Stressfølsom - når dit indre alarmsystem sidder fast

Stressfølsomhed (eller stress-sårbarhed) er ikke en sygdom i sig selv, men et udtryk for, hvor meget belastning dit system kan klare, før det begynder at sende advarselssignaler.

Det er lidt ligesom en sikring:

Nogle menneskers sikringer springer ved 10 ampere, mens andres først ryger ved 20.

Men hvordan føles det at være stressfølsom?

Hvis du ofte føler dig "på stikkerne", selvom der ikke er nogen rationel grund til det?

Hvis du oplever, at din krop reagerer med hjertebanken eller irritation over småting, som du ved, egentlig ikke betyder noget?

Det er ikke dig, der er noget galt med.

Det er dit nervesystem, der har lært at være i konstant højberedskab.

En krop i "overlevelses-mode"

Inden for psykologien bruger man ofte denne model til at forklare, hvorfor vi reagerer forskelligt.

Forestil dig, at vi alle bærer på en rygsæk:

Arvelighed/Biologi

Nogle starter med 5 kg i rygsækken fra fødslen.

Livshistorie

Gamle traumer eller tidligere stress-episoder lægger flere kilo i.

Aktuelle belastninger

Arbejde, økonomi eller sygdom er de kilo, vi putter i lige nu.

Min pointe er:

Når rygsækken er fuld, skal der kun en lillebitte fjer til, før man segner.

Stressfølsomhed betyder ofte, at din rygsæk allerede er "grund-fyldt", så dit råderum til nye belastninger er mindre.

Når vi har været gennem længerevarende stress, et kollaps eller traumer, sker der en ændring i vores biologiske indstilling.

Man kan sige, at dit indre alarmsystem – det vi kalder det autonome nervesystem – er blevet "fintunet" til at spotte farer.

Problemet er bare, at systemet nu er blevet for effektivt.

Det skelner ikke længere mellem en reel trussel (som en bil, der kører over for rødt) og en lille hverdagsudfordring (som en fyldt opvaskemaskine eller en lidt skarp tone fra en kollega).

Resultatet? Du bliver stressfølsom.

Din "elastik" er ikke bare kort; den er spændt til bristepunktet fra det øjeblik, du vågner.

Når man bruger metaforen om elastikken, der er strukket til bristepunktet, beskriver man præcis det øjeblik, hvor kroppens og hjernens resiliens (modstandskraft) er brugt op.

I hjernen svarer det til, at din amygdala er gået i permanent alarmberedskab, mens din "bremse" (den præfrontale cortex) er blevet så slap, at den ikke længere kan styre reaktionerne.

Når vi er stressede for længe, mister vi evnen til at vende tilbage til hviletilstand.

Det kaldes i videnskaben for et højt allostatisk pres.

Når dit "bæger" er ved at flyde over, reagerer du måske hurtigere end før på:

Støj og sanseindtryk: Lyde føles højere, og rod bliver uoverskueligt.

Sociale krav: Selv hyggelige aftaler kan føles som en opgave.

Hukommelse og fokus: Du glemmer aftaler eller mister tråden midt i en sætning.

Kognitiv træthed: Du glemmer simple ting, mister overblikket og kan ikke koncentrere dig (hjernen prioriterer overlevelse frem for logik).

Emotionel reaktivitet: Du græder hurtigere, bliver lettere vred eller føler dig helt følelsesløs.

Fysisk kollaps: Søvnløshed, hjertebanken og et immunforsvar, der giver op.

Hvordan slækker man på spændingen?

Hvis man bare giver slip på en spændt elastik, svirper den og gør ondt.

Det samme gælder for BDS (funktionel lidelse) eller stress; man kan sjældent bare "tage en fridag" og så er alt godt.

Det kræver en kontrolleret dekompression:

Stop tilførslen

Identificer hvad der holder elastikken stram. Er det krav udefra, eller dine egne forventninger til, hvad du "bør" nå?

Din hjerne har brug for pauser, hvor den ikke skal processere information. Det betyder ingen skærm, ingen podcasts – bare stirren ud i luften eller en gåtur.

Når elastikken er tæt på at knække, skal du fjerne vægt. Hvad er det absolut mindste, du kan slippe afsted med at gøre i dag?

Fra "Strukturel træthed" til heling

Når en elastik har været strukket for længe, bliver den mør. Det tager tid for nervesystemet at genvinde sin smidighed.

Det er her, man skal have tålmodighed med sig selv – hjernen skal fysisk "omkodes" til at forstå, at faren er drevet over.

En knækket elastik kan bindes sammen igen, men den bliver aldrig helt som før – og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Ofte bliver man mere bevidst om sine grænser fremover.

Livet i "overlevelses-mode"

Når du er stressfølsom, kommer de små ting nemmere ind under huden på dig.

Det kan føles som en evig rutsjebanetur.

Du bliver måske indadvendt, trækker dig fra sociale aktiviteter og mærker en konstant snert af angst eller nervøsitet – selv ved helt almindelige ting som at ringe til lægen eller køre på motorvejen.

Mange lærer at leve med dette lave niveau af angst, så det bliver "den nye normal".

Men det slider på systemet og viser sig som søvnløshed, vrede eller manglende tålmodighed over for dine nærmeste.

Hvorfor kan man ikke bare "tage sig sammen"?

Mange af os prøver at bruge logik til at bekæmpe stressfølsomheden.

Vi siger til os selv: "Det er jo bare en kaffeaftale, slap nu af."

Men logik bor i den præfrontale cortex (den tænkende hjerne), mens stressreaktionen bor i amygdala (overlevelseshjernen).

Amygdala vokser under stress, mens de beroligende centre skrumper.

Det betyder, at din krop reagerer længe før, din tanke overhovedet når at blande sig.

Du kan ikke "tænke" dig til et roligt nervesystem – du skal lære det at føle sig trygt igen.

Derfor skal du arbejde målrettet med en kombination af grounding og kropslige og tryghedsøvelser, mindfulness og compassion.

Det vil skabe den nødvendige tryghed, som dit system skriger efter

Husk

Stressfølsomhed er ikke en karakterbrist.

Det er en fysisk tilstand i din hjerne og dit nervesystem, som er opstået for at beskytte dig.

At finde vejen "hjem i eget hus”

Mange stressramte er stadig ikke helt afstressede, fordi de ikke har fået lært de teknikker, der skærmer krop og sind.

I stedet for at blive på egen banehalvdel, "flyver" man over i andre mennesker eller lader sig overvælde af udefrakommende støj.

At hele handler om at lære følelsesregulering.

Det handler om at kunne mærke ubehaget uden at gå direkte op i tankerne eller i et konfrontatorisk modangreb.

Det handler om at genoptræne din hjerne til at forstå, at du er i sikkerhed.

Du kan bryde cirklen

Det gode budskab er, at du kan hele din hjerne op igen.

Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den kan forandre sig hele livet.

Selvom meditation kan virke uoverskueligt for en stressfølsom person, er det et af de stærkeste redskaber.

Undersøgelser viser, at blot 30 minutters mindfulness om dagen i 8 uger kan øge størrelsen af den venstre præfrontale cortex – den del af hjernen, der er ansvarlig for lykke og tilfredshed.

Når du kombinerer den rette viden med teknikker som tankehåndtering, selvomsorg og beroligende øvelser, vil du opleve, at du får kontrollen over dit liv tilbage.

Og når du føler kontrol, falder dit stressniveau automatisk

At "komme hjem i eget hus" betyder at lande i din egen krop.

Dit system skal nemlig lande igen og igen. Da der bliver ved med at lyde gamle ekkoer.

Falsk alarm: Kroppens gamle stress-ekko.

Reel fare: Noget du rent faktisk skal reagere på.

Du kan bryde denne rutsjebaneturen med de rette værktøjer

Det er her, den specifikke træning kommer ind.

Mange tror, at de bare skal hvile sig for at få stressfølsomheden væk, men hvile alene healer sjældent et oversensitivt nervesystem.

Der skal aktiv genoptræning til.

Gennem Online Forløbet RO eller Hjertets værktøjskasse eller 1-1 samtaler arbejder vi med at:

Genopbygge hippocampus: Gennem specifikke øvelser og meditation, der beviseligt ændrer hjernens struktur.

Følelsesregulering: Lære at stå i ubehaget uden at blive revet med af det.

Grænsesætning: Lære at blive på egen banehalvdel, så andres energi ikke dræner dig.

Nervesystemregulering: Vagusnerven og somatiske og forskellige kropslige øvelser er din krops direkte vej til ro. Når du trækker vejret på en bestemt måde, sender du et kemisk signal til hjernen om, at faren er drevet over.

Du behøver ikke at nøjes

Måske har du vænnet dig til at leve et liv "på halv kraft", hvor du undgår sociale ting eller altid har en snert af angst i brystet.

Men du skal vide, at hjernen er plastisk.

Den kan ændre sig hele livet.

Ligesom dit nervesystem har lært at være i alarmberedskab, kan det lære at finde tilbage til ro og tryghed.

Det kræver vedholdenhed, de rette teknikker og en forståelse for, hvorfor din krop reagerer, som den gør.

Du er ikke din stressfølsomhed.

Du er et menneske med et system, der har passet lidt for godt på dig – og nu er det tid til at lære det, at faren er drevet over.

Vil du have hjælp til at finde roen igen?

Læs mere om Online Forløbet RO eller Hjertets Værktøjskasse og hvordan du kan begynde din rejse mod et mere robust og balanceret liv her

[Link til forløbet RO].

Husk her til sidst

Stressfølsomhed er også en slags "superkraft" i forklædning.

Det betyder ofte, at du er god til at mærke nuancer, er samvittighedsfuld og opfatter detaljer, som andre overser.

Udfordringen er blot at beskytte din energi.

At du er god til at mærke, når rygsækken er fuld.

Når du er på MAX skal der som sagt kun en lillebitte fjer til, før du segner.

Men det kan du lære at navigere i…

Så næste skridt er at forstå mekanismerne bag – og ikke mindst, hvordan du kan leve et godt liv med den følsomhed i stedet for at kæmpe imod den

Som jeg skrev før, så findes der et utal af psykologiske mekanismer og konkrete metoder til at skabe ro og balance i hverdagen.

Du er ikke gået i stykker selvom du er stressfølsom.

Det er hellere ikke alle med stress, der bliver