357590614967133. Af din sårbarhed vil din styrke komme...https://static.wixstatic.com/media/6474e2_aa16372882d741fb9b9ada9c9412b1f7~mv2.png/v1/fill/w_1000,h_1000,al_c,q_90,usm_0.66_1.00_0.01/6474e2_aa16372882d741fb9b9ada9c9412b1f7~mv2.png Jeg ser ofte, at mange stress, angst eller depressionsramte kæmper med deres egen sårbarhed og evnen til at være helt sig selv og åbne op og græde, hvis behovet er for det. Vi har lært helt tidligt fra barnsben af, at vi skal være hårde, stærke og modige, at vi bare skal rejse os op, når vi er faldet. Vores indre programmering siden fødslen har ofte været at “modige eller stærke mennesker græder ikke” eller "kun tøser græder", vi skal bare komme videre i teksten. Så hver enkelt salte tåre er oft
top of page

Af din sårbarhed vil din styrke komme...



Jeg ser ofte, at mange stress, angst eller depressionsramte kæmper med deres egen sårbarhed og evnen til at være helt sig selv og åbne op og græde, hvis behovet er for det.


Vi har lært helt tidligt fra barnsben af, at vi skal være hårde, stærke og modige, at vi bare skal rejse os op, når vi er faldet.

Vores indre programmering siden fødslen har ofte været at “modige eller stærke mennesker græder ikke” eller "kun tøser græder", vi skal bare komme videre i teksten.

Så hver enkelt salte tåre er ofte forbundet med enten enorm sorg, vrede, ensomhed, skyld eller en kombination af det hele i forskellig grad, og det kan være meget svært for en person at dele det med andre.


Tårer er for mange normalt den sidste udvej, vi vil ikke altid bare overgive os til tårerne.

Først når alle andre kamp- og håndteringsmekanismer er slået fejl.

Mange ønsker ikke at blive set som tabere og skjuler derfor ofte deres tårer.


Det ville gøre det hele meget nemmere, hvis alle folk bare accepterede, at det at græde faktisk er helt ok og naturligt.


Så vil vi være i en meget bedre position.

Men kan det egentlig ikke være ligegyldigt, hvad andre synes?


Skal andre diktere og give accept i sådanne vigtige situationer.


Nej vel!

Jeg kommer tilbage til dette senere.


Der findes også situationer, hvor man græde så meget og så ofte, at det kan blive helt ukontrollerbart.


Ukontrollabel gråd kan være så udmattende, oprørende, ubehagelig og pinlig.


Så der skal vi se på, hvad der forårsager gråd, og lære at kontrollere det, det er ofte en stor lettelse.


Nogle gange så presser tårerne sig bare på, ofte i de mest ubelejlige situationer.


Man kan nemlig få trangen til at græde, når man ikke vil, det er lige her vigtigt at bemærke, at der ikke er noget galt med at græde.


Men i disse situationer er der alligevel nogle måder og metoder, som man Lan anvende for at kontrollere og forhindre det i at ske.


Det er vigtigt at bemærke og huske, at gråd kan være et tegn på et dybere liggende problem.

Hvis du har mistanke om, at dette er tilfældet, så opsøg din læge.


Jeg selv har altid haft utrolig svært ved at græde, jeg så det som et stort personligt nederlag og følte, at jeg blev set som svagere i andres øjne.


Da jeg gik ned med et stresskollaps og begyndte at arbejde med mig selv, så måtte jeg hurtig sande, at jeg kun blev stærkere af at græde.

I mit tilfælde krævede det rigtig rigtig mange tårer.

Det krævede mod at turde græde, også foran andre, hvor jeg tidligere havde følt, at jeg blottede mig selv.


I dag kan jeg græde over det mindste, jeg bliver nemmere berørt.


Det er dejligt forløsende - og det åbner op for mit hjerte på en anden måde end tidligere.

Jeg er blevet rigere som menneske.


Jeg er umådelig stolt af, at jeg nu kan vise min sårbarhed overfor omverdenen.

Min sårbarhed er en del af mig - og hele verden skal se HELE mig ikke kun det halve.

Ingen maskespil - kun fuld autencitet - som jeg har fortjent.



Selvfølgelig falder jeg stadigvæk indimellem tilbage i mine gamle mønstre, jeg er dog kun et menneske.


Men jeg kan ikke længere være i en påtaget rolle ret lang tid af gangen.

Hvis jeg prøver at være “falsk” stærk eller påtager mig en maske eller rolle, så knækker kæden for mig.

Jeg skal være 100% autentisk.


Det er gaven efter mit stressknæk.


Derfor vil jeg gerne slå fast med syvtommer søm, at det er vigtigt, at vi har modet til at stå imod og evnen til at se disse mønstre og disse forældede overbevisninger og holdninger.


Det pudsige og forunderlige er nemlig, at vores største udvikling oftest sker, når vi tillader os selv at være sårbare.

Når vi møder, omfavner og accepterer vores sårbarhed - så kommer vi hjem til os selv, og der kan vi ånde og leve frit, og vise hvem vi virkelig er.


Så BYD din gråd og din sårbarhed velkommen.

Uanset hvor og hvornår den måtte komme.


Opskriften lyder ret enkel og banal - vores hverdag er fyldt med banaliteter - men det er faktisk meget konfronterende/udfordrende og ikke altid så nemt i selve situationen.

Men det er også kærligt og omsorgsfuldt, at have intentionen og viljen til at ville os selv det bedste.


… vidste du godt, at når du græder?


Undersøgelser peger på, at tårer fjerner kemiske forbindelser, som er forbundet med stress og angst, og at gråd dermed har en rigtig god udrensende effekt.

Desuden sender tårer et klart signal til dig og til dine omgivelser om, at du har fået nok, og at du skal gøre noget ved det, der gør dig trist og ked af det.

Vi græder nemlig meget sjældent uden en grund.


Du græder, fordi du er ked af det, såret og har brug for trøst og omsorg.

Gråd er kroppen og sindets måde at håndtere følelser på, og det har i øvrigt intet med svaghed at gøre - og det er ikke et nederlag.


Mange oplever lettelse og bedre humør lige efter, de har grædt.


Når du er trist og græder, frigives der bl.a. endorfiner, som kan løfte dit humør og din energi.

Derfor kan det være en stor følelsesmæssig lettelse at græde ud ved en god vens skulder.


Det giver sindet mulighed for at "rense ud" og hjælpe dig tilbage i ro og balance.



Hvis vi derimod holder vores gråd tilbage og undertrykker den over længere tid, så bliver vi ofte matte og trætte, da det kræver utrolig mange ressourcer og energi, at holde noget tilbage.

Vi bliver mere presset og stresset, og det er ikke lige det en stressramt har brug for.


Som William Shakespeare sagde:

“At græde er at mindske sorgens dybde”


Så når gråden melder sin ankomst, og du føler behov for det så græd - vær ikke bange for din egen sorg, smerte og sårbarhed, mærk den og tag den i hånden og mød den med venlighed og omsorg.


Denne handling vil kun gøre dig stærkere.

Du vil heale dig selv indefra, blive et lykkeligere og et mere helt menneske.


Ræk ud mod dit indre barn, der trænger til at blive mødt og hørt


Hvis du som voksen har nogle ar på sjælen eller sår, som stammer fra barndommen, så kan eller vil disse oplevelser medvirke til, at du får aktiveret disse sår.


Hvis du oplever en livskrise, sygdom, stress, angst eller depression, så kan disse sår blive aktiveret, når smerten så bliver for ubærlig eller stor, så vil der sikkert opstå et stærkt ønske om at heale disse indre sår, for at kunne fungere ordentligt igen.


Du kan finde tilbage til roen, balancen og finde ind til det harmonisk i dit liv.


Når du skal hele op, så skal du "møde" dit indre barn, det er en rejse ind til barnets verden på en måde, der arbejder med kroppens og underbevidsthedens erindringer.


Det eneste dit indre barn længes efter, det er din opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.


Læs artikel "Hvad vil dit indre barn gerne høre"



Så mød dit indre barn og trøste det i gråden.


Hvor meget gråd er så for meget?


Der er ingen regler om at græde for meget, men enhver gråd, der påvirker hverdagen, bør henvises til en professionel


Der er ingen gylden regel om, hvor meget gråd, der er for meget, og om det er et problem afhænger af, hvordan en person har det personligt, og om anfald af gråd påvirker daglige aktiviteter, relationer og andre aspekter af ens hverdag.


Det er normalt at græde, ligesom mange af grundene til at græde.

Gråd i sig selv kan nogle gange være nyttigt og få os til at føle os meget bedre tilpas, så folk bør ikke forsøge at skjule tårer, begrave følelser eller at sidde og lide alene.


Der findes forskellige mentale tilgange til at kunne kontrollere gråd med :

Træd et skridt tilbage


At gå væk fra en situation, det kan være en nyttig måde at stoppe med at blive oprevet og briste ud i gråd.

Hvis man bliver for vred, ked af det eller frustreret, så kan det forårsage gråd.


Så kan det hjælpe at fjerne sig selv og vende tilbage, når det er mere roligt, så man kan genvinde kontrollen.

Kommunikere


At kommunikere ordentligt kan føre til vrede og frustration, som kan udløse trangen til at græde.

At lære at udtrykke sine følelser klart, bevare roen og bruge ord kan hjælpe med at holde tårerne i skak.


Hjælpemidler og brug distraktioner


At have noget at skrive på, en stressbold, en sten i lommen eller noget at se visuelt på kan være nyttigt, når man er på vej ind i en situation, der kan udløse gråd.

Distraktion er en anden populær teknik. Hvor det at fokusere på en given aktivitet eller opgave, lytte til beroligende eller opløftende musik eller starte en samtale.

Positive eller sjove minder


Prøv at erstatte de negative tanker med positive eller tænk på noget sjovt eller fjollet i stedet.

Det kan gøre tingene nemmere og forhindre nogen i at græde så let.

Koncentrer og brug vejrtrækningen


At tage en dyb indånding og fokusere på at trække vejret langsomt og roligt kan hjælpe med at genvinde kontrollen.


Brug dine øjne


Hvis du flytter øjnene rundt og blinker tilbage, så kan tårerne forhindre dem i at løbe ud.


Man kan også bruge afslappende teknikker, så man slapper af i ansigtet, det har tendens til at blive spændt, når man skal græde.

Klump i halsen


Følelsesmæssig gråd påvirker i den grad hele nervesystemet.


En måde det reagerer på er ved at åbne musklen bagerst i halsen, så det føles som om der dannes en klump i halsen.


Hvis man prøver at synke og gabe, så kan det hjælpe med at få klumpen til at gå væk.

Uanset hvad så er gråd forløsende og ingen skal bestemme, hvor og hvornår vi græder.




Til sidst er min klare anbefaling


Vis hele vidunderlige unikke dig til hele verden.


Vis alt hvad du indeholder gråd, glæde, varme, smerte osv.


Så bliver du en foregangsperson - en som folk vil se op til.

Du skal ikke gemme dig.

Du er dejlig med tårer, og det hele.

Græd når du har lyst, det kræver mod, men det letter dit system SÅ meget for stress og angst.

Fordi du tør vise hele dig, som du er i dette nu.

Hvis du vil lære mere om sårbarhed og heling af denne, så kan du lytte til Podcasten, hvor oplægget hedder “Hvordan du rummer din sårbarhed“, det er oplæg nr 4.




Du kan også lære forskellige håndteringsmekanismer, der vil kunne hjælpe dig med at hele din sårbarhed I Online Forløbet.


Så du oplever, at få mere kontrol over og rumme dine følelser.





Et ekstra lille tip.

Nogle mennesker synes, at det at føre dagbog eller skrive deres følelser ned er en gavnlig måde at udforske deres følelser på, finde mønstre og se, om der er en grundlæggende årsag til deres problemer, som skal løses.








0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page