Hvis man ikke er klar til praktik eller job efter en sygemelding
- Charlotte Rønneberg Rådgivning
- 11. maj
- 12 min læsning
Opdateret: for 7 dage siden

Det er en rigtig svær situation at stå i, når du føler dig presset af kommunen til at starte i praktik eller job eller x antal timer, selvom din angst og stress stadig er så invaliderende, at du ikke føler dig klar.
Det er vigtigt at du handler på en måde, der beskytter dit helbred, samtidig med at du forsøger at navigere i systemet.
Puha det er hård tid, men du skal nok komme igennem den, selvom det virker helt utænkeligt
Her er det først du skal have styr på.
Det er virkelig vigtigt at være opmærksom på både dine kropslige og psykiske signaler, når du overvejer at vende tilbage til job eller praktik efter en sygemelding med angst og stress
Denne proces er også vigtig, når du skal fastsætte x antal timer, du skal arbejde eller være tilstede, når du er i praktik eller på job.
Hvis du ignorere disse signaler, så kan det føre til tilbagefald og forlænge din helingsproces markant.
Her er nogle vigtige ting, som du skal være opmærksom på:
Kropslige signaler:
Vedvarende træthed og udmattelse:
Føler du dig konstant drænet for energi, selv efter tilstrækkelig søvn?
Har du svært ved at overkomme selv simple opgaver?
Det er vigtigt at lære at økonomisere sin energi med de rette balance og energikompenserende redskaber, det er hele humlen i at kunne blive parat.
Søvnproblemer:
Har du svært ved at falde i søvn, vågner du mange gange om natten, eller vågner du for tidligt og føler dig ikke udhvilet?
Muskelspændinger og smerter:
Oplever du spændinger i nakke, skuldre, ryg eller andre steder i kroppen? Har du hovedpine eller maveproblemer?
Hjertebanken eller hurtig puls:
Får du hurtigt hjertebanken uden nogen åbenlys grund? Føles din puls uregelmæssig?
Mave- og tarmproblemer:
Oplever du hyppige mavekramper, oppustethed, diarré eller forstoppelse? Stress kan have en stor indvirkning på fordøjelsessystemet.
Ændret appetit:
Har du mistet appetitten, eller spiser du tværtimod meget mere end normalt?
Svimmelhed eller kvalme:
Føler du dig ofte svimmel eller utilpas?
Nedsat immunforsvar:
Bliver du oftere syg end normalt?
Stress kan svække immunforsvaret.så du bliver syg ofte.

Psykiske signaler:
Vedvarende følelse af angst og uro
Føler du dig konstant ængstelig, nervøs eller anspændt? Har du svært ved at slappe af?
Irritabilitet og utålmodighed
Bliver du let irriteret eller frustreret over småting?
Har du svært ved at håndtere modgang?
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Har du svært ved at fokusere på opgaver eller huske ting? Føler du dig mentalt "sløret"?
Nedtrykthed og manglende motivation
Føler du dig trist, tom eller håbløs? Har du mistet interessen for ting, du plejede at nyde?
Tankemylder og bekymringer
Kværner tankerne konstant i hovedet?
Har du svært ved at stoppe negative tanker eller bekymringer?
Følelse af overvældelse
Føler du, at selv små opgaver virker uoverskuelige? Har du svært ved at håndtere hverdagens krav?
Social tilbagetrækning:
Undgår du sociale situationer eller kontakt med andre mennesker? Føler du dig isoleret?
Selvkritiske tanker
Har du mange negative tanker om dig selv og dine evner?
Øget sensitivitet
Føler du dig mere følsom over for lyde, lys eller andres humør?
Frygt for tilbagefald
Er du konstant bange for, at din angst og stress skal vende tilbage, hvis du starter for tidligt?
Vigtige overvejelser
Flere signaler på én gang
Hvis du oplever flere af disse signaler samtidig og over en længere periode, er det et tegn på, at du sandsynligvis ikke er klar til at vende tilbage til job eller praktik.
Intensiteten af signalerne
Selv et enkelt signal kan være betydningsfuldt, hvis det er meget intenst eller påvirker din daglige funktionsevne markant.
Sammenhæng med arbejdsrelaterede tanker
Hvis tanken om at vende tilbage til jobbet eller praktikken udløser stærke negative følelser, angst eller fysiske symptomer, er det et tydeligt tegn på, at du ikke er klar.
Din egen intuition
Stol på din egen fornemmelse.
Du kender din krop og dit sind bedst.
Brug din mavefornemmelse.
Hvis du ikke føler dig parat, er der sandsynligvis en god grund til det.
Hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl
Hvad du skal gøre, hvis du oplever disse signaler?
Tal med din læge eller behandler:
Det er vigtigt at dele dine symptomer og bekymringer med din læge eller psykolog/terapeut.
De kan hjælpe dig med at vurdere din situation og give dig den rette vejledning.
Jeg laver normalt en handleplan sammen med læge og klient, det vil kommunen som regel gerne følge.
Anvende afslappende og afstressende redskaber hele vejen:
Sørg for at anvende alle de redskaber der skal til for at skabe balance i hverdagen, det er det vigtigste tidspunkt at anvende afstressende redskaber på, hvis du lider af angst og stress.
Hvis du skal starte i praktik eller starte samarbejde med kommunen, så skal du klædes på samt regulere nervesystemet, hvis ikke så kommer der som regel hurtig tilbagefald.
Hvis du ikke har et basis-sæt af afstressende og reducerende angst og stress redskaber, så få fat i dem - Online Forløbet har alt dette og mere til.
Der findes mange gode forløb og programmer i DK. Men dette kan jeg stå helt inde for, da det er valide metoder, og som har hjulpet tusindvis af mennesker.
Hvis du tilmelder dig, så er jeg ved din side som support hele tiden.

Vær ærlig over for kommunen:
Kommuniker tydeligt til din sagsbehandler, hvordan du har det, og hvilke barrierer du oplever i forhold til at vende tilbage.
Henvis til dine kropslige og psykiske signaler som begrundelse for, at du ikke føler dig klar.
Husk også at have tillid til din sagsbehandler, de er på din side, men de skal agere inden for lovens rammer, det kan godt virke hårdt for dig, men sagsbehandlere gør ofte hvad de kan, med de rammer og love de har til rådighed.

Hold fast i dine grænser:
Det er okay at sige nej, hvis du ikke føler dig parat. Du har ret til at prioritere din helbredelse.
Fokusér fortsat på din recovery
Fortsæt med de strategier og aktiviteter, der hjælper dig med at håndtere din angst og stress.
At vende tilbage til arbejde eller praktik for tidligt kan i værste fald forværre din tilstand og føre til en længere sygemelding.
Det er derfor afgørende at lytte til din krop og dit sind og give dig selv den tid og ro, du har brug for for at blive ordentligt restitueret.
Hvad du skal gøre:
Kommuniker tydeligt og skriftligt
Gentag din situation skriftligt
Send en e-mail eller et brev til din sagsbehandler, hvor du tydeligt beskriver, hvorfor du ikke føler dig klar til praktik på nuværende tidspunkt på grund af din angst og stress.
Vær så konkret som muligt omkring dine symptomer og hvordan de påvirker din evne til at deltage i en praktik.
Henvis til lægelig dokumentation
Henvis til den lægelige dokumentation (lægeattester, psykologudtalelser osv.), som understøtter din vurdering af, at du ikke er klar.
Hvis du har nyere dokumentation, som er relevant, så sørg for at sende den til kommunen.
Foreslå alternative skridt
Hvis du har forslag til, hvad der ville være mere hensigtsmæssigt for dig lige nu (f.eks. fortsat behandling, ro til at stabilisere dig, en anden form for forberedelse), så fremlæg dem.
Det viser, at du er villig til at samarbejde, men på dine præmisser.
Søg støtte og rådgivning
Tal med din læge: Det er vigtigt, at din læge er informeret om presset fra kommunen og kan støtte dig i din vurdering. Din læge kan eventuelt skrive en ny udtalelse, der præciserer din situation og hvorfor praktik ikke er hensigtsmæssigt lige nu.
Kontakt en dygtig terapeut, en patientforening eller angstforening
De har ofte erfaring med lignende situationer og kan give dig rådgivning om dine rettigheder og hvordan du bedst håndterer kommunen.
Overvej en bisidder
Tag en bisidder med til møder med kommunen. En bisidder kan hjælpe dig med at holde fast i dine argumenter, stille spørgsmål og sikre, at dine rettigheder bliver respekteret.
Jeg er tit med mine klienter ved kommunale møder eller agere som bisidder for mange stress, angst og depressionsramte.

Det er en kæmpe hjælp og tryghed, at der er en der enten kender personen eller som kender til de typiske regler og tegn ved psykisk sygedom.
Få juridisk rådgivning
Hvis du føler dig meget presset og ikke bliver hørt, kan ådu overveje at søge juridisk rådgivning for at få klarhed over dine rettigheder i forhold til lovgivningen om sygedagpenge og aktivering.
Deltag i møder, men vær tydelig
Mød op, men hold fast.
Selvom det kan være svært, er det som regel en god idé at møde op til møder med kommunen.
Her kan du direkte kommunikere din situation og fastholde, at du ikke føler dig klar til praktik.
Vær specifik omkring dine begrænsninger.
Forklar konkret, hvilke aspekter af en praktik der vil være særligt vanskelige for dig på grund af din angst og stress (f.eks. sociale interaktioner, præstationspres, transport, manglende kontrol).
Lad dig ikke presse til noget, du ikke føler dig klar til
Du har ret til at sige nej, hvis du vurderer, at en praktik vil forværre din tilstand.
Husk du skal passe på dig selv, lad dig ikke spise af med en sladder for en sludder, hvis du ikke kan, så kan du ikke!
DU er din egen advokat og egen bedste ven, hvis du ikke står op for dig selv, hvem gør så?
Det kan være svært, når man er trængt, derfor anbefales altid en bisidder.
Hvad du skal være opmærksom på:
Kommunens pligt til at vurdere din situation individuelt
Kommunen har pligt til at foretage en individuel vurdering af din arbejdsevne og tage hensyn til din helbredstilstand.
De må IKKE standardisere indsatsen uden at se på dine specifikke behov og begrænsninger.
Dokumentation er vigtig
Sørg for at have al relevant lægelig dokumentation, der understøtter din sygemelding og din vurdering af, at du ikke er klar til praktik.
Dine rettigheder i forhold til sygedagpenge og aktivering
Du har visse rettigheder under din sygemelding. Kommunen skal følge lovgivningen og må ikke udsætte dig for urimeligt pres. Du har ret til en ordentlig sagsbehandling.
Alle disse ting er ikke vigtigt at vide, de bliver også nævnt og listet op i online forløbet.
Konsekvenser ved at afvise tilbud
Vær opmærksom på, at der i visse tilfælde kan være konsekvenser for dine sygedagpenge, hvis du uden rimelig grund afviser et tilbud om praktik eller anden aktivering.
Det er derfor vigtigt at argumentere sagligt og underbygge din afvisning med lægelige oplysninger.
Søg derfor ALTID rådgivning, så du er klar over din situation.
Det er ofte svært at navigere i alle disse regler, når man er syg og ramt kognitivt, samt ofte meget bange eller nervøs.
Sørg derfor altid for at din terapeut eller bisidder støtter dig.
Fokus på din helbredelse
Husk, at dit helbred er det vigtigste.
Lad dig ikke stresse yderligere af presset fra kommunen.
Søg den ro og de aktiviteter, der hjælper dig med at håndtere din angst og stress.
Få og brug de rette metoder, redskaber og teknikker til at berolige, genopbygge, resistuere og reduceres din angst, stress og depression så meget som muligt.
Det er alfa og omega at modtage hjælp og få den rette behandling.
Så du er bedre rustet til at tale med kommunen
Det er en balancegang mellem at samarbejde med kommunen og at passe på dig selv.
Ved at kommunikere tydeligt, søge støtte og være opmærksom på dine rettigheder, kan du forhåbentlig få kommunen til at forstå din situation bedre og tilpasse deres tilbud, så det passer til dine behov og din helingsproces.
Du skal nok komme igennem alt dette, tro på på

Hvis du føler at kommunen ikke er lydhør overfor din aktuelle situation
Hvis I er uenige, om din nuværende sag eller konkrete situation, det er hårdt.
Som udgangspunkt vil kommunerne og Jobcentre strække sig meget langt efter borgernes konkrete situation.
Andre gange kan man være så bange og usikker på egen situation, men hvor man har godt at prøve at komme på kursus eller i en kort praktik og blive prøvet af.
Hvis man har prøvet og IKKE kan, så skal man sige fra.
Det kan være utrolig frusterende at være i en sådan proces, det er svære oplevelser,
man kan opleve med jobcentret, hvis partnerne ikke er enige.
Det er en utrolig stressende og nedslående situation at stå i, især når man kæmper med helbredet.
Der kan være flere faktorer, der spiller ind fra kommunene side:
Økonomisk pres på kommunerne
Jobcentrene er ofte underlagt stramme budgetter og målsætninger om at få borgere hurtigt tilbage i arbejde.
Dette økonomiske pres kan nogle gange komme til at overskygge hensynet til den enkelte borgers helbred og reelle arbejdsevne. Jeg generalisere.
Mangel på ressourcer og tid
Sagsbehandlerne har ofte mange sager og begrænset tid til hver enkelt borger.
Dette kan føre til en måske mere overfladisk sagsbehandling, hvor der ikke er tilstrækkelig tid til at dykke ned i komplekse problemstillinger og forstå den enkeltes situation fuldt ud.
Systemet er ofte bygget op omkring standardprocedurer og retningslinjer.
Selvom disse er ment til at sikre en ensartet behandling, kan de i praksis betyde, at der ikke er tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere individuelle og komplekse sager
Der kan også være forskel i sagsbehandlernes uddannelse, erfaring og menneskelige tilgang og borgernes og sagsbehandlernes kemi.
Men det kan være meget svært, da man ofte er meget sårbar og sensitiv i sådan en situation, hvor man bliver bedømt og vurderet.
Man kan nemt “misforstå” sagsbehandlernes ord, da man er i en svær situation.
Selve systemet kan være indrettet på en måde, der skaber incitamenter til hurtige løsninger frem for langsigtede og bæredygtige indsatser, der tager hensyn til den enkeltes behov.
Konsekvensen af dette kan være, at man føler sig presset, misforstået og i værste fald bliver mere syg af forløbet.
Når man er i en sårbar situation på grund af sygdom, kan en oplevelse af manglende empati og manglende hjælp fra systemet være dybt traumatiserende og forværre ens tilstand.
Det er vigtigt for mig at sige, at jeg har været med til mange mange møder med kommunenen og klienter, og de har altid opført sig professionelle og lydhøre, også I min egen proces.
Derfor ikke sagt, at det ikke er svært.
Du kan klage over din bedømmelse.
Det er vigtigt at følge klageprocessen til dørs. Din socialrådgiver kan være en stor hjælp her med at sikre, at alle relevante dokumenter er med, og at klagen er formuleret så stærkt som muligt.
Dokumentation er nøglen
Sørg for at have al relevant dokumentation fra dine læger og psykiater, der tydeligt beskriver din helbredstilstand og hvorfor du ikke er i stand til at arbejde under normale vilkår.
Jo mere præcis og detaljeret dokumentationen er, jo sværere er det for jobcenteret at ignorere den.
Det kan være en god idé at føre en journal over dine kontakter med jobcenteret, hvad der bliver sagt og gjort.
Dette kan være nyttigt som dokumentation i klageprocessen.
I en så presset situation er det vigtigt at prioritere din egenomsorg så godt som muligt.
Det kan være svært, når man er under økonomisk pres og føler sig modarbejdet, men forsøg at finde små rum til aktiviteter, der giver dig ro og velvære.

Sørg for hjælp af en terapeut
Terapeutens primære rolle er at støtte dig psykologisk og hjælpe dig med at håndtere de følelsesmæssige og mentale udfordringer, der opstår i forbindelse med din situation.
Direkte kan en terapeut sjældent ændre kommunens afgørelser eller processer, men de kan spille en vigtig indirekte rolle på flere måder:
Støtte til dig som klient
Håndtering af angst, stress og psykisk belastning.
Forløbet med jobcenteret, især når man føler sig uretfærdigt behandlet og økonomisk presset, kan være ekstremt stressende og føre til angst, depression og andre psykiske problemer.
En terapeut kan hjælpe dig med at udvikle coping-strategier, reducere stressniveauet og styrke din psykiske robusthed.
Terapeutiske samtaler kan give dig et trygt rum til at udtrykke og bearbejde de frustrationer, vrede, tristhed og følelse af magtesløshed, du oplever i mødet med systemet.
Styrkelse af selvværd og tro på egne behov. Når man føler sig presset og ikke lyttet til, kan det påvirke selvværdet negativt.
En terapeut kan hjælpe dig med at genfinde troen på dig selv og dine behov, så du bedre kan stå fast i dine krav over for kommunen.
Terapien kan give dig indsigt i, hvordan dine tidligere erfaringer og psykiske tilstand påvirker din måde at reagere på den aktuelle situation, og hjælpe dig med at håndtere disse reaktioner mere hensigtsmæssigt.
I en langvarig og frustrerende proces kan det være svært at bevare håbet og motivationen.
Terapien kan hjælpe dig med at fokusere på dine mål og finde strategier til at fortsætte kampen.
I nogle tilfælde kan en terapeut, med dit samtykke, bidrage med en faglig vurdering af din psykiske tilstand og hvordan den påvirker din arbejdsevne.
Denne dokumentation kan potentielt styrke din sag i klageprocessen, især hvis den understøtter læge- og psykiaterudtalelserne.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at terapeuten ikke træffer afgørelser i kommunen, men deres faglige vurdering kan være et værdifuldt bidrag.
Selvom terapeuten ikke er socialrådgiver, kan de hjælpe dig med at strukturere dine tanker og forberede dig mentalt til møder med kommunen, så du føler dig bedre rustet til at håndtere dem.
Jeg hjælper så mange med deres sag ved Jobcentre og kommunen, det er noget nemmere at have en med, der taler sproget og er din hjælper.
En terapeut kan have kendskab til andre ressourcer og støttemuligheder, som kan være relevante for din situation, f.eks. patientforeninger, juridisk rådgivning eller socialrådgivere.
Terapeutens fokus er primært på dit psykiske velbefindende.
Det er afgørende, at du har tillid til din terapeut og føler dig tryg i terapien.
Sammenfattende kan en terapeut ikke direkte ændre kommunens beslutninger, men de kan være en uvurderlig støtte for dig personligt i en svær proces.
De kan hjælpe dig med at håndtere de psykiske konsekvenser, styrke dig i din kamp og potentielt bidrage med dokumentation, der kan indirekte påvirke din sag.
Din private socialrådgiver er fortsat den primære ressource i forhold til selve sagsbehandlingen og klageprocessen.
Det kan være en god idé at se terapien som en vigtig parallel indsats, der styrker dig mentalt igennem forløbet.
Jeg ved, at det er en neglebidende tid, hvor nerverne sidder uden på tøjet.
Du kan blive så nervøs for så mange ting, helbred, økonomi, at blive sendt ud, at blive taget alvorligt af sagsbehandlere, bare at møde dem er frygtindgydende for mange, da man har et trængt nervesystem.
Men du skal nok klare det.🩷❤️
Skriv hvis du vil have mere information eller vejledning eller beroligelse.