Tanker har faktisk ikke altid noget med virkeligheden at gøre.
Stress og tankemylder, virklig sat på spidsen, er noget, vi selv styrer i hverdagen i langt højere grad, end vi går og tror.
Det er vores tilgang til os selv til stress og selve vores tanker om stress, der er afgørende.
Vi har ca 60.000 tanker i døgnet.
Det antages, at 80% af disse tanker er negative og uhensigtsmæssige.
95% af dine tanker idag er de samme som igår, så det er ren genbrug.
Hvis vi siger, at tanker er ligesom tog på en perron, så vælger vi selv, hvilket tog vi springer på. Det vil sige, hvilket tog/tanker vi “engagerer” os i.
Men dermed ikke sagt, at det er hele sandheden bag stress, eller at det er nemt.
Alt skal læres og trænes.
Men med den rette hjælp og støtte og effefulde redskaber, så er man godt på vej.
Du kan få alle de nødvendige redskaber i Online forløbet.
Ifølge den danske ordbog er tanker:
“billede eller begrebsmæssigt indhold,der opstår i ens bevidsthed, når man tænker, føler, sanser eller erfarer”
Tanker har faktisk ikke altid noget med virkeligheden at gøre!
Hvis du tror på, at dine tanker altid er den fulde og endelige sandhed, så får tankerne for stor indflydelse på din adfærd, følelser og på dine kropslige oplevelser.
Lad mig give et eksempel:
En ung kvinde har været sygemeldt i længere tid med alvorlig stress. Hun skal til sin ugentlige samtale med sin chef og er nervøs, fordi det går ikke så godt, der er umiddelbart ingen tegn på fremskridt på hendes arbejde, hun stresser, når hun er på sin arbejdsplads. Hun har været tilbage på arbejde i 4 måneder og har været sygemeldt med svær overbelastning i 1 år.
Hun er dog startet på arbejde igen, selvom hun faktisk ikke var helt klar. Hun ville tilbage. Hun var overbevist, om at alle de andre kollegaer tænkte, at hun lod dem i stikken. Hun er nu nået op på 10 timer om ugen, men kan ikke komme længere op i tid. Hun mener imidlertid selv, at det hele skal trappes op i et langsommere tempo, så skal det nok gå.
Hendes chef stiller hende et ultimatum, hun skal gå op i timer nu, ellers ser han ikke anden udvej end fyring.
Kvinden går hjem, og tankerne og gamle misforståede overbevisninger flyver igennem hovedet på hende.
Er jeg ikke god nok?
Hvad har jeg gjort forkert?
Jeg kan ikke finde ud af at være en god stresset, alle andre stressede er hurtigere end mig
Jeg er åbentbart ikke mere værd.
Hvad så med min økonomi?
Skal jeg flytte...
Min mand vil nok skilles...
Jeg får aldrig et andet arbejde, ingen vil have en tidligere stresset
Hvad mente min chef med, da han sagde....
Alt det, som jeg har ydet og lavet for dem, og så skal jeg bare fyres, fordi....
Jeg presser bare mig selv op i timer
Den ene tanke tager den anden, tankerne kører rundt i hele hovedet. Hun tænker både i fortid og i fremtid, men hun havde bedst af at blive i nuet.
Hun ville have gavn af at kunne stoppe sine tanker, da tankerne til sidst slet ikke har noget at gøre med virkeligheden at gøre mere.
Hun stresser sig selv yderligere, ved at tankerne får frit spil og kommer deraf ind i en ond cirkel.
Ingen tvivl om, at hun står i et kæmpe dillema.
Men hendes adfærd, følelser og hendes kropslige reaktioner bliver lige nu “styret“ af hendes tankevirksomhed.
Derfor er det så vigtigt, at du ikke tror, at alle dine tanker er virkelighed.
Der kan være mange vinkler af virkeligheden og med den viden, har du mulighed for at ændre din tankegang, adfærd, din oplevelse af følelser og dine reaktioner i kroppen.
Tankerne er ofte alt for mange, og mange har tendens til at vende det hele indad og give sig selv skylden for hændelserne i deres liv.
Hvis man gør det og tager hændelserne på sine skuldre og identificerer sig med sine tanker, så bliver man ofte sine tanker, og det kan være meget tyngende og ikke særlig hensigtsmæssigt.
Ofte er det nemlig sådan at tanker, adfærd, følelser og kropslige reaktioner har stor indvirkning på hinanden.
Vidste du, at:
Det, der styrer dit humør og din adfærd, er vores tanker?
Også kaldet vores mindset.
I praksis betyder det, at du kan blive bedre til at håndtere dit stressniveau og passe bedst muligt på dit psykiske og fysiske velbefindende.
Der kan opnås meget indre ro og balance, hvis du kan opnå en form for fred med dine tanker og tænke, at tanker kun er tanker.
Det er tit vores tanker, der skaber stress og angst.
Du har altid mulighed for at tænke andre og alternative tanker i en enhver given situation.
Alle har en indre stemme, som kværner løs inde i hovedet på os.
Ofte taler den negativt om os, dømmer os og taler os ned.
Første skridt er derfor, at du begynder at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv.
Måske taler du dårligt om dig selv?
Måske er du meget kritisk og dømmende overfor dig selv?
Måske siger du til dig selv, at du ikke er god nok?
Læg mærke til ordene og sætningerne, som du tænker, hvis du kan - så STOP op.
Når du stopper op og hører dine tanker, så har du et valg.
Du kan vælge ikke at identificere dig med dine tanker.
Du kan sige, det var vel nok godt, at jeg opdagede den tanke.
Smil til den, tanken må gerne være der, og sig derefter og venligt “jeg er ikke mine tanker, men jeg har tanker”.
På denne måde anerkender du dine tanker, men du identificerer dig ikke med dine tanker.
Du har taget et skridt tilbage og er mere observerende.
Langsomt over tid så bliver du bedre til at få øje på dine tanker og kan tydligere se, hvordan du tænker om dig selv.
Du kan derefter træffe nogle andre valg og veje at gå og bryde den negative spiral og dine overbevisninger og tankemønstre.
En anden metode er at skrive dine tanker ned i en dagbog.
Så ser du ordene lidt på afstand.
Ofte lægger du ikke mærke til dine tanker, da de kører rundt i hovedet helt automatisk.
Efter lidt tid kan du se, hvordan du omtaler dig selv, og hvilke ord du bruger.
Derefter kan du begynde at bearbejde og reflektere mere over dine ord, forestillinger og tanker
Når du møder dine tanker, så mød dem ikke vurderende og dømmende, men mød dem med stor nysgerrighed og venlighed.
Du er nemlig helt okay, lige præcis som du er.
Det handler ikke om, at du ikke må have kritiske eller negative tanker.
Det handler om, at du skal lære og vide, at tanker bare er tanker.
Det vi giver opmærksomhed, det vokser.
En tredje metode er mindfulness og meditation, som også er utrolige effektive redskaber.
Du kan læse mere om mindfulness og meditation på min blog.
Der er også mange gratis meditationer og afspændingsøvelser.
Du kan også forstille dig, at du pakker alle dine tanker ned i en papkasse og lukker kassen.
i skal logge ind for at like og kommentere. I kan logge nemt ind via Facebook