Følsomhed over for lyd, lys, lugt og smag ved stress og angst

Når nervesystemet overbelastes af langvarig stress eller intens angst, ændres måden, vi oplever verden på.

En af de mest ubehagelige – og ofte oversete – følgevirkninger er en voldsom overfølsomhed over for helt almindelige sanseindtryk.

Pludselig kan hverdagens lyde skære i ørerne, stærkt lys kan give hovedpine, og lugten af kaffe eller parfume kan udløse kvalme eller uro.

Hvorfor reagerer krop og sind på den måde, når vi er pressede?

Hvorfor bliver sanserne forstærkede?

Når du oplever stress eller angst, går din krop i det, man kalder kamp/flugt-tilstand.

Det sympatiske nervesystem overtager styringen, og hjernen indstilles på, at der er en overhængende fare i nærheden.

I denne tilstand ændrer hjernen sin prioritering af sanseindtryk:

Højere vagtsomhed (Hypervigilans)

Hjernen "skruer op for volumen" på alle sanser for hurtigt at kunne opdage trusler.

Manglende filtrering

Normalt sorterer hjernen overparten af alle ligegyldige sanseindtryk fra (som lyden af et køleskab eller baggrundslys).

Ved overbelastning mister hjernens filter evnen til at dæmpe de unødvendige indtryk, så alt trænger ufiltreret igennem.

Resultatet er et sansechok, hvor hverdagen føles alt for høj, alt for lys og alt for voldsom.

De enkelte sanser under pres

Lyd/Lydfølsomhed

Hørelsen er ofte en af de sanser, der rammes hårdest.

Lavmælt snak i et rum, lyden af nogen der tygger, en smaskende hund, skramlende service eller trafikstøj kan føles direkte ubehageligt eller smertefuldt.

Ved stress og spændinger i kroppen kan de små muskler i mellemøret spænde op, hvilket gør hørelsen endnu mere sårbar over for pludselige eller høje lyde.

Lys/Lysfølsomhed

Når du er angst eller stresset, udvides dine pupiller en smule for at lukke mere lys ind, så du bedre kan orientere dig i tilfælde af fare.

I en moderne verden med neonrør, skarpe skærme og skarpt sollys fører det hurtigt til overstimulation.

Det kan give blænding, spændingshovedpine, træthed i øjnene og en lyst til blot at lukke øjnene og sidde i et mørkt rum.

Lugte/Lugtfølsomhed

Lugtesansen har en direkte forbindelse til det limbiske system – det område i hjernen, der styrer følelser og overlevelsesinstinkter.

Under stress kan helt almindelige lugte (som madlavning, rengøringsmidler, bilos eller en kollegas parfume) pludselig virke ubehageligt kraftige.

Nogle lugte kan endda udløse akut kvalme eller et strejf af panik, fordi hjernen tolker de stærke indtryk som kilde til ubehag.

Smag og mundfornemmelse

Selvom smagssansen ikke ændres lige så markant som de andre sanser, påvirkes den alligevel.

Stress og angst reducerer spytproduktionen, hvilket giver mundtørhed.

Det kan ændre måden, mad smager på – ofte bliver smagsoplevelser flade eller ubehagelige.

Samtidig kan teksturen på visse madvarer pludselig føles svær at synke, fordi spiserøret og halsen spænder op (følelsen af en "klump i halsen", det hedder Globolus, find artikel på denne side).

Ondt i nervesystemet

Når sensory overload rammer

Når alle sanser løber løbsk samtidig, kaldes det sensory overload (sansemæssig overbelastning).

Det føles som om, bægeret flyder over:

Du bliver hurtigt irritabel eller træt af små ting.

Du får lyst til at trække dig helt væk fra andre mennesker og støjende miljøer.

Du føler dig ekstremt udmattet, selvom du ikke har lavet noget fysisk hårdt.

Uroen i kroppen forstærkes, fordi kropsfornemmelserne bliver for overvældende.

Det er vigtigt at forstå, at følsomheden ikke er noget, man bilder sig ind. Det er en ren fysiologisk reaktion på et overbelastet nervesystem.

Gode råd til at skærme dig selv

Hvis du genkender disse symptomer, er det et tydeligt signal fra kroppen om, at nervesystemet har brug for ro og færre stimuli.

Brug redskaber til skærmning

Tøv ikke med at bruge støjdæmpende hovedtelefoner, ørepropper eller solbriller – selv indendørs eller i supermarkedet, hvis det giver dig ro.

Skab et "sanse-helle"

Hav et rum derhjemme, hvor der er dæmpet belysning, helt stille og frit for stærke lugte, som du kan trække dig tilbage til i 15-30 minutter om dagen.

Sænk tempoet i hverdagen

Sanserne beroliges først, når krop og sind opdager, at faren er drevet over. Dyb vejrtrækning (hvor udåndingen er længere end indåndingen) hjælper med at aktivere det beroligende parasympatiske nervesystem.

Vær overbærende over for dig selv

Forstå, at irritation over lyde eller lys ikke handler om at være "sær" eller svag, men at kroppen arbejder på højtryk.

Når stressniveauet falder, og roen sænker sig, vil hjernens filter langsomt begynde at fungere normalt igen, og sanserne vil finde tilbage til deres naturlige leje.

Afstress dit system med gode beroligende redskaber, så nervesystemet falder til ro.

Når sanserne isolerer os

Det mest udfordrende ved sanseoverfølsomhed under stress og angst er ofte ikke selve følelsen af lyset eller lyden – det er den sociale og følelsesmæssige konsekvens.

Når hverdagens omgivelser begynder at føles som et minefelt af sanseindtryk, ændrer vores adfærd sig gradvist:

Social tilbagetrækning

Et cafébesøg, en fødselsdag eller et personalemøde bliver pludselig en uoverskuelig opgave.

At skulle lytte til én person, mens tallerkener klirrer, andre taler i baggrunden, og stærkt lys skærer i øjnene, dræner batteriet på minutter.

Frygten for frygten

Man begynder at bekymre sig på forhånd.

"Hvad hvis restauranten er for støjende?" eller "Hvad hvis parfumen fra min kollega giver mig kvalme under mødet?"

Denne bekymring holder kroppen i konstant alarmberedskab – hvilket i sig selv gør sanserne endnu mere følsomme.

Skam og tabu

Det kan være svært at forklare sine omgivelser, hvorfor man ikke kan holde ud at være i rummet, eller hvorfor lyden af en, der spiser et æble, skaber akut vrede.

Mange ender med at tvinge sig selv igennem situationerne, hvilket blot forværrer overbelastningen.

Nervesystemets "fejlalarm": Hvad sker der i hjernen?

For at forstå, hvorfor sanserne opfører sig så voldsomt, skal vi kigge på hjernens mandelkerne – Amygdala. Amygdala fungerer som kroppens røgdetektor.

Ved langvarig stress eller angst bliver røgdetektoren alt for følsom.

Den begynder at slå alarm ved selv helt harmløse indtryk.

Når Amygdala går i selvsving, fortolker den en høj lyd eller et skarpt lys som en umiddelbar trussel.

Det er derfor, reaktionen ofte føles så kropslig og akut

Pulsen stiger, muskelspændinger øges, og mavemusklerne trækker sig sammen.

Vejen tilbage: Genopbygning af sanse-tolerancen

At beskytte sig selv med ørepropper og solbriller er nødvendigt i den akutte fase for at give nervesystemet ro.

Men for at få sit normale liv tilbage, handler det på lang sigt om at hjælpe hjernen med at genopbygge sit filter.

Her er en trinvis tilgang til at genvinde balancen:

Doseret eksponering (Skridt for skridt)

Når du har fået det overordnede stressniveau lidt ned, skal hjernen langsomt opdage, at sanseindtryk ikke er farlige. Hvis du helt undgår alle lyde og lys over lang tid, kan hjernen blive endnu mere følsom.

Prøv: Tag ørepropperne ud i 5 minutter i et kontrolleret miljø, og sæt dem i igen, før du bliver overbelastet. Udvid langsomt tidsrummet.

Aktivering af Vagus-nerven

Vagus-nerven er den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem (kroppens bremsepedal). Når du aktiverer den, sender du et direkte fysiologisk signal til Amygdala om at dæmpe alarmen.

Find alle redskaberne til nervesystemet og vagusnerven i Online Forløbet RO eller Hjertets Værkrøjskasse

www.charlotteronneberg.com

Online forløb Kom hjem til et liv i ro, balance og overskud | Charlotte Rønneberg

At komme ud på den anden side af stress er = hårdt arbejde. ​ Især når man føler, at man mangler alle redskaberne og de nødvendige ressourcer, som der skal til. I dette forløb får du en meget praktisk orienteret og lige til tilgang fra en erfaren rådgiver, og som ved hvad der virker og ikke virker. ​ For at komme ud på den anden side, så handler det om at lære, hvad du skal gøre, Det handler om at ændre dit perspektiv, din tilgang til dig selv og din tilgang til omverdenen omkring dig. ​

Vand i ansigtet – det udløser den såkaldte "dykkerrefleks", som dæmper pulsen øjeblikkeligt.

Langsom udånding: Pust ud igennem spidsede læber, som om du puster til en varm kop te. Gør udåndingen dobbelt så lang som indåndingen.

Kommunikér dine grænser tydeligt

Du behøver ikke forklare den dybe fysiologi til alle, men en enkel sætning kan tage trykket fra det sociale forventningspres

Sig eksempelvis "Mit nervesystem er ret overbelastet lige nu, så jeg er meget følsom over for støj og skarpt lys. Jeg tager måske mine ørepropper i, eller sætter mig lidt til siden – det er bare for at passe på min energi."

Når du ikke længere skal skjule din overfølsomhed, fjerner du et stort lag af det sekundære stressniveau.