Sygemeldt med dårlig samvittighed: Vejen fra skyldfølelse til restitution

Her er en uddybende artikel, der går tættere på psykologien bag den dårlige samvittighed, og hvordan man konkret navigerer i et længere sygeforløb.

Når lægen siger ordet "sygemelding", følger der ofte en usynlig mavepuster med.

Det er ikke kun sygdommen eller stressen, der tynger; det er følelsen af at svigte.

Men hvorfor føles det som et personligt nederlag at passe på sit helbred, og hvordan kommer man igennem ugerne eller månederne uden at slide sig selv op mentalt?

Hvad tænker de ikke om mig?"

Den dårlige samvittighed udspringer ofte af vores identitet som "højperformere".

Vi er vant til at være dem, der har styr på det, og som hjælper andre.

Når rollerne byttes om, opstår der en kognitiv dissonans. Som beskriver det ubehag, der opstår, når en person har modstridende tanker,

De tre klassiske skyld-tanker

Kollega-skylden

"Nu skal de andre løbe dobbelt så stærkt på grund af mig."

Leder-skylden

“Min chef regnede med mig til det her projekt, og nu skuffer jeg."

Svigter-skylden

"Er jeg overhovedet syg nok? Andre arbejder jo, selvom de er lidt trætte."

Modgiften

Anerkend, at din samvittighed er et bevis på din loyalitet, men indse også, at den er fejlplaceret.

En virksomhed er en struktur, der skal kunne holde til sygdom. Hvis den ikke kan det, er det et strukturelt problem, ikke dit personlige ansvar.

Den dårlige samvittighed er ikke bare en følelse; det er en mental proces, der kan være næsten lige så udmattende som selve årsagen til din sygemelding

For at slippe den, er man nødt til at forstå, hvordan den "snyder" ens hjerne.

Her lod mere om hvad den dårlige samvittighed er lavet af, og hvordan du skiller den ad.

Den "falske" gældsfølelse

Mange sygemeldte føler, at de står i gæld til deres kolleger eller arbejdsgiver.

Du føler, at du har "lånt" tid og ressourcer, som du ikke betaler tilbage.

Virkeligheden

Ansættelse er en kontrakt, ikke en personlig tjeneste.

Din kontrakt indeholder rettigheder ved sygdom, præcis fordi mennesker ikke er maskiner.

Du "stjæler" ikke tid; du gør brug af en forsikringsordning, som både du og samfundet har indrettet til netop denne situation.

Tabet af kontrol og identitet

Når du er på jobbet, er du "hende/ham der løser problemerne". Når du er sygemeldt, mister du den identitet.

Den dårlige samvittighed opstår som en protest mod at være "nytteløs".

Virkeligheden

Vi lever i en kultur, hvor vi måler vores værdi i det, vi gør, frem for dem vi er.

Din hjerne tolker hvile som dovenskab, fordi den er programmeret til præstation.

At mærke dårlig samvittighed er faktisk din hjernes eller dit EGO (lidt kluntede) måde at forsøge at få dig tilbage til din vante identitet på.

Derfor skal du arbejde med dit EGO, det kan du læse meget om her og i online forløbet.

"Syg nok"-syndromet

Dette er måske den sværeste del af den dårlige samvittighed: Tvivlen på din egen tilstand.

Især ved stress eller usynlig sygdom tænker man:

"Jeg kunne jo godt tage en opvask i dag, så kan jeg vel også arbejde?" eller "Nu har jeg det bedre i dag, så burde jeg ikke ligge her."

Virkeligheden

Heling er ikke en ret linje.

At du har overskud til at tømme opvaskemaskinen eller gå en tur, betyder ikke, at du har overskud til 8 timers komplekst mentalt arbejde, deadlines og sociale interaktioner.

En brækket fod kræver gips, selvom den ikke gør ondt, når du sidder stille. Det samme gælder dit sind eller din krop efter overbelastning.

Strategier til at "tale tilbage" til samvittigheden

Hvis din dårlige samvittighed var en person, der stod ved siden af din seng og skældte dig ud, ville du nok synes, vedkommende var ret urimelig.

Prøv disse teknikker

Bedste ven-testen

Hvis din bedste kollega var sygemeldt med præcis det samme som dig, ville du så stå og være sur over, at du skulle løbe stærkere?

Eller ville du sige: "Pas nu på dig selv, vi klarer den nok"?

Du skylder dig selv samme empati.

Anerkend din indre kritiker

Prøv at sige: "Tak fordi du minder mig om, at jeg er en ansvarsfuld medarbejder, der holder af mit job. Men lige nu er min vigtigste opgave at blive rask. Jeg lytter ikke til dig i dag."

Tænk på din sygemelding som en investering.

Hvis du presser dig selv nu og ender med en kronisk tilstand eller et totalt sammenbrud, bliver regningen for din arbejdsplads (og dig selv) ti gange højere senere.

Du bliver aldrig sig selv igen.

Brug redskaber, få hjælp og lær dit ego at kende og dine mønstre i denne hårde periode, det skylder du dig selv, så du kommer tilbage hel, robust og stærkere i stedet for su ender som et halvt menneske, der aldrig kommer helt tilbage.

Få redskaberne til at blive dig igen

Det usynlige arbejde

Når du ligger på sofaen og stirrer ind i væggen, føles det som om, du ikke laver noget.

Men din krop og hjerne arbejder på højtryk for at:

Regulere dit nervesystem.

Nedbryde stresshormoner (som kortisol).

Genopbygge din mentale modstandskraft.

Det er hårdt arbejde, selvom det ikke ser sådan ud på en Excel-liste.

Føler du mest skyld over for dine kolleger personligt, eller er det mere en generel følelse af at "fejle" i din karriere?

Tænk over det.

Nogle gange hjælper det at skille de to ting ad

Varighed: Hvor længe er "normalt"?

Længden af en sygemelding afhænger fuldstændig af årsagen, men ved mentale overbelastninger (angst, stress/depression) følger forløbet ofte en kurve, man skal have respekt for

Der er den Akutte fase.

Her er kroppen ofte i akut alarmberedskab.

Søvnbesvær og tankemylder er dominerende.

Her handler det udelukkende om overlevelse og hvile.og afstressende og beroligende redskaber.

Stabiliseringsfasen

De fleste mærker en snert af dårlig samvittighed her, fordi man begynder at få det en smule bedre.

Men pas på: Det er her, mange laver fejlen at starte for tidligt, hvilket medfører et tilbagefald.

3 måneder+ Genopbygningsfasen)

Ved svær stress eller udbrændthed er 6+ måneder ikke unormalt. Med hjælp og støtte.

Hvis det er et svært stresskollaps er 3 år ikke unormalt.

Ved depression er 1 - 1,5 år ikke unormalt med hjælp og støtte.

Her arbejder man typisk med en gradvis genoptagelse, hvor man starter med få timer om ugen uden ansvar.

Det hele bliver suppleret med guidning og opbyggende øvelser og teknikker.

5 konkrete værktøjer til at håndtere samvittigheden

Skab en "Arbejdsfri Zone"

Din hjerne kan ikke restituere, hvis du tjekker Outlook eller arbejdsnettet.

Slet appsene fra din telefon.

Hvis du er bange for at gå glip af noget vigtigt, så vid, at din leder ringer til dig, hvis huset brænder.

Alt andet kan vente. Du er Sygmeldt!!!

Lav en "Hvad jeg har gjort for mit helbred i dag"-liste

I stedet for at måle din dag på arbejdsmæssige resultater, så skift målestok.

Gik jeg en tur på 15 minutter?

Succes.

Sov jeg til middag, fordi min krop bad om det?

Succes.

Lod jeg være med at tjekke arbejdsmailen?

Kæmpe succes.

Kommunikér klart (men kort)

Dårlig samvittighed lever af uvished.

Aftal faste tidspunkter for statusopdateringer med din leder – f.eks. hver 14. dag.

Det giver ro i de mellemliggende perioder, fordi du ved, hvornår du skal "stå til ansvar", og hvornår du har fripas til at være syg.

Acceptér de "grå" dage

Der vil være dage, hvor du føler dig 80% frisk, og straks tænker: "Jeg burde logge på nu".

Husk, at en sygemelding ikke handler om at have det dårligt 24 timer i døgnet; den handler om at opbygge en robusthed, der holder på den lange bane.

Det tager ALTID længere tid, end man tror. Derfor skal man have en psykolog eller terapeut til at guide en ved siden af.

Det er et must ved længerevarende stress, angst eller depressionssygemelding.

Brug din læge, terapeut og fagforening

De er dine allierede.

Hvis din samvittighed presser dig til at starte for tidligt, så brug din læge og terapeut som det "eksterne politi", der siger nej.

Det er lettere at sige til chefen: "Min læge og terapeut vurderer, at jeg skal vente to uger endnu," end at skulle argumentere for det selv.

Afsluttende tanke

Du er ikke dine arbejdsopgaver.

Verden (og din arbejdsplads) fortsætter med at dreje rundt, selvom du tager en pause.

Den vigtigste opgave, du har lige nu, er at blive rask – for din egen skyld, for din families skyld og i sidste ende også for jobbets skyld.

til sidst det er så vigtigt at din terapeut udarbejder en konkret indslusningsplan for en gradvis opstart.

I Online Forløbet RO får du guides og hjælp til opstart, og hvad der er vigtigt at sige til læge, jobcenter og andre aktører.

Du får redskaber til alle faser af din rekonvalesens, så du hurtigere får stabiliseret din robusthed og fundament.

Hvis jeg ikke selv havde fulgt disse redskaber, så var jeg endt som førtidspensionist.

Tjek det ud her