Kom tilbage på dit job så velforberedt og så klar, som du kan blive...
Når man lige er blevet sygemeldt med stress, så handler det som sagt om at acceptere, at man er blevet syg af stress, og derefter skal man restituere og hvile en rum tid.
- kroppen skal simpelthen lades ordentlig op, og det tager ofte lang tid, længere tid end den enkelte tror.
Så man bliver nødt til at trække stikket helt.
Men for nogle er det meget svært at se og erkende, at de har stress, først når de en dag ender på eksempelvis sygehuset, så sygemelder de sig.
Det kan være en stor overvindelse at lade sig sygemelde, og for mange er det den absolutte sidste udvej.
Mange bebrejder sig selv og synes, at de er svage, og ser en stress-sygemelding som et stort personligt nederlag
Ofte er mange tilbøjelige til at bebrejde sig selv, fordi de føler, at de ikke kan leve op til egne og andres forventninger.
Andre føler, at de har svigtet deres arbejdsplads, kollegaerne etc, derfor skal de hurtigst muligt blive raske, så de kan komme tilbage og arbejde som tidligere.
Alt dette kan være med til, at man føler sig endnu mere presset og stresset.
Det er ikke lige det, man som stressramt har brug for, men det er altså helt normale tanker for en stresset.
Hvornår kan man så komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en sygemelding med stress?
For mange stresssyge er det som sagt meget svært at acceptere, at man nu er syg med stress.
I begyndelsen eller starten af ens sygemelding venter flere bare på, at kunne gå tilbage på arbejdet og gøre, hvad de altid har gjort, altså træde rundt i det gamle hamsterhjul og vende tilbage til deres “gamle” liv og ud på arbejdsmarkedet igen, som om intet var hændt.
Hvis de gjorde det, så er det helt sikkert, at de ville ryge lige tilbage i stressen eller meget værre, men det ved de stressede desværre ikke endnu.
Men det er jo det, som de lærer og erfarer i den ofte “lange” proces, som den stressede skal til at gå igennem, før de overhovedet kan begynde at overveje at komme tilbage til arbejdsmarkedet, praktik etc.
For en god ordens skyld så er det selvfølgelig individuelt, hvor lang tid stress tager at bearbejde, håndtere og komme sig over.
Det er langt fra alle som bliver sygmeldt.
OBS: Jeg vil i denne artikel ikke komme ind på selve symptomerne på stress eller selve faserne eller længden i et stressforløb. Alt det kan I læse uddybende om på min blog eller på min hjemmeside.
I kan med fordel læse om stressens mange faser efter et stresskollaps:
Det er meget individuelt, hvornår man er klar til at komme tilbage på arbejde.
Det hele kommer an på ens historik, hvor længe man har gået rundt med stressen, hvilket netværk man har, og måske har man flere traumatiske oplevelser med i bagagen etc.
Der er stor forskel på, hvornår vi er klar til at komme tilbage på arbejde.
Det er individuelt og afhænger af, hvor længe vi har været stressede, og hvor kraftige ens symptomer har været og er.
Det er også vigtigt, at der er stor forståelse fra arbejdspladsen, de skal vide, hvad det vil sige at være “stresset” og noget om opstart på arbejde igen, og de skal bakke op om den stressede og selve efter-forløbet.
Når man skal vende tilbage på arbejdet, så skal man selvfølgelig have lysten og lidt overskud at give af.
Det må gerne boble lidt i maven.
Man skal som tommelfingerregel helst have været “symptomfri” i mindst 14 dage, og ens søvn skal have været god og stabil i en længere periode.
Man skal også have en stigende lyst og nysgerrighed efter at komme tilbage på dit arbejde.
Når man kan sige JA til ovenstående kriterier, så er det først der, at man er parat til at vende tilbage til ens arbejdsplads.
Man skal dog være opmærksom på, at man måske mærker at ens stress- symptomer blusser lidt op igen, men det er helt normalt under omstændighederne.
Symptomerne skulle gerne holde hurtigt op igen, når man bruger sine NO stress strategier og redskaber.
Det er tildels også okay og normalt, at man starter op med meget milde stress-symptomer, men som først bliver aktiveret ved følelsen af pres, ved aftaler etc.
Det er vigtigt, at man har mulighed for at starte langsomt op, så man kan tilvænne sig arbejdspladsen og bruge de redskaber og strategier, som man har lært hjemme.
De skal nu til at anvendes i praksis, og det tager tid og kan være udfordrende.
Der skal laves en indslusningsplan sammen med sin stressrådgiver, terapeut, psykolog, kommune, den sygemeldte og nærmeste leder, så alle arbejder mod det samme forventningssæt og mål.
Indslusningsplanen er individuel udarbejdet og skal laves!
I indslusningsplanen står der alt om hvordan en stresset skal behandles, introduceres til arbejdet, hvad der typisk sker når den sygmeldt starter, faldgrupper for den enkelte osv.
Jeg udarbejder altid en længere individuel indslusningsplan med mine klienter, før de starter på arbejde eller i praktik, det giver dem meget ro.
Det giver så meget ro, fordi de får talt sammen med mig om alle deres bekymringer omkring at skulle starte op, men samtidigt får de svar på alle faldgrupperne, og hvordan de undgår dem.
Samt hvilke arbejdsopgaver man skal starte med røde, gule eller grønne opgaver.
Når man starter, skal man selvfølgelig også have et møde med ens nærmeste leder og måske have en bisidder eller stressrådgiver med.
På dette møde laver man en individuel plan over, hvordan ens start timetal skal være, hvor hurtig man optrapper timeantallet og hvilke opgaver, man skal lave.
Man skal sørge for at have en buffer
Det handler først og frem om bare at være tilstede på ens arbejdsplads eller praktik den første tid.
Den stressede skal være ekstra opmærksom på nedenstående punkter, før de indtræder på arbejdsmarkedet igen, så man undgår tilbagefald af stress.
Først er det vigtigt, at man husker på, at det ikke “kun” er ens egen skyld, at man blev sygemeldt eller syg af stress.
Din arbejdsplads har også et ansvar.
De skal sikre, at der er et SUNDT, godt og trygt arbejdsmiljø.
Du kan selvfølgelig gøre en del selv (sige fra, sige nej, lytte til kropssignaler etc), men det kræver alligevel kollegial og din leders opbakning.
Tjek dig selv hver dag for stresssignaler.
Hvis der er stresssignaler, så stop op.
Tag evt en dag ud af kalenderen, eller arbejde mindre den dag eller sig fra og prioriter dér, hvor det er nødvendigt.
Husk at føre dagbog
Nå du er på arbejdet, så er det vigtigt, at du sørger for, at din rolle og dine opgave(r) er klart defineret.
Der må ikke være nogen tvivl om, hvad du skal lave af opgaver, dit timeantal skal klart beskrives og at dine kompetencer bør matche dit ansvar.
Bed om et ugentligt møde og jævnlig opfølgning og feedback fra din chef
Sådan kan du bedst sikre dig klarhed omkring din rolle, din opgaver og dit timeantal.
Det er vigtigt, at du har en god relation til din nærmeste chef.
Du kan evt have en bisidder med, så du føler dig mere tryg.
Jeg er næsten altid med mine klienter til samtale enten online eller fysisk.
Du skal altid lægge en buffer ind i din kalender.
Mange møder eller aftaler om dagen er stressende, og man kommer ofte hurtig bagud. (Hvis du overhovedet er gearet til møder endnu). Så læg derfor altid buffertid i din kalender, så du er optaget og ikke kan bookes ind til møder, men har tid til forberedelse en pause el.
Dette gælder også i dit privatliv.
Hold flere pauser, når du starter tilbage på arbejde.
Hold en lille 5 minutters pause i hver time. Ens hjerne er ikke vant til at arbejde på fuld tryk endnu, den har lige være helt “nede”, og kan endnu ikke klare så mange indtryk.
Når du starter op, så kan timeantallet ligge på 1-2 timer, så skal du holde flere pauser.
Det er ofte mentalt krævende at arbejde foran en pc, bare det at være tilbage er hårdt for hjernen, Tænk over, at så længe du tænker og er “på” eller er på din arbejdsplads, arbejder dit sind.
Hvis du sidder i storrumskontor bliver du dagligt overvældet med stimuli, støj og flere forstyrrelser.
Det kan nemt stresse dig.
Så når du kan, så arbejd hjemmefra eller få dig et mindre kontor eller et sted der er mere roligt.
Du kan også få flere hjælpemidler til at hjælpe dig mod støj eksempelvis ørepropper, afskærmning etc.
Når du bliver bedt om, at påbegynde en ny opgave, så skal den først cleares med din chef, så mærk godt efter, før du træffer en beslutning.
Føles det godt i maven?
Er der ro eller energi, så siger du ja.
Føles der uro og spændinger, så siger du nej. Dette gælder også i dit privatliv.
Her til sidst - husk at stress ofte kommer af, at vi har tendens til at miste kontakten til os selv.
DU kan bedst mærke dig selv, når du er alene og virkelig mærker efter.
Så sørg for at meditere dagligt eller lav nogle vejrtrækningsøvelser for at komme "hjem" til dig selv, så sikrer man, at man mærker hvor man er lige nu, hvilken tilstand krop og sind er i, og kan derfor agere hensigtsmæssigt ift det.
Sørg for at du ikke vender tilbage til, hvad der stressede dig fra tidligere.
Du skal holde et skarpt øje med eller helt have ændret din bevidsthed omkring alle dine gamle mønstre, vaner og rutiner.
Det skal du igennem og bearbejde ellers er alt som før..
Vi kan simpelthen ikke se vores mønstre tydeligt. Vi har Blind spots.
Så det er vigtigt at du får tydligt tegnet dine mønstre op, så du kan vælge at gøre noget andet.
Du kan gennemgå alle dine rutiner, vaner og mønstre i Online Forløbet
I denne periode hvor du vender tilbage på arbejdsmarkedet, så sørg endelig for at have en professionel eller en hjælper ved din side.
Dette sikrer dig, at du har en at tale med, har god støtte, følger den fastsatte plan og får justeret efter behov.
Det er ligeledes vigtigt, at der ikke trykkes for hurtigt på gaspedalen eller køres på autopilot.
Der skal altid justere lidt med bremsen og dine øjne og ører skal være helt åbne.
Jeg ønsker dig en god opstart.
Hvis du vil have lavet en grundig indslusningsplan, så du sikrer større succes så kontakt mig.
Comentarios