Tilbagefald eller bare stress-symptomer
- for 2 dage siden
- 7 min læsning
Du kender sikkert følelsen.
Du har haft en periode, hvor du endelig har genfundet overskuddet
Energien er vendt tilbage, glæden bobler i hverdagen, og du føler dig endelig som dig selv igen efter en svær tid med stress eller depression.
Du er begyndt at tro på fremtiden igen.
Men så rammer hverdagen.
To-tre uger med travlhed på arbejdet eller tætpakkede weekender, logistik, der driller, og et par uforudsete bump på hjemmefronten.
Nogle gange måske bare flere aftaler end normalt
Pludselig mærker du det.
Hjertebanken midt på dagen.
Den snigende, knugende uro i maven.
Den korte lunte over for dem, du holder af, eller den pludselige, lammende træthed, der rammer som en mur.
De gamle, velkendte symptomer bider dig i haserne, og panikken ruller ind over dig:
”Åh nej, er jeg på vej tilbage i det mørke hul? Er alt mit hårde arbejde tabt? Er jeg rykket helt tilbage til start?”
Svaret er et rungende nej.
Du er ikke rykket tilbage til start.
Faktisk er det stik modsat.
Selvom det er ufattelig hårdt
Selvfølgelig kan man opleve at få et tilbagefald
Dit nervesystem har fået en opgraderet radar
Når man én gang har været helt derude, hvor korthuset væltede, sker der faktisk noget fascinerende med kroppen og nervesystemet.
De udvikler en dyb, cellulær og kropslig hukommelse.
Man kan kalde det for en neurologisk motorvej Dit system har prøvet at være overbelastet før, og det kender vejen derhen alt for godt.
Første gang du gik ned med stress, overhørte du sandsynligvis kroppens små hvisken i månedsvis.
Du ignorerede den lette hovedpine, den dårlige nattesøvn, muskelsmerterne og den mentale tåge.
Du blev ved med at mase på, indtil kroppen blev nødt til at trække den helt store nødbremse og råbe dig op med et brag, der sygemeldte dig.
Men nu har din krop lært sproget at kende.
Den reagerer ikke hurtigere i dag, fordi du er blevet svagere, mere sart eller permanent ødelagt – den reagerer hurtigere, fordi den passer uendeligt godt på dig.
(Husk at fortælle dig selv det igen og igen)
Dit nervesystem har fået installeret et topmoderne, fintunet advarselssystem.
Det er det, der er den reelle gave i stressen
Hvorfor tænker du nok?
En overfølsom brandalarm – ikke en ny ildebrand
For at forstå, hvorfor symptomerne føles så voldsomme med det samme, kan vi kigge på, hvordan hjernen og nervesystemet samarbejder efter en overbelastning.
Din hjerne har en indbygget overlevelsesmekanisme (amygdala), som fungerer ligesom en brandalarm.
Da du havde stress første gang, stod hele "huset" i flammer, før alarmen for alvor gik i gang.
Det var traumatisk for dit system.
Derfor har din indre brandalarm ændret sin følsomhed. Den er ikke længere indstillet til først at hyle, når loftet falder ned med et brag!
Nu er den indstillet så fint, at den reagerer, så snart der bare er den mindste smule røg i køkkenet – for eksempel efter 14 dage med travlhed.
Når du mærker hjertebanken eller uro nu, er det altså ikke nødvendigvis et tegn på, at dit liv står i flammer igen.
Det er blot en ultra-sensitiv alarm, der hyler for at sikre sig, at du opdager røgen i tide.
Det er en fysiologisk beskyttelsesmekanisme, ikke et sammenbrud.
Men hvad nu, hvis det ikke bare er en falsk alarm?
Hvordan kan vi så finde ud af, hvad der er et virkeligt tilbagefald eller en sensitiv alarm?
Vi skal selvfølgelig ikke være naive.
Selvom din indre brandalarm reagerer hurtigere nu, så kan man godt gå ned med stress igen.
Det er en reel risiko, hvis hverdagens pres overhøres for længe, eller hvis livets omstændigheder rammer ekstra hårdt.
Men der er som regel en verden til forskel på første gang, du gik ned, og så et eventuelt tilbagefald nu.
Forskellen er, at du denne gang ikke er uforberedt.
Du har erfaring.
Du har kropslig visdom.
Hvis du skal vurdere, om du blot oplever en kortvarig reaktion på en travl uge (røg i køkkenet), eller om du er på vej mod et reelt tilbagefald, skal du holde øje med tid og respons
Tiden
Forvinder symptomerne ikke, selvom du drosler ned over en weekend eller tre dage på lavt blus?
Hvis den lammende træthed, hjertebanken og den korte lunte bider sig fast i ugevis, er det et tegn på, at systemet er ved at blive reelt overbelastet igen.
Kroppens respons på ro
Når du laver alle dine faste basisøvelser eller tager en pause, mærker du så overhovedet en lille lettelse?
Hvis din krop overhovedet ikke reagerer på de ting, der plejer at give dig ro, men forbliver i konstant alarmberedskab (rødt niveau), skal du tage det dybt alvorligt.
Søvnen forsvinder permanent
At sove dårligt i et par nætter er normalt under pres.
Men hvis du mister evnen til at sove – eller vågner badet i sved med tårnhøj puls nat efter nat – råber kroppen på en nødbremse.
Du skal handle hurtigere, end du gjorde første gang.
Du skal ikke "se det an" i en måned.
Du skal række ud efter hjælp med det samme – enten hos din læge, din terapeut eller ved at dykke direkte ned i de mest akutte moduler i din værktøjskasse, som fx onlineforløbet RO.
Et tilbagefald betyder ikke, at du er rykket tilbage til start, eller at du intet har lært.
Det betyder blot, at stormen denne gang var stærkere end dit nuværende råderum – og at du har brug for professionel støtte eller en fuldstændig timeout til at genopbygge fundamentet.
Du starter ikke forfra; du starter med erfaring.
Men tilbage til når du mærker symptomerne hurtigt efter stress.
Vagusnerven husker
Kroppen vil have tryghed, ikke logik
Når vi taler om stress, kan vi ikke komme udenom vagusnerven – den store motorvej for ro og regulering, der løber fra hjernen og ned til alle dine store organer.
Vagusnerven er dit systems absolut vigtigste bremse.
Men når du har været igennem et stressforløb, er vagusnerven blevet "fintunet" til at spotte ubalancer.
Når presset stiger over et par uger, registrerer vagusnerven lynhurtigt, at dit åndedræt bliver mere overfladisk, at dine muskler spænder op, og at dit hjerte slår hurtigere.
Den tolker øjeblikkeligt dette som
Vi er i fare!
Det nytter ikke noget at prøve at overbevise din krop med logiske tanker som:
"Jeg skal bare lige være færdig med det her projekt, så slapper jeg af."
Kroppen forstår ikke fremtidig logik; den forstår kun den tryghed, den mærker lige nu
Hvis du ikke fodrer dit system med fysiske tegn på tryghed, bliver vagusnerven ved med at sende faresignaler op til hjernen, og det er præcis de signaler, du mærker som fysisk panik og angst for at falde tilbage.
Hvorfor kroppen reagerer med fuld styrke med det samme?
Det kan føles dybt uretfærdigt, at kun få dage eller 14 dage med fuld fart kan udløse så voldsomme symptomer.
Men prøv at se på det med nervesystemets briller… Din krop har lovet sig selv, at den aldrig vil lade dig ende derude, hvor du ikke kan bunde igen.
Derfor hvisker den ikke i månedsvis denne gang.
Den råber op med det samme, fordi den vil have din opmærksomhed nu, før skaden sker.
Kroppen kan nemlig kun kommunikere i symptomer.
Det er dens eneste sprog.
Når den begynder at sende de gamle signaler afsted, er det ikke et tegn på en ny depression eller et kronisk stress-tilbagefald.
Det er en sund og levende krop, der aktiverer sin biologiske bremse og siger:
“Hov! Stop engang. Jeg kan mærke, vi kører i det gamle gear igen, og det går simpelthen for hurtigt. Vi skal have en pause.”
Fra fjende til ven
Skift perspektiv og dæmp den biokemiske panik
Når vi tolker kroppens alarmsignaler som en katastrofe eller en personlig fiasko, sker der noget uheldigt i vores indre biokemi
Frygten for symptomerne skaber mere stress.
Panikken over, at stressen måske er tilbage, trigger blot endnu mere adrenalin og kortisol i dit system, og så sidder du lynhurtigt fast i en ond cirkel, hvor nervesystemet koger over.
Hvis du i stedet kan øve dig i at skifte perspektiv, sker der en øjeblikkelig, magisk forandring i din krop
Det gamle tankemønster
“Det er forfærdeligt, symptomerne er her igen, jeg har fejlet, og nu falder jeg i hullet.”
(Dette låser dig fast i kamp-/flugtreaktionen).
Det nye somatiske perspektiv
“Tak fordi du minder mig om at sætte farten ned. Du passer bare på mig. Jeg hører dig, og jeg reagerer nu.”
(Dette aktiverer den parasympatiske del af nervesystemet – din indre ro-og-hvil-bremse).
Når du møder dine stresssymptomer som en omsorgsfuld, indre vagthund, der minder dig om at trække vejret, mister symptomerne deres skræmmende magt.
De er ikke dine fjender. De er dit kompas.
Energiplanlægning at kende sit nye råderum
Når stormen har lagt sig en lille smule, kalder gaven i stressen også på, at vi kigger på vores energiplanlægning i hverdagen.
Ofte falder vi i fælden med at tro, at når vi har det godt, så kan vi præcis det samme, som vi kunne før vi overhovedet mødte stressen.
Men sandheden er, at dit system har ændret sig – og det er faktisk en god ting.
At planlægge sin energi betyder ikke, at du skal leve et kedeligt liv i en glasklokke.
Det betyder blot, at du skal blive bedre til at lægge "buffer-tid" ind.
Hvis du ved, at der kommer 14 dage med fuld hammer på jobbet, så skal de efterfølgende 14 dage planlægges med tomme kalendersider, blødt tøj og tidlige sengetider.
Du kan sagtens tåle spidsbelastninger, så længe du husker, at kroppen kræver kontant afregning i form af efterfølgende ro.
Hvad gør du, når radaren blinker i hverdagen?
Når du kan mærke, at du har trådt over din streg, handler det ikke om, at du skal fikse hele dit liv eller sige dit job op i dag.
Det handler om at samarbejde med kroppen i de små mikrostunder her og nu
Du kan ikke vente ellers bliver det til en større dyk…
Drop selvkritikken
Acceptér fuldt ud, at de næste par dage skal foregå på absolut lavblus.
Du har ikke fejlet, og du har ikke tabt terræn; du har bare haft en tæt pakket periode, og nu skal det kropslige energiregnskab balanceres.
Søg tryghed i kroppen
Brug de helt basale basisredskaber til at regulere dit nervesystem og genskabe jordforbindelsen.
Det er her, fundamentet i fx onlineforløbet RO har sin helt store styrke.
Hvis du øver de redskaber eller øvelser, sender du tryghedssignaler til dit system, så der ikke sker tilbagefald og symptomerne aftager hurtigere.
Det sender et direkte signal til hjernen om, at faren er drevet over.
Giv kroppen beviser på tryghed
Hvor kan du skære helt ind til benet de næste tre dage?
Hvilke aftaler kan aflyses eller udskydes?
Hvad kan du sige nej til?
Din krop har brug for at se handling – den har brug for at mærke, at du rent faktisk lytter til dens advarsel.
Husk
Du har opbygget erfaring, kropslig visdom og overskud, og det forsvinder ikke, bare fordi du rammer en midlertidig overbelastning.
Du ved præcis, hvad der skal til.
Det kræver blot, at du tør stoppe op, tage din kropslige ven i hånden og tage ét lille, roligt skridt ad gangen i dit helt eget tempo.
Samt har basisredkaberne ved hånden
Kommentarer