Hvorfor stress- og angstsymptomer ofte kan føles værre, når man er hjemme.

Hvorfor stress- og angstsymptomer ofte kan føles værre, når man er hjemme.

Der er flere, der oplever. At deres stress og angst-symptomer ofte er værre, når de er hjemme.

Det lyder umiddelbart mærkeligt, da det er ens trygge base, og det er der, at hele systemet føler sig mest tryg.

Men det kan faktisk opleves modsat.

Det er en meget forståelig tanke, at man først og fremmest skal være symptomfri derhjemme for at komme symptomerne til livs generelt.

Intuitionen siger, at hvis vi kan kontrollere det i vores "sikre" base, så er vi på vej.

Men sandheden er ofte lidt mere nuanceret.

Hvorfor symptomfrihed hjemme ikke nødvendigvis er det første skridt

Forestil dig stress og angst som et barometer.

Når du er hjemme, og de ydre krav falder væk, er det ofte her, din krops grundlæggende stressniveau bliver mest tydeligt.

Det er som at slukke for radioen; pludselig kan du høre den svage summen fra huset.

Hvis du har høje niveauer af stress og angst, vil de sandsynligvis dukke op, når der er mindre afledning.

At fokusere på at være helt symptomfri hjemme kan i nogle tilfælde skabe yderligere pres og frustration.

Det kan føles som en uoverkommelig opgave, og hvis det ikke lykkes med det samme, kan det forstærke følelsen af fiasko og hjælpeløshed

Det kan også fortælles på denne måde.

Den Følelsesmæssige "Trykkoger"

I løbet af en travl dag kan vi ubevidst undertrykke eller udskyde svære følelser, fordi vi er optagede af opgaver, deadlines og sociale interaktioner.

Det er som at sætte låg på en trykkoger.

Når du kommer hjem, falder den ydre stimuli bort, og der opstår et "rum" for disse følelser til at dukke op.

Den undertrykte angst og stress, som har bygget sig op, kan nu vælte frem, ofte med fornyet styrke.

Hjemmet bliver, paradoksalt nok, det sted, hvor kroppen og sindet endelig giver slip og lader de ophobede spændinger komme til udtryk.

Du er i din "sikre zone", hvilket tillader dig at sænke paraderne, og dermed også tillader de undertrykte følelser at komme op til overfladen

Deeudover er der flere faktorer, der kan spille ind..

Det kan eksempelvis være mangel på afledning

I løbet af dagen, når man er på arbejde, i skole eller har andre gøremål, er man ofte optaget af opgaver, interaktioner og forpligtelser.

Dette kan fungere som en form for afledning, der midlertidigt holder tankerne væk fra angst og stress.

Når man kommer hjem, falder mange af disse ydre krav bort, og der opstår en form for "tomrum", hvor tankerne lettere kan kredse om bekymringer, ængstelse og stress.

Det kan også være et fald i arousal-niveau (kamp-flugt-systemet)

Når man er stresset eller angst, er kroppens

sympatiske nervesystem aktiveret, hvilket forbereder kroppen på "kamp eller flugt".

Dette medfører fysiske symptomer som hjertebanken, hurtig vejrtrækning, muskelspændinger og indre uro.

I løbet af dagen kan man opleve, at disse symptomer maskeres eller er mindre mærkbare, fordi man er i en tilstand af højere arousal og handling.

Når man kommer hjem og forsøger at slappe af, falder arousal-niveauet, og det er ofte her, at de ophobede stresshormoner og den underliggende angst bliver mere tydelige og ubehagelige.

Det kan føles, som om kroppen "tager revanche" for den anspændthed, den har været i.

Det er netop fordi, nu er kroppen tryg, så nu kan den slappe af og så kan symptomerne mærkes tydligere.

Er det så bedre at holde sig i gang og være ude for at maskere ens symptomer?

Nej

Fokus på indre fornemmelser

Når man er i ro derhjemme, er der mindre ydre stimuli. Dette kan føre til, at man bliver mere opmærksom på kroppens egne signaler

Små fysiske fornemmelser, der normalt ville gå ubemærket hen, kan nu tolkes som tegn på fare eller sygdom, hvilket kan forstærke angsten.

Tankemylder og bekymringer

Aftenen og natten er ofte tidspunkter, hvor bekymringer og tanker om dagen eller fremtiden kan tage over.

Uden de daglige forpligtelser til at strukturere ens tanker, kan man nemt komme ind i en negativ tankespiral, som forstærker følelsen af stress og angst.

Specielt søvnproblemer er tæt knyttet til angst, og bekymringer om at falde i søvn kan i sig selv skabe en ond cirkel, der forværrer angsten.

Mangel på mestringsstrategier eller tryghedsfølelse

For nogle mennesker kan hjemmet – ironisk nok – også være forbundet med de faktorer, der udløser stress eller angst.

Det kan være problemer i familien, ensomhed eller en følelse af at være "fanget".

Hvis man ikke har sunde mestringsstrategier for at håndtere stress og angst, når man er alene, kan symptomerne blive værre.

Du kan lære dem her i Online RO eller online forløbet Regulering af nervesystemet.

I begge forløb modtager du redskabee, der hurtigt kan berolige dig, lindre og fjerne dine systemer

Tjek forløbene ud her

Hvad kan man gøre?

Hvis du oplever, at stress og angst forværres derhjemme, er det vigtigt at tage det alvorligt.

Skabe en fast rutine

Opretholdelse af en struktureret hverdag, selv derhjemme, kan give en følelse af kontrol og mindske rummet for tankemylder.

Indføre afslapningsrutiner

Brug tid på at slappe af på en bevidst måde, f.eks. med meditation, mindfulness, blid yoga eller vejrtrækningsøvelser.

Dette kan hjælpe med at regulere nervesystemet.

Begræns stimuli før sengetid

Undgå skærme, store måltider og koffein om aftenen for at forbedre søvnkvaliteten.

Identificer og bearbejd bekymringer

Prøv at skrive dine bekymringer ned i en dagbog, så du kan "lægge dem fra dig" for en stund.

Søg professionel hjælp

Hvis symptomerne er vedvarende og påvirker din hverdag, kan det være en god idé at tale med din læge, en psykolog eller en psykoterapeut.

De kan hjælpe dig med at forstå årsagerne til dine symptomer og give dig redskaber til at håndtere dem.

At erkende, at symptomerne kan forværres derhjemme, er et vigtigt skridt mod at finde strategier til at håndtere dem.

Det handler ofte om fraværet af afledning og et skift i kroppens tilstand.

Kontrasten til en travl dag

Forestil dig, at din dag er fyldt med opgaver, deadlines og sociale interaktioner.

Din hjerne og krop er i "high gear" for at klare det. Når du kommer hjem, falder mange af disse ydre krav væk.

Den energi, der har været bundet i at håndtere dagens strabadser, bliver pludselig frigivet, og den kan manifestere sig som indre uro, bekymringer eller fysiske symptomer på angst.

Det er lidt som at køre en bil i høj fart og pludselig bremse op – du mærker effekten af den pludselige deceleration.

Identifikation af "safe space" vs. "problem space":

For nogle kan hjemmet, ironisk nok, blive et sted, hvor underliggende problemer eller uløste konflikter træder frem.

Hvis der er spændinger i familien, finansielle bekymringer, eller en følelse af ensomhed, kan disse tanker og følelser blive mere overvældende, når man er alene med dem i hjemmets rammer.

Hjemmet, der skulle være en tryg havn, kan i stedet føles som et sted, hvor man konfronteres med det, man ellers forsøger at undgå.

Manglende struktur og formål

En struktureret hverdag med faste arbejds- eller studieopgaver giver ofte en følelse af formål og kontrol. Når man er hjemme, især hvis man er alene, kan denne struktur forsvinde. Mangel på formål kan føre til tomgang og give mere plads til negative tanker og følelser. Rutiner hjælper os med at føle os forankrede.

Forventningspres om afslapning

Mange føler et pres for at "slappe af" og "nyde fritiden", når de er hjemme. Hvis man så oplever angst eller uro, kan det føles som en fiasko, hvilket kan forstærke de negative følelser.

Tanken om "jeg burde jo bare slappe af nu" kan paradoksalt nok skabe mere stress.

Hvad kan du konkret gøre?

Skab en "overgangsritual": I stedet for at kaste dig direkte ind i sofaen, når du kommer hjem, så skab et ritual, der hjælper dig med at skifte fra "arbejdstilstand" til "hjemmetilstand".

Det kunne være:

  En kort gåtur.

 Fem minutters mindful vejrtrækning.

  At lytte til beroligende musik, mens du skifter tøj.

  Lave en kop te og sidde stille i et par minutter.

Dette signalerer til din hjerne, at det er tid til at skifte gear.

Planlæg din aften aktivt (også rolig tid)

Selvom du er hjemme, kan det hjælpe at have en løs plan. Det behøver ikke at være stramt, men at have en idé om, hvad du vil lave, kan give formål og forhindre, at du ender i tankemylder.

Dette kan inkludere:

  At lave mad.

  Læse en bog.

  Ringe til en ven.

  Dyrke en hobby.

  Tid til afslapning, som du bevidst vælger.

Jeg har lister med afskaoningsredskabee der restituere, lindrer og beroliger symptomerne.

Dybdegående Årsager til Forværring af Symptomer Hjemme

Udover de punkter vi allerede har berørt – som mangel på afledning, fald i arousal-niveau og fokus på indre fornemmelser – er her et par andre dybere årsager, der kan spille ind:

Undgåelsesadfærd og Mangel på Eksponering

Hvis du (måske ubevidst) begynder at undgå situationer eller mennesker uden for hjemmet på grund af angst, kan hjemmet blive det eneste sted, hvor du føler dig "sikker".

Men denne undgåelsesadfærd forhindrer dig i at lære, at de ting, du frygter udenfor, faktisk er håndterbare.

Pardoksalet nok kan det at være isoleret derhjemme forstærke din angst på lang sigt, fordi du ikke får mulighed for at modbevise dine frygter gennem virkelige oplevelser.

Hjemmet bliver en slags "gyldent bur".

Social Isolation

Hjemmearbejde eller generelt mere tid derhjemme kan føre til mindre social interaktion. Mennesker er sociale væsener, og mangel på meningsfuld kontakt kan føre til ensomhed, som er en kendt trigger for både stress og depression, der ofte følges med angst.

At sidde alene med sine tanker kan give grobund for bekymringer.

Flere Strategier til at Håndtere Symptomer Hjemme

Her er nogle yderligere, praktiske strategier, du kan implementere for at skabe et mere støttende hjemmemiljø og bedre håndtere dine symptomer:

Skab et "Anti-Stress" Hjørne/Rum

Udpeg et bestemt sted i dit hjem, som udelukkende er dedikeret til afslapning og velbehag.

Dette kan være et hjørne af stuen, en lænestol ved vinduet, eller endda et badeværelse, hvor du kan låse døren.

Fyld det med ting, der beroliger dig:

Målet er at skabe et fysisk signal til din hjerne om, at "her er der ro".

Fokuser på Mestring frem for Undgåelse

I stedet for at undgå at være hjemme, eller undgå de følelser der opstår der, prøv at møde dem.

Vær nysgerrig på dine følelser

Når angsten dukker op, prøv at lægge mærke til den uden at dømme. Hvor mærker du den i kroppen? Hvilke tanker dukker op? Denne mindfulness kan hjælpe med at skabe afstand til følelserne, så de ikke overvælder dig.

Genovervej dit Forhold til Hjemmet

Se på dit hjem med friske øjne.

Er der noget i din indretning, der stresser dig (f.eks. rod, for mange ting, farver du ikke kan lide)?

Gør dit hjem til et sted, der afspejler dig og dine behov.

Om det er at have billeder af kære, planter, eller en samling bøger, så skab et rum der føles som dit eget.

Ved at forstå de underliggende mekanismer og aktivt implementere mestringsstrategier kan du genvinde en følelse af ro og tryghed i dit eget hjem.

få hjælp til at lære de underliggende mekanismer og aktivt implementere disse strategier,så kan du gradvist transformere dit hjem fra en kilde til uro til et fristed.

Husk, at fremskridt sjældent er lineært; der vil være gode dage og dårlige dage.

Det vigtigste er vedholdenhed og selvmedfølelse.

Hvilke tanker vækker disse dybere indsigter i dig?

Er der nogle af de mere avancerede strategier, du tænker kunne være relevante for din situation?