Når hjernen lugter spøgelser
- for 1 minut siden
- 3 min læsning
Når hjernen lugter spøgelser: Det skal du vide om fantomlugte og angst
Oplever du pludselig at kunne lugte noget, som
ingen andre i rummet mærker?
Måske en mild duft af græs eller blomster, som pludselig skifter til en ubehagelig lugt af røg, kemi eller sur fisk?
Fænomenet kaldes fantomosmi – eller i daglig tale fantomlugte.
Selvom det kan føles utroligt skræmmende og hurtigt sendes kroppen i panik-mode, er det et langt mere udbredt og velkendt fænomen, end de fleste tror.
Hvad er fantomlugte?
Fantomosmi betyder ganske enkelt, at du opfatter en lugt, som ikke findes i dine fysiske omgivelser.
Fantomlugte fungerer på mange måder ligesom tinnitus (ørenringen) – blot placeret i lugtesansen.
Signalsystemet mellem næsen og hjernen sender et "falsk" signal.
Duftindtrykket kan variere enormt og skifte over tid:
Behagelige/neutrale lugte
Blomster, nyslået græs, parfume eller purløg.
Ubehagelige lugte
Sur fisk, røg, skrald, brændt gummi eller metalliske nuancer.
At en fantomlugt pludselig skifter karakter fra noget behageligt til noget skarpt og ubehageligt, betyder i sig selv ikke, at der er sket noget skadeligt i kroppen.
Det er en velkendt dynamik i, hvordan fantomlugte opfører sig.
Hvorfor opstår de?
Lugtesansen er en af vores mest følsomme sanser. Et fantomsignal kan opstå flere steder i kæden:
Lokal irritation i næsen
Små forandringer i næseslimhinden, mild eller skjult bihulebetændelse, allergi, eller efterdønninger fra en almindelig virus kan påvirke de fine lugtenerver i loftet af næsehulen.
Nervesystemets "støj"
Hvis nervesystemet generelt er belastet, spændt eller angstpræget, kan nerverne affyre tilfældige signaler, som hjernen forsøger at tolke.
Hjernens prioritering
Vores hjerne er fra naturens side gearet til at beskytte os. Derfor har den en tendens til at lægge særligt mærke til og prioritere ubehagelige lugte, fordi den opfatter dem som mulige advarselssignaler.
Koblingen mellem fantomlugte og angst
Lugtesansen har en helt unik, direkte forbindelse til hjernens limbiske system – det område, der styrer vores følelser og kropslige alarmanlæg.
Derfor behøver du ikke engang at tænke over lugten, før kroppen reagerer med et øjeblikkeligt sug af angst eller panik.
Når angsten først tager over, opstår der hurtigt en lukket cirkel:
Nyt lugtindtryk ➔ Angsten slår til ➔ Nervesystemet bliver hyper-opmærksomt ➔ Hjernen scanner efter lugten ➔ Sansningen forstærkes
Når du frygter en bestemt lugt, begynder hjernen aktivt at scanne omgivelserne.
Denne intense fokusering kan ubevidst fastholde eller forstærke sansningen.
4 skridt til at dæmpe alarmanlægget
Adskil lugten fra faren
Mind dig selv om den grundlæggende forskel: Lugten er ubehagelig, men selve sansningen er ufarlig.
Skift fokus med stærke sanser
Bryd hjernens fokusering ved at give den et nyt, stærkt sanseindtryk. Duft til en stærk mentol/pebermynte, hold et element fra fryseren i hånden, eller skyl ansigtet i koldt vand.
Mød oplevelsen uden kamp
Jo mere desperat du prøver at lugte efter om "fisken stadig er der", jo mere brændstof får scanningen.
Prøv blot at registrere, at nervesystemet driller lige nu, og lad det passe sig selv.
Søg tryghed hos lægen
Har du fået undersøgt sagen tidligere med et godt resultat, er det et fantastisk fundament.
Oplever du nye eller ændrede symptomer, er det dog altid helt orden at lade lægen kaste et blik på det igen. Ikke for at finde fejl, men for at give dit nervesystem den ro, det har brug for.
Online Forløbet RO kan hjælpe dig ud af stressen, så dine symptomer bliver lindret, reduceret og elimineret.
Kommentarer