Mange mennesker, der oplever symptomer på angst, kan virkelig seriøst begynde at spekulere på, om der virkelig er noget galt med dem.
En typisk frygt er, at de måske er ved at blive skøre og følelsen af at miste kontrol.
Det er en frygtelig følelse at have
Desværre kan reaktionerne og kommentarerne fra andre mennesker være, såsom, 'bare tag dig sammen', ikke særlig hjælpsomme.
Selvom du måske føler dig alene i din kamp mod ængstelige stemninger og bekymringer, er virkeligheden, at mange mennesker oplever disse stemninger enten fra tid til anden eller på en mere regelmæssig basis.
Faktisk anslås det, at 1 ud af 5 oplever betydeligt ængstelig stemninger og følelser på et tidspunkt i deres liv.
Angst kan påvirke ethvert menneske på ethvert stadie af deres liv, uanset om de er indadvendt eller udadvendt, socialt aktiv eller genert, ungdommelig eller ældre, mand eller kvinde, velhavende eller fattige.
Uanset hvad din sondring er, så kan du blive angst.
Det betyder, at enhver person, du kender - altså også kan rammes.
Så husk, du er ikke alene.
Måske føler du dig bekymret over et problem på arbejdet med din chef.
Måske har du sommerfugle i maven, mens du venter på resultaterne af en eksamen eller prøverne ved lægen.
Måske bliver du nervøs, når du kører hjem i myldretidstrafikken, når bilerne suser forbi og kører slalom ind og ud mellem vognbanerne.
Til tider kan et forsøg på at få et personligt greb om vores egen angst – at sortere vores tanker og følelser fra, og samtidigt prøve at forstå hvorfor vi har det, som vi har det, eller forsøge at forstå, om det vi oplever virkelig er angst .
Det kan føles og er et hårdt arbejde - og det er umådeligt svært Især hvis man ingen hjælp får.
I livet oplever alle angst fra tid til anden.
Dette omfatter både voksne og børn.
For de fleste mennesker kommer og går angstfølelserne, og de varer som regel kun i ganske kort tid.
Nogle øjeblikke af angst er kortere end andre og varer alt fra et par minutter til et par dage.
Men for nogle mennesker er disse følelser af angst mere end blot forbigående bekymringer eller en stressende dag på arbejdet; deres angst forsvinder ikke og angsten kan vare i mange uger, måneder eller år.
Det kan forværres over tid, nogle gange blive det så alvorligt, at det forstyrrer ens dagligdag.
Nogle mennesker er så hæmmet, at de ikke kan gå uden for deres egen hoveddør, andre kan ikke være sammen med mennesker, nogle kan ikke være ude, hvis de ikke er i nærheden af et toilet - og andre er bange for synet af opkast.
Man kan være angst for mangt og meget.
Men der er hjælp at hente.
Angstlidelser er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Dk.
At føle sig bange er i høj grad en del af oplevelsen af at være menneske.
Det opstår som reaktion på realistisk forventet fare og er derfor et overlevelsesinstinkt.
For eksempel, hvis et voldsomt dyr konfronterede os, så er det meget sandsynligt, at vi ville reagere med ren frygt og rædsel.
Denne reaktion er vigtig, fordi den igangsætter en hel række fysiske og adfærdsmæssige ændringer, der i sidste ende tjener til at beskytte os.
Når vi konfronteres direkte med et drabeligt dyr, ville følelsen af frygt sandsynligvis føre os til enten at løbe for vores liv eller blive tilstrækkeligt "pumpet op" til fysisk at forsvare os selv.
Som du kan se eller høre fra dette eksempel, så er oplevelsen af frygt en del af en overlevelsesproces.
Oplevelsen af angst minder meget om oplevelsen af frygt – den væsentligste forskel er egentlig, at angst opstår i fravær af en reel fare.
Det vil sige, at den enkelte kan tro, at de er i fare, men virkeligheden er, at de ikke er det.
For at illustrere dette, så prøv at tænke på den angst, man kan føle, når man går ned ad en dårligt oplyst gyde.
Personen kan føle sig angst, fordi de opfatter en potentiel fare.
Dette betyder måske ikke, at der er nogen reel fare ved at gå ned ad denne særlige gyde, men hvad der forårsager oplevelsen af
angst er, at personen tror, at de er i fare.
Derfor er oplevelsen af angst og frygt stort set den samme bortset fra, at der i tilfælde af angst måske ikke er nogen egentlig fare – personen tror bare, der er.
Fight og Flight Respons
Det er vigtigt fuldt ud at forstå, hvordan vores kroppe reagerer på trusler eller farer, uanset om de er reelle eller indbildte.
Når en person er i fare, eller tror, at de er i fare, sker der en helt række af ændringer.
Dette svar har fået navnet kamp og flugt-svaret.
Som tidligere forklaret, når vi konfronteres med fare, så vil vi typisk flygte fra situationen eller stå og kæmpe.
Hovedformålet med kamp/flugt-reaktionen er at beskytte mennesket.
Det er derfor vigtigt at huske, at oplevelsen af angst ikke i sig selv er skadelig.
Angst er ikke farligt
Når en persons kamp/flugt-respons aktiveres, så påvirkes tre hovedsystemer.
Det er de fysiske, kognitive og adfærdsmæssige systemer.
Når vi tror, at vi er i fare, gennemgår hele vores fysiske system nogle store, midlertidige ændringer designet til at forbedre vores evne til enten at løbe væk eller stå og være klar til at kæmpe.
Fysisk, så snart fare opfattes, så sender hjernen en besked til vores autonome nervesystem.
Vores autonome nervesystem har to sektioner: den sympatiske gren og den parasympatiske gren.
Disse to sektioner styrer de fysiske ændringer, der opstår i kamp/flugt-reaktionen.
Den sympatisk gren er den del, der aktiverer de forskellige områder af kroppen for at være klar til handling.
Når den sympatiske gren aktiveres, så omfatter det alle områder af kroppen, og det er derfor personen kan opleve fysiske forandringer fra top til tå.
For at få tingene til at bevæge sig frigiver det sympatiske nervesystem to kemikalier fra binyrerne på nyrerne.
Disse kemikalier kaldes adrenalin og noradrenalin og er dybest set budbringere, der tjener til at opretholde de fysiske ændringer i tilstrækkelig lang tid.
Så hvad er nogle af disse fysiske ændringer, som den sympatiske mekanisme frembringer, når du er angst?
Se nogle få listet op her….
Ellers kan du se en video med alle symptomerne forklaret - skriv hvis du ee interesseret.
1. En stigning i puls og slagstyrke
En fysisk ændring der er ret mærkbar for den person, der oplever kamp og flugt-responsen, det er en stigning i puls og styrken af hjerteslag.
En stigning i hjertefrekvensen gør det nemlig muligt at pumpe blod hurtigere rundt i kroppen, så ilt bliver leveret hurtigere til kroppens forskellige væv, og affaldsstoffer kan elimineres effektivt.
2. En omfordeling af blod - så det bliver ført blod til de mest afgørende områder
Der sker også en ændring i blodgennemstrømningen - det skal væk fra steder, hvor det ikke er nødvendigt (såsom hud, fingre og tæer) mod de steder, der sandsynligvis har mere behov for det (til de store organer og muskler).
Dette er meget nyttigt, fordi hvis vi blev angrebet og såret på den ene eller anden måde, så ville vi være mindre tilbøjelige til at bløde ihjel, da blodet vil være ved de vitale organer.
Denne fysiske forandring resulterer i, at huden ser bleg ud og kan føles kold, og man får ofte også oplevelsen af kulde, følelsesløshed, følelsesforstyrrelser og prikkende fingre og tæer.
3. En stigning i vejrtrækningshastigheden og - dybden
Ud over ændringer i pulsen er der også ændringer i vejrtrækningens hastighed og dybde.
Dette er meget vigtigt, da det giver vævet den ekstra mængde ilt, der kræves for at forberede sig til handling.
Følelserne der mærkes, de frembringes af denne øgede vejrtrækning, pg de kan omfatte åndenød, “kvælning” eller kvælende følelser, trykken og smerter i brystet og sukken og gaben.
Disse symptomer wr meget ubehagelige følelser, men de er ganske harmløse
Restaurering af systemerne altså en tilbagevendende til ens tidligere tilstand.
Når den umiddelbare fare er aftaget, begynder kroppen en genopretningsproces tilbage til en mere normal og afslappet tilstand.
Dette styres igen af det autonome nervesystem.
Men denne gang instruerer den parasympatiske gren om at begynde processen med at modvirke den sympatiske gren.
Som et resultat begynder pulsen at sænke sig, vejrtrækningshastigheden sænkes, kroppens temperatur begynder at falde, og musklerne begynder langsomt at slappe af.
En del af processen med restaurering altså tilbagevending til ens normale tilstand er, at systemerne ikke kan vende helt tilbage til den normal tilstand med det samme.
En vis ophidselse, uro og ængstelse fortsætter, og dette er der en meget god grund til.
I primitive tider, hvis et vildt dyr konfronterede os, så ville det være dumt, hvis vi bare kunne slappe helt af med det samme.
Det ville være meget bedre, hvis vi kunne være på vagt lidt tid endnu, indtil dyret begyndte at bakke helt væk eller at faren var helt over.
Det kunne jo være at dyret kom igen, så derfor er systemet på vagt noget tid.
Det er ofte også derfor, at man ikke kan sove, når man er stresset eller angst, man sover med det ene øje åbent, hvis der nu var fare på færde.
Chancerne for, at faren fortsætter, får kroppen til at forblive forberedt på behovet for igen at møde fare.
Derfor forbliver nogle resterende effekter/symptomer af kamp og flugt-reaktionen i nogen tid og aftager kun gradvist.
Dette kan få den enkelte til at føle sig 'på vagt' i nogen tid bagefter.
Dette hjælper os til at forstå, hvorfor det er, at folk kan føle sig ængstelige i igangværende eller længere perioder, hvor der ikke er nogen åbenlys stressfaktor til stede.
Hvis man så oplever en imaginær trussel ofte, så er det, at man begynder at blive mere og mere stresset oveni.
Derfor ee man ofte også stresset, når
man er længerevarende angst.
Derfor begynder mine forløb altid med ren afstressning - så man får nogle gode og konkrete redskaber som skaber den fornødne ro i systemet, så
man kan bearbejde og håndtere sin angst og stress.
Frygt er en grundlæggende automatisk reaktion på en specifik genstand, situation eller omstændighed, der involverer en erkendelse pg opfattelse af faktisk eller potentiel fare.
Angst er på den anden side en meget mere langvarig, kompleks tilstand, der ofte udløses af en indledende frygt.
Angst er en meget mere varig oplevelse end frygt.
Det er en tilstand af ængstelse ... hvor du mener, at du ikke kan kontrollere eller forudsige potentielt negative fremtidige begivenheder.
Angst er altid fremtidsorienteret - den er drevet af "hvad nu hvis?" tanker.
"Frygt er kernen i alle angsttilstande”.
Når vi er angste, er frygt den underliggende psykologiske tilstand, der driver angsten."
Overvej dette eksempel om en pige, som har social angst.
Hun er blevet inviteret til et møde, men er bange for at være sammen med andre mennesker - og alle de spørgsmål, som de altid stiller.
Hun føler sig ikke god nok.
Når hun normalt tager afsted, så går hun helt i sort, ryster og trækker vejret dårligt.
Så hun tænker hele tiden “hvad nu hvis jeg får det dårligt som sidst”.
Når hun overhovedet tænker på at tage til et møde, så bliver hun intenst angst.
Men frygten, der forårsager hendes angst, er også forlegenhed, et "hvad nu hvis?" scenarie.
"Hvad hvis jeg bliver stillet et spørgsmål, jeg ikke er i stand til at svare på? “Alle vil mene, at jeg er inkompetent”
Mange kan sikkert nikke genkende til dette eksempel.
Det er hårdt, at have alle disse mange og egentlig unødvendige tanker, om noget som man føler, man burde kunne klare.
Der er så mange, der lider af angst, hvor de skulle have kunnet få den rette hjælp.
Men dette kan afhjælpes med gode tankehåndteringsteknikker.
Du skulle overveje Online Forløbet
Det har hjulpet SÅ mange ud af angst og stress.
Selv dem som tænkte… “Jeg har prøvet alt”
Du får så mange letanvendelige redskaber og øvelser, spm er nemme at bruge og integrere i din hverdag.
Du bliver klædt på med masser af viden om angst og stress, så du forstår hvilke mekanismer der træder i kraft, når du bliver ængstelig.
Du vil samtidigt altid kunne få fat i mig.
Jeg besvare alle dine spørgsmål.
Som allerede nævnt er vores adfærd forbundet med frygt og angst enten at kæmpe eller flygte.
Derfor er den overvældende trang, der er forbundet med denne reaktion, aggression og et ønske om at flygte, uanset hvor du er.
Ofte er dette ikke muligt (på grund af sociale begrænsninger), og derfor udtrykker folk ofte trangene gennem adfærd som f.eks. have fokus på noget andet, ringe til sin læge eller andet.
Da hovedformålet med kamp og flugt-reaktionen er at gøre personen opmærksom på den mulige eksistens af fare, så vil personen begynde at flytte sin opmærksomhed til omgivelserne for at søge efter en potentiel trussel.
Dette forklarer, at man får koncentrationsbesvær, som mange der er ængstelige oplever.
Dette er en normal og vigtig del af kamp og flugt-reaktionen, da dens formål er at forhindre dig i at tage dig af dine igangværende gøremål og give dig mulighed for at scanne dine omgivelser for mulig fare.
Nogle gange kan denne åbenlys trussel ikke findes.
Desværre kan og vil de fleste af os ikke acceptere ikke at have en forklaring, på det vi mærker så intenst i vores system - og så ender vi ofte med at søge i os selv efter en plausibel forklaring.
Det resulterer ofte i, at folk tænker, at der er noget galt med dem – de må være ved at blive skøre eller dø.
Igen en rædselsfuld følelse eller tanke.
Nu er man så inde i en ond cirkel.
Men igen det kan afhjælpes.
Der er blevet lavet mange undersøgelser om angst.
Jeg vil fremhæve et studie i USA vedr den genetisk faktor og udvikling af angstlidelser.
For eksempel ved tvangslidelser har omkring 20 % af de tætteste pårørende også lidt af tilstanden.
Baseret på disse familieundersøgelser, er det blevet estimeret, at individer kan arve en hvis sårbarhed over for at udvikle en angstlidelse.
At have denne genetiske sårbarhed betyder dog ikke, at disse personer vil udvikle en angstlidelse.
Meget afhænger af denne persons livsstil, de typer af livsstressfaktorer, de er stødt på, og deres tidlige læring.
For eksempel, hvis vi blev lært at frygte bestemte neutrale situationer som barn, kan det blive svært at udrydde disse tillærte adfærdsmønstre.
Derfor kan vi have udviklet visse tanke- og adfærdsmønstre, som bidrager til udviklingen af en angstlidelse.
Hvad gør man så ofte, når man har disse udfordrende ængstelige tanker
Trangen til at undslippe det, du tror, forårsager din angst, og derefter at undgå enhver yderligere kontakt med det, er en naturlig reaktion på at føle angst.
Flugt og undgåelse er de to strategier, der oftest bruges til at kontrollere angst.
De er en automatisk defensiv reaktion på frygt og angst, og på overfladen virker de bemærkelsesværdigt effektive til at reducere eller eliminere angst.
Men det faktum, at flugt og undgåelse er naturlige reaktioner, gør dem ikke til de bedste angstreducerende strategier.
Faktisk har kliniske forskere og psykiatriske fagfolk længe vidst, at flugt og undgåelse er væsentlige bidragydere til langvarig vedvarende angst.
Tre store problemer med flugt og undgåelse:
1. De forhindrer, at angst falder naturligt.
2. De forhindrer dig i at lære, at den farlige tankegang, der forårsager angsten, faktisk er falsk.
3. Det har store personlige omkostninger at begrænse dig selv, hvad du kan gøre, hvor du kan gå hen, og hvem du
kan være sammen med.
Når du stoler på undgåelse og flugt, ender du med at tro, at du er svag, afhængig og/eller utilstrækkelig - at du "ikke længere har et godt og sundt liv."
Angst er meget reaktiv over for situationer…
Folk har en tendens til at føle sig angste i nogle situationer, men ikke i andre.
Derfor er det vigtigt, at foretage en grundig undersøgelse eller evaluering af de ydre og indre triggere som trigger din angst, det er helt afgørende for at løse dine særlige problemer.
Det er dog vigtigt at huske på, at en vis angst er funktionel, hvilket gør det muligt for os at komme på arbejde til tiden, imødekomme krav, krydse travle gader og forblive opmærksomme på vores omgivelser.
Men ikke når det hæmmer din hverdag.
Jwg håber, at denne artikel har givet dig et indblik i angstens mange ansigter.
Uanset hvad så har ingen fortjent at leve med denne lidelse - så søg hjælp.
Du kan blive helt fri for angst
Lev i stedet for at overleve.
Kom godt ud af angsten som Karina og Kirsten.
“Jeg har taget Online Forløbet, og bare det at høre, at jeg ikke var ved at blive fuldstændig sindsyg var så godt.
Jeg mærker måske en lille lille anelse til angsten indimellem, men med Charlottes redskaber, så kan jeg holde dem stangen.
Før havde jeg stress og angst i 10 år. Jeg er så taknemmelig”
/Karina H.
Karina har også gået i angst-gruppen.
"Det hjalp mig helt vildt at lytte til de mange videoer i Online Forløbet. Udover det fik jeg også tre samtaler med Charlotte.
Jeg har altid været så flov over min angst og stress, jeg skjulte den. Men ikke mere.
I forløbet var der så mange øvelser, og det gode var, at de var så lette af bruge og forstå.
Der er så mange fantastiske og forskellige øvelser.
Jeg har ikke angst mere efter 15 år med massiv angst."
/Kirsten S.