Forskellen på kronisk og “almindelig” stress og angst? Kan det helbredes?
- for 23 timer siden
- 3 min læsning

Det er tirsdag eftermiddag.
Du sidder i sofaen, men din krop føles, som om du står overfor en overhængende fare.
Hjertet banker lidt for hurtigt, skuldrene er søgt op mod ørerne, og en udefinerbar uro gnaver i maven.
Du er bange og helt alene.
Du prøver at sige til dig selv:
"Der er jo ingenting i vejen." Og alligevel kan din krop simpelthen ikke finde bremsen.
Måske har du gået og haft det sådan i måneder.
Måske on and off i nogle år
Du spørger dig selv i fortvivlelse:
Er det stress? Er det angst? Og hvorfor fan… slipper det ikke, når jeg nu gør alt for at slappe af?
For at finde vejen ud af alarmlandskabet må vi først forstå, hvad det er, din krop så desperat prøver at fortælle dig.
Forskellen: Hvad er det, din krop reagerer på?
Nervesystemet er bygget til at passe på dig.
Men når presset bliver for stort over for lang tid, mister kroppen evnen til selv at skifte gear.
Almindelig stress er som at køre bil i for lavt gear med høje omdrejninger.
Du har travlt, deadlines presser, og kalenderen koger. Men når projektet er afleveret eller weekenden rammer, falder omdrejningerne igen.
Kroppen restituerer.
Almindelig angst er kroppens lynhurtige katastrofeblink.
Du skælver, når en bil dytter ad dig, eller før du skal holde en stor tale. Det er intenst og ubehageligt, men så snart faren er drevet over, slukker blinket.
Kronisk stress er, når speederen har sat sig fast. Nervesystemet har kørt i højeste gear så længe, at det har glemt, hvordan man bremser.
Selv på en fridag føler du dig udmattet, din hukommelse driller, og mindste smule modgang får bægeret til at flyde over.
Kronisk angst er, når alarmen hyler, uden at der er nogen ildebrand. Frygtreaktionen har revet sig løs fra virkeligheden.
Du går rundt med en konstant indre mavepuster, urolige tanker og en krop, der står i permanent mand-over-bord-beredskab.
Hvad sker der, hvis du lader stå til?
At leve i et kronisk alarmberedskab er lige så opslidende som at løbe et marathon uden sko og væske hele tiden.
Hvis du bliver ved med at presse dig selv igennem dagene, vil kroppen til sidst trække håndbremsen for dig:
Depression: Når nervesystemet har kørt på overarbejde alt for længe, kollapser det. Det går fra "flygt or kæmp" og direkte over i en stivnet "frys"-tilstand, hvor alt føles tomt, tungt og meningsløst.
Udbrændthed: Det er ikke bare træthed, der kan soves væk. Det er en dyb, kropslig konkurs, hvor selv helt basale hverdagsting føles som at bestige et bjerg.
Kroppen siger fra: Maveproblemer, migræne, kroniske spændinger og et immunforsvar, der konstant ligger under drejebænken. Kroppen larmer, fordi du ikke har haft mulighed for at lytte til dens hvisken.

Kan man reelt komme af med det kroniske?
Ja. Absolut ja.
Ordet "kronisk" kan føles som et stempel i panden – en livstidsdom til et liv i uro.
Men i psykologiens og nervesystemets verden betyder kronisk blot, at tilstanden har varet ved i lang tid.
Det betyder ikke, at den er uhelbredelig.
Din hjerne og dit nervesystem er fantastisk tilpasningsdygtige.
Præcis som din krop har lært at være i konstant alarm, kan den genoplæres til at finde tryghed og ro igen.
Det kræver ikke hårdt arbejde – det kræver de rette redskaber, tid og en stor portion mildhed.
Handlemuligheder: Sådan hjælper du dig selv tilbage
Stop kampen mod tankerne
Når uroen rammer, går hjernen i selvsving for at forklare hvorfor. Du begynder at analysere og bekymre dig.
Øv dig i blot at observere tankerne som skyer på himlen uden at gå ind i dem.
Tal til kroppen – ikke kun til hovedet
Du kan ikke tænke dig ud af en kropslig alarmreaktion.
Brug dybe, rolige udåndinger, berøring og jordforbindelse.
Send direkte fysiske signaler til nervesystemet om, at faren er overstået.
Drop selvkritikken
Hold op med at skælde dig selv ud over, at du har det, som du har det.
Hver gang du bliver frustreret over din angst eller stress, fortæller du blot hjernen, at der er noget farligt i gang.

Vejen hjem til dig selv: Onlineforløbet RO
Du skal ikke gå denne vej alene, og du behøver ikke selv at regne det hele ud fra bunden.
I min praksis har jeg gennem mange år forfinet og samlet alt det, der reelt virker i samarbejde med Professionelle og stress og angst ramte.
Deriblandt i Onlineforløbet RO.
Gennem 10 overskuelige moduler tager jeg dig skridt for skridt i hånden.
Du får adgang til – en række helt konkrete, somatiske og kognitive redskaber, der viser dig nøjagtigt, hvordan du dæmper den indre kritiker, beroliger dit nervesystem og genfinder balancen i dit eget tempo.
Du har mig at sparre med under hele forløbet
Du behøver ikke passe ind i en bestemt boks, og du skal ikke "fikses", for du er ikke i stykker.
Du skal blot hjælpes hjem til roen igen.




Kommentarer