HJÆLP ferien er slut, og jeg er ikke parat!

Hvorfor reagerer nervesystemet ofte så voldsomt i august, september?

Mange overser, at overgangen fra ferie til hverdag ikke bare er et skift i kalenderen, men et markant skift i nervesystemets tilstand.

I ferien gearer kroppen langsomt ned og forlader det sympatiske nervesystem (vores "kæmp eller flygt"-tilstand) til fordel for det parasympatiske nervesystem (ro og fordøjelse).

Når hverdagen rammer med et brag af vækkeure, tætte tidsplaner og uendelige to-do-lister, opfatter nervesystemet det som et pludseligt chok.

Hvis dine batterier i forvejen var flade før sommeren, har kroppen ikke haft ressourcer nok til at opbygge modstandskraft.

Responsen bliver derfor ofte en følelse af konstant overvældelse, angst eller en lammende træthed, fordi nervesystemet prøver at beskytte dig mod endnu et sammenbrud.

Fælden ved "udskudt mistrivsel"

Når vi er pressede i månederne op til ferien, holder vi ofte os selv oppe på viljestyrke og adrenalinsuset ved tanken om, at "når bare vi når til ferien, bliver alt godt".

Men kroppen fører regnskab.

Når du endelig slapper af, falder paraderne, og det er ofte her, de undertrykte følelser, angsten eller den dybe udmattelse banker på.

Det er grunden til, at så mange oplever, at symptomerne først for alvor brænder igennem ugerne efter ferien.

Det er ikke et tegn på, at du er svag – det er et tegn på, at din krop over en længere periode har kørt på overskud, som den reelt ikke havde.

Forvirrende og hård tid

Det kan være forvirrende for både den enkelte og familien, at man kan føle sig udbrændt kort tid efter en lang ferie.

Som sagt er det ikke ferien, der er problemet, men derimod den periode før ferien, der har tømt kroppens reserver.

Ferie fungerer som et midlertidigt plaster, der forsinker processen, men ikke fjerner årsagen til stressen.

Hvorfor er det så svært at vende tilbage, når man har stress, angst eller depression?

En ferie giver en kærkommen pause, men den fjerner ikke de grundlæggende problemer.

En stresset krop bliver ofte syg i ferien.

Når kroppen endelig får lov til at slappe af, kan den reagere ved at frigive al den spænding, der har bygget sig op, hvilket kan resultere i fysisk sygdom.

En stresset hjerne har brug for mere tid.

Selvom du slapper af fysisk, er det ikke sikkert, at din hjerne kan følge med.

Den har brug for tid til at omstille sig til et lavere tempo.

En pludselig tilbagevenden til et højt pres kan føles som et chok for krop og sind.

Det føles som et personligt nederlag.

Mange oplever en følelse af skam eller nederlag, når de opdager, at ferien ikke har "helbredt" dem.

Denne følelse kan forstærke angsten for at vende tilbage til arbejdslivet og bidrage til depression.

Det er en af de største tillægsbelastninger ved stress og angst efter ferien er de tanker, der følger med:

"Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?", "Hvorfor er jeg ikke udhvilet ligesom alle de andre?" eller "Hvad er der galt med mig?".

Disse tanker skaber en sekundær stressfaktor, hvor du bliver stresset over at være stresset.

For at bryde den onde cirkel må du starte med at stoppe selvkritikken.

Det kræver en aktiv beslutning om at møde dig selv med venlighed frem for pisk.

Mærk efter i kroppen uden at dømme det, du mærker.

Når du opdager, at tankerne løber løbsk med katastrofetanker om fremtiden eller selvkritik om din præstation som forælder eller medarbejder, så bring opmærksomheden tilbage til nuet og din vejrtrækning.

Grundårsagerne er stadig til stede.

Ferie adresserer ikke de underliggende årsager til stress, såsom for høje krav på arbejdet, urealistiske forventninger til sig selv, eller dårlige grænser.

Når du vender tilbage, er du konfronteret med de samme udfordringer.

Denne tilbagevenden til "hamsterhjulet" kan være utrolig hård for den, der kæmper.

Mange forsøger at ignorere signalerne og tænker, "det går over til weekenden," men det gør det sjældent.

Det er afgørende at erkende, at stress, angst og depression ikke kan løses med et par ugers ferie.

Hverdagen med børn og partner forstærker ofte følelsen af utilstrækkelighed, da de daglige rutiner, logistikken med børnenes fritidsaktiviteter, madlavning og huslige pligter føles som uoverstigelige bjerge, når energidepoterne er tomme.

Det kan skabe spændinger i parforholdet og få dig til at føle, at du svigter både din partner og dine børn, hvilket øger stressniveauet yderligere.

Hvordan du kan lette overgangen til hverdagen og passe på dig selv og familien

Det er vigtigt at handle, så snart du mærker de første symptomer.

Jo tidligere du tager hånd om din stress, desto lettere er det at komme sig.

En ferie kan ikke udrette mirakler, men den kan give dig et pusterum, som du kan bruge til at arbejde med de underliggende årsager.

Her er nogle konkrete råd til at lette overgangen og håndtere hverdagen:

Start langsomt op.

Undgå at kaste dig ud i fuld arbejdsintensitet fra dag ét.

Tal eventuelt med din chef om at starte med nedsat tid eller en blød overgang i de første uger.

Tal med din partner og familien

Vær ærlig om, hvordan du har det.

Forklar, at du har brug for støtte og at hverdagen skal tilrettelægges anderledes i en periode.

I kan sammen fordele opgaverne og skabe mere plads til ro.

Lær at sige fra.

Prioritér dine opgaver skarpt og lær at sige nej eller fra, hvis noget føles uoverskueligt.

Du kan ikke være overalt og gøre alt, hverken på arbejdet eller derhjemme, samt prioritere dig selv

Få hjælp.

Kontakt din læge eller en professionel .

De kan hjælpe dig med at forstå og bearbejde din stress, så du kan lære at sætte sunde grænser og finde varige løsninger.

Prioriter restitution.

Sørg for at have pauser i løbet af arbejdsdagen.

I fritiden skal du fokusere på aktiviteter, der virkelig lader dig op og giver dig ro, uanset om det er motion, meditation eller kvalitetstid med familien – uden at det føles som en opgave.

Tag vare på dig selv og dine børn.

Husk, at du kun kan passe på andre, når du også passer på dig selv.

Derfor skal du bruge tid kun til dig, hvis der ikke er plads til MIG tid, så skal du omprioritere dine valg i livet og hverdagen.

Skab rolige, hyggelige familiestunder, der ikke kræver for meget af din energi, men som stadig giver gode minder.

Måske kan I indføre "pyjamas-dage", hvor tempoet er skruet helt ned.

Sådan undgår du stress over hverdagens praktiske opgaver

Den daglige logistik med børn og mand/kone/partner kan let blive en stor stressfaktor.

Her er nogle tips til, hvordan du kan mindske presset fra madpakker, køreture og lektier:

Planlæg madpakker i weekenden

Lav en plan for hele ugen og forbered så meget som muligt på forhånd.

Skær grøntsager og frugt ud, bag boller, eller lav små, nemme snacks, der kan tages direkte fra køleskabet eller fryseren. Involver børnene, så de også føler et ejerskab over madpakkerne.

Hvis det er for meget, så få dine børn til at leve en rugbrød med leverpostej som madpakke.

Det gør dig ikke til en dårlig forældre

Del logistikken med din partner

Fordel ansvaret for køreture, afleveringer og afhentninger.

Opret en fælles kalender, så I begge har et klart overblik over skemaer og aftaler.

På den måde er det ikke kun dig, der skal huske på alt.

Skab en fast lektie-rutine

Aftal et fast tidspunkt for lektier, og gør det til en rolig og hyggelig stund.

Måske kan I sidde sammen og drikke te, mens I arbejder. Sørg for at afsætte tid til pauser, så hverken du eller barnet bliver overvældet.

Reducér skærmtid

Aftal klare regler for skærmtid.

Mindre tid foran skærmen betyder mere tid til at være sammen, lave praktiske ting og få ro i hovedet.

Simplificér dine forventninger

I perioder med stress er det vigtigt at sænke barren.

Det er okay, at aftensmaden nogle gange er rugbrød, at I ikke får bagt kage hver uge, eller at I kører i den samme bil, selvom den er lidt beskidt.

Perfektionisme er en stress-fælde.

Husk, at det ikke er et personligt nederlag at have det svært.

Stress eller angst eller depression er en alvorlig tilstand, der kræver professionel hjælp og en bevidst indsats.

Ved at tage dig selv alvorligt og søge hjælp, kan du bryde den onde cirkel og genopbygge din energi, så du kan nyde hverdagen med din familie igen.

Du kan overveje at tage Online Forløbet RO

Som giver dig redskaber og øvelser til øjeblikkelig ro, samt reducere stress og angst og redskaberne får sit system tilbage i balance

Se mere her

Du kan også overveje programme RO i nervesystemet. Med over 100 lette og hurtige redskaber til at berolige, lindre, finde ro og skabe tryghed i hele nervesystemet og Vagusnerven.

Se mere her

Små mikropauser – din vigtigste hverdagsmedicin

Du behøver ikke afsætte en hel time om dagen til meditation for at regulere dit nervesystem.

Faktisk er de helt små, hyppige mikropauser igennem dagen ofte langt mere effektive til at forebygge, at stressen akkumulerer.

Prøv at indføre disse tre enkle vaner i din dagligdag:

3 dybe udåndinger

Hver gang du sætter dig ved dit skrivebord, holder i et rødt lys eller åbner døren derhjemme, så lav en udånding, der er længere end din indånding. Det sender et direkte signal til vagusnerven om, at du er i sikkerhed.

Mærk dine fødder

Brug 30 sekunder på at flytte hele din opmærksomhed ned i fodsålerne. Mærk underlaget.

Det flytter energien væk fra et overaktivt hoved og ned i kroppen.

Uforstyrret pause

Drik din morgenkaffe eller te uden at kigge på din telefon eller læse nyheder samtidig.

Lad din hjerne få fri for stimulation blot et par minutter.