357590614967133.
top of page

Stress og relationer


Spørger man dem, der virkelige ved noget om, hvordan mennesker opnår lykkelige stunder - og hvad der ofte er udslagsgivende, så er svaret næsten altid; relationer.


Du ved den slags relationer som gør, at man kender hinandens historie, og hvor man bare kan være sig selv og føle sig helt afslappet i hinandens selskab


Det kan være din familie, men det kan også være venner eller dem, du følges gennem livet med, fordi I har bundet stærke og sunde bånd over lang tid.


Men der er desværre også nogle relationer som æder alt vores energi.


Ikke fordi man ikke holder af dem eller elsker dem, men de aflader bare en fuldstændigt mentalt.


Når man er max stresset, så føles det egentlig som om at hele ens krop står og vibrer, det er som om cellerne ikke rigtigt har kontakt til hinanden og man føler, at man er ved at gå i en form for opløsning indvendig.


Ens hjerte hamre og kører derudaf, kroppen smerter og sitrer, eksem kan begynde at slå ud, allergier kan springe frem, små og helt intetsigende lyde bliver til støj og en smertende tristhed og sårbarhed kan dukke frem.


- og alt dette kan man bare mærke og føle, når man er alene.


Stress opstår ofte i de relationer og sammenhænge, som vi indgår i.


Stress giver ofte anledning til skyld og skam hos den stressramte, og der spiller vores relationer en stor rolle i forhold til vores stress-niveau.


Det kan være skyld over ikke at kunne deltage i nogle arrangementer i lang tid grundet stress eller at man er skamfuld over sin situation.


(Selv at passe sin egen lille familie derhjemme med børn kan være hårdt, fyldt med skyldfølelse og være stressende.)


Derfor kan være en god ide og have stor værdi, at kigge ens relationer godt efter i "sømmene"


Simpelthen se på og undersøge hvem der nærer dig, og hvem der tærer dig.


Prøv at tage et godt kig på dine relationer i din nærmeste familie, din udvidet familie, dine venner og dine kollegaer og til sidst den allervigtigste, det er relationen til dig selv.


Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:


“Er der balance i mine relationer"?


“Giver disse relationer mig næring?”


“Æder disse relationer min energi, dræner de mig”?


Hvis du oplever ubalance i nogle af dine relationer, hvad tror du så, at det kan handle om?


Hvad dræner dig?


Hvad nærer dig?


Prøv at tag detektivbrillerne på og undersøg, og om du evt. hænger fast i nogle gamle ar og historier fra fortiden. gamle skænderier, bærer du nag eller om du har en uløst konflikt?


Når vi er sammen med familien så er det som sagt ofte roden til stress, angst, skyld og skam.

Det lyder barsk men..


Det er ofte i familiens skød, at vi kan blive mest såret, da det er deres mening som betyder mest for os.


Forstil dig, at du er stressramt, og du skal hjem til dine forældre.


Når du er meget stresset, så ryster du ofte ved tanken om store sociale begivenheder som en stor familiemiddag.


Men det handler om, at passe godt på dig selv, at have en god jordforbindelse og blive hjemme på egen banehalvdel.


Så ved ankomst ved dit barndomshjem, så spørger din mor, “hvorfor du ikke er blevet rask endnu”, eller dine forældre spørger til dig, “for at høre om du ikke snart skal på arbejde igen, da du bare skal tage dig sammen”, før du overhovedet har haft en chance for at komme ind af døren.


I denne situation vil det hjælpe at kunne gå ind med et klart sind og på forhånd lave en aftale med dig selv om, at behandle en hvilken som helst situation på en rationel måde.


Det er altid en god start, uanset hvordan du bliver mødt.

Men samtidig er det vigtigt at erkende, at du naturligvis har ret til at blive ked af det i situationen, af andres dumsmarte bemærkninger og uovervejede handlinger.


Den afgørende del er at vide, at bare fordi du er ked af det, betyder det ikke, at du skal eller har “ret” til at handle ud fra disse følelser.


Faktisk vil det formentlig kun gøre situationen værre, hvis du gør gengæld i samme stil med følelserne i kog.


Du skal blive hjemme på din egen banehalvdel.


Et godt sted at starte er ved at tage et par dybe vejrtrækninger, og forsøge at reducere din angst omkring den stressende situation og derefter bringe dit mere rationelle sind i spil


Altså du skal bruge tænkehjerne og ikke alarmhjernen.


Træk vejret ind og ud, og slip ved at forblive faktuel.


Hvis dine forældre siger til dig, “om du ikke snart skal på arbejde igen, da du bare kan eller skal tage dig sammen””, så fortæl dem, “at der er intet andet du hellere vil, så snart du er i stand til det”.


Sig det som det er


Eller sig hvad det gør ved dig, når du bliver talt sådant til.


Ofte er ens familiemedlemmer slet ikke klar over, hvad det er, at de siger eller gør, og hvad det gør ved en følelsesmæssigt.

Hvis du er for ophidset, skal du bare sige, at du vil tale om det senere.


Det vil give dig tid til at slappe af og tænke over, hvordan du vil håndtere situationen, hvis du overhovedet vil tale om det.


Nogle gange er det nok bare at erkende, at du er irriteret, det er nok til at give dig plads til at håndtere din eventuelle frustration og vrede.


Hvis det ikke er nok, så øv dig i en håndteringsevne som en dyb vejrtrækning, eller tal dig selv ned fra situationen ved at fortælle dig selv: "De mener, det ikke på den måde", eller "Tingene vil falde til ro” eller “De kender ikke til stress, de er bare omsorgsfulde overfor mig” eller “det er helt okay, for jeg er okay, som jeg er, og jeg skal ikke præstere noget eller gøre noget”


For at kunne forstå nogle personers reaktion, så handler det tit om at udvikle en stærk selvfølelse


Når mennesker ikke formår at udvikle et stærkt selv, så afhænger deres velbefindende som regel af, hvad andre siger eller ikke siger, i stedet for af hvad de selv personligt tænker.


Grundlæggende forsvinder deres selvfølelse i andres tilstedeværelse, især i nærvær af familie.


Dette sker, fordi mange mennesker forsøger at håndtere bekymringerne eller angsten hos alle i deres familie i stedet for deres egen.


Det ville tjene dem bedre at se ind i sig selv og se, hvordan de klarer sig og har det, i stedet for at være så optaget af andres adfærd.


Når vi mangler en stærk selvfølelse, ønsker vi at være og gøre, hvad alle i vores familie forventer af os.


At ignorere vores egne behov resulterer i en oplevelse af angst og ubehag, når vi er omgivet af flere familiemedlemmer på én gang.


Spørg dig selv: "Hvad forskel ville det gøre, hvis jeg troede på, at folk i min familie kan klare sig selv?"


Eller “Jeg kan klare mig selv, jeg har ikke brug for godkendelse af andre, end mig selv”


Det ville give ro.


Forandring sker, når du ændrer måden, du ser på en situation.


Når et problem eller et argument opstår i din familie, så bliver du måske utilpas?


Så tror du måske, at du skal lette situationen og være den, der skal føre samtalen?


Bliver du utilpas, når andre bliver ophidsede?

Bliver du utilpas, når andre ikke siger noget?


Når du ikke kan holde ud at være sammen med din familie, tror du så på, at den eneste løsning er at tage afstand og ignorere dem?


Dette er selvfølgelig normalt; men der er dog måder, hvorpå du bedre kan regulere din reaktivitet over for din familie, mens du forbliver følelsesmæssigt forbundet med dem.


Ved at udvikle en følelse af selv, opbygger du evnen til at selvregulere og bedre håndtere din angst, hvilket medfører ændringer, der gør, at du kan være mindre reaktiv over for dine familiemedlemmer; dermed falder dit behov for, at alt skal forløbe glat, ligesom dine forventninger og følelse af nød.



At føle sig mindre stresset omkring familien og i vore relationer handler om at lære at styre din egen del i dine forhold til andre, i stedet for at prøve at styre alle andres følelser.


Det betyder at være en del af din familie og samtidig være i stand til at kontrollere din egen banehalvdel eller funktion.


Du skal blive hjemme på dine egen banehalvdel.

Du skal ikke over på andres banehalvdel


Bliv hjemme ved dig selv - og prøv at rumme og omfavne det du føler, tænker og mærker.


Hvad mange af os gør har en tendens til helt ubevidst at justere på vores eget indre, for at hjælpe med at holde andre eller vores familie i harmoni? - hvilket har en negativ indvirkning på, hvordan vi har det med os selv.


Ved at være opmærksom på din krop, sind og følelser, når du interagerer med din familie, så bliver du i stand til at balancere dine behov for sammenhold og individualitet samtidigt.


Husk du behøver ikke altid at være enig med din familie.


Familie er familie


De kan til tider være en kilde til trøst eller hovedkilden til stress, men de er stadig en stor del af dit liv.


Vi synes, at vi hele tiden skal være enige og tage os sammen for at være en hyggelig og funktionel familie.


Der er dog ingen regel, der siger, at du skal være sammen med alle i din familie hele tiden.

At være beslægtet det betyder ikke, at I vil og skal komme sammen i enhver situation eller dele de samme politiske synspunkter eller endda nyde hinandens selskab.


Det er egentlig en fantasi at antage, at bare fordi der er en familiebegivenhed, så skal du automatisk blive til en billedskøn og glansbillede- agtig familie for at nyde det.


Du er kun ansvarlig for dig selv.


Så vær venlig og respektfuld, men tving dig ikke til at forsømme dine sande synspunkter


Stå op for sig selv på en pæn og respektfuld måde.

Du kan nu blive undervist og få gode håndterbare redskaber og øvelser til at kunne håndtere disse temaer i Online Forløbet.

Hvor du lærer at kunne stå op for dig selv, sætte grænser, få løftet dit selvværd - og samtidig smide din stress og angst.






0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Σχόλια


bottom of page