Forstået på den måde, at når du har stress, så skal du ikke overhøre dine symptomer.
Mange bliver ved med at presse på, når de endelig får det lidt bedre.
De tror, at de har helt styr på situationen.
Skide være med at der kun er lidt symptomer fra kroppen.
Men det er jo netop derfor, at man ofte er meget længe i stressens klør.
Man kører rundt i cirkler.
Det er også svært, fordi man ofte har haft det svært så længe, så når man endelig får det lidt bedre, så skubber man på…
Man bruger igen alt den energi, som man måske har brugt uger på at opspare.
Problemet er bare at du ikke er klar til så stort et pres så hurtigt Ikke engang et lille pres.
Du skal gå langsomt meget langsomt frem.
Lyt til dit hjerte og din mavefornemmelse før du gør noget.
Ville hjertet sige “bare klø på?” og
“Der sker dig ikke noget? “.
Nej vel.
Så lyt ikke til dit hoved og dit ego, det vil altid have dig igang helst så hurtigt som muligt.
Du skal være ligesom alle de andre.
Nej
Du skal stadigvæk lytte til kroppen og dine symptomer, og du skal ikke bare presse på, for så kommer du dig aldrig over stressen.
Så lyt fra et åbent hjerte.
Et hjerte som vil dig det bedste.
Dine symptomer er kroppens måde, at sende dig små beskeder på, om at der er noget, som du ikke lytter til.
Så lyt og du vil blive belønnet
