kan skabe stress, hvis vi tænker, handler og er på hele tiden.
Hvis vi kun er fuldt tilstede i korte tidsrum.
Vores hjerner bliver overvældet af alt den aktivitet, hvor fokus skifter mellem tanker om fremtiden, minder fra fortiden, fortolkning af sanseindtryk, bedømmelse af os selv og bedømmelse af andre samt vores egen indre dialog, der kører frem og tilbage.
Det hele kører i ring dag efter dag.
Det er blevet en form for vane og rutine, så vi slet ikke lægger mærke til andet.
Det er bare normalt.
Når tankerne er i fremtiden
Hvad er det så, vi bruger så meget af vores tankevirksomhed på, når vi tænker frem i tiden.
Mange går ofte rundt og føler et konstant pres på deres skuldre .
Vi vil så gerne gøre det godt, præstere og gøre vores allerbedste - og helst mere end det.
Vi sætter os selv store mål.
Vi kan til tider være ret ambitiøse og konkurrence-minded mennesker.
Ofte har vi kun fokus på det næste job, den næste forfremmelse, tjene flere penge, få en større bil, et større hus, løbe en maraton etc.
For at vi ikke kun er i handlemode eller i gøren, så bliver vi nødt til at søge hen mod nuet.
Det er alt for energikrævende, hvis vi udelukkende kun har vores tanker for meget i fremtiden.
For at komme tilbage til nuet, kan man bruge mange forskellige redskaber så som grounding, sansning, afspænding, mindfulness og meditation eller noget helt andet.
Alle redskaber er gode og velegnet til at give os den nødvendige jordforbindelse og ro.
Du kan finde dem alle og mange flere i Online Forløbet.
For lever vi kun i fremtiden, så glemmer vi nemlig ofte at være tilstede i nuet og nyde livet.
Vi skal kunne stoppe op, være vågne og fuldt ud tilstede i nuet og bare mærke og nyde.
Når tankerne er i fortiden
Det samme gør sig gældende for fortiden.
Hvis vores tanker befinder sig for meget i fortiden, så kan det også stresse.
Det kan endda til tider føles smertefuldt og tungt.
Fortiden kan selvfølgelig både være god og mindre god at befinde sig i.
Vores barndom, vores historie, vores minder og vores erfaringer ligger i fortiden, så selvfølgelig skal vi også besøge og mindes fortiden med stor glæde og positivitet.
Men det kan for eksempel være problematisk, hvis man har svært ved at give slip på ens dårlige og negative oplevelser.
Eller
Hvis man kun husker på alle ens fejltagelser og fadæser fra fortiden, så det bliver hæmmende for ens nutid og fremtid.
Vi er ofte langt mere styret af vores fortid og barndom, end vi går og tror.
Det kan godt være, at det er sket for lang tid siden. Men arrene og sporene sidder i vores ubevidste sind, og de kan dukke op, når vi mindst venter det.
Det sker ofte, når vi bliver presset eller stresset, eller når vi bliver mindet om fortidens spøgelser eller oplever en situation, som minder os om en gammel oplevelse fra tidligere.
Det kan være følelsen af tristhed, ensomhed, mobning, tab eller sygdom
- alle oplevelser, som sætter dybe spor i os.
Det er ofte disse indtryk fra fortiden, der viser sig i nutiden.
Så er det, at vi bliver nødt til at se på vores smertepunkter og bearbejde dem med stor nænsomhed, accept og rummelighed.
Nogle gange skal vi lære at tage de støttende oplevelser med os og lade de hæmmende blive i fortiden, men selvfølgelig skal vi lære af dem.
Men er alt dette så ensbetydende med, at vi bare skal gå rundt og være tilstede i nuet hele tiden?
Skal vi ikke længere tænke på vores fortid, eller på hvad der sker i vores fremtid?
Selvfølgelig skal vi det.
Vores hjerne vil altid foretage tidsrejser og have tanker på kryds og tværs af “tider”.
Der skal bare være mere balance imellem dem.
Hvordan man fordeler balancen bedst er individuelt.
Det kommer også meget an på, hvilken tilgang vi har til os selv og vores egen rolle i fortiden og fremtiden - hvem vi var, og hvem vi vil være nu og i fremtiden..
Men vi må absolut ikke glemme betydningen og vigtigheden af nuet.
Hvis vi ofte husker at mærke efter, hvad vi har brug for i et givent øjeblik og agerer efter det uden dom og vurdering - så skal det nok gå godt.