Den ubevidste angst. Når kroppen er bange, uden at du ved det
- for 1 time siden
- 5 min læsning
Her er en artikel om det fænomen, mange mærker, men få kan sætte ord på,
Den ubevidste angst.
Når kroppen er bange, uden at du ved det
De fleste forbinder angst med hjertebanken, svedige håndflader og en overvældende følelse af panik.
Men der findes en form for angst/stress, der er langt mere subtil og svær at gennemskue.
Det er den angst, som hverken omgivelserne eller den angste selv genkender som angst.
Vi kalder det ofte "stress", "travlhed" eller bare "personlighedstræk", men bag overfladen gemmer der sig en krop i konstant alarmberedskab.
Når angsten bærer maske
Hvor den klassiske angst råber højt, så hvisker den ubevidste angst.
Den manifesterer sig ikke som en frygt for noget specifikt, men snarere som en række mønstre i hverdagen
Perfektionisme og overpræstation
Du løber hurtigere end alle andre, ikke nødvendigvis fordi du er ambitiøs, men fordi stilstand føles farligt. Hvis du stopper op, mærker du uroen.
Konstant "gøren"
Behovet for hele tiden at vaske op, tjekke mails eller planlægge næste uge.
Det er en flugtmekanisme fra det indre tomrum.
Fysiske gåder
Spændingshovedpine, irritabel tyktarm eller en let rysten på hænderne, som lægen ikke kan finde en fysisk årsag til.
Social træthed
Du er ikke nødvendigvis bange for mennesker, men du bruger enorme mængder energi på at "afkode" rummet for at sikre, at du er tryg.
Hvorfor kender vi den ikke?
Grunden til, at selv den angste ikke genkender tilstanden, er, at den ofte er blevet en del af deres grundtone.
Hvis man har levet med et forhøjet beredskab siden barndommen, føles det bare som "sådan er jeg".
Det er som at leve i et hus med en svag summen fra et køleskab. Efter tyve år hører du det ikke længere – før strømmen går, og der pludselig bliver helt stille.
Kroppens regnskab
Selvom hovedet har lært at ignorere signalerne, holder kroppen regnskab.
Den ubevidste angst dræner batterierne.
Det er forklaringen på, hvorfor man kan føle sig udbrændt, selvom man ikke føler sig "bange".
Når vi ikke navngiver angsten, kan vi ikke håndtere den.
Vi forsøger i stedet at fikse symptomerne:
Vi tager hovedpinepiller, optimerer vores kalender eller holder op med at spise gluten, mens den egentlige årsag – det uforløste alarmberedskab – får lov at blive boende.
Vejen ud af tågen
Det første skridt er paradoksalt nok ikke at "bekæmpe" noget, men at opdage det.
Det handler om at spørge sig selv:
Hvis denne uro i min mave var en stemme, hvad ville den så sige?
Når vi begynder at anerkende, at vores konstante drive eller vores evige træthed faktisk er en beskyttelsesmekanisme, mister angsten sin magt.
Den behøver ikke længere at gemme sig bag fysiske smerter eller perfektionisme for at blive hørt.
Har du nogensinde oplevet, at din krop reagerede kraftigt på noget, selvom du rationelt følte, at du havde helt styr på situationen?
Man kan spørge sig selv om, hvorfor man kan leve så længe i denne tilstand uden at opdage eller gøre noget?
Når angsten er så dyb, at den bliver usynlig, skyldes det ofte, at vores sind har udviklet ekstremt effektive forsvar.
Vi kalder det "højtfungerende angst", men det er i virkeligheden en form for følelsesmæssig dissociation.
Her er tre måder, angsten kan gemme sig på, som de færreste taler om:
At tænke sig ud af følelsen
Dette er de "kloge" menneskers skjold. I stedet for at mærke den knugen i brystet, der opstår under en konflikt, begynder man straks at analysere situationen. Man læser bøger om psykologi, forklarer andres adfærd og rationaliserer sine egne reaktioner.
Hvorfor det skjuler angsten
Du føler dig i kontrol, fordi du har en forklaring. Men du mærker aldrig den rå frygt, der driver din trang til at analysere alt.
At behage sig til tryghed
De fleste kender "kæmp" eller "flygt", men de færreste kender "fawn" (at gøre sig lækker/føjelig).
Det er den angst, der maskerer sig som ekstrem hjælpsomhed og empati.
Du bliver en kamæleon, der altid ved, hvad andre har brug for, før de selv ved det.
Hvorfor det skjuler angsten
Det bliver set som en positiv egenskab at være "den gode ven" eller "den fleksible medarbejder".
Sandheden er, at din krop frygter for afvisning, og din hjælpsomhed er en strategisk overlevelsesmekanisme.
Den stille alarm
Dette er måske den mest oversete form.
Her føler du dig ikke angst – du føler faktisk ingenting. Du kan beskrive traumatiske eller pressede oplevelser med en flad stemme og et smil.
Hvorfor det skjuler angsten
Fordi vi forveksler "fravær af panik" med "at have det godt".
I virkeligheden har dit nervesystem lukket så hårdt ned for at beskytte dig mod overvældelse, at du har mistet kontakten til både stress, angst og glæde.
Hvordan bryder man koden?
Da denne type stress/angst ikke findes i dine tanker, men i dit nervesystem, kan du ikke "tale" dig ud af den.
Du er nødt til at gå gennem kroppen.
Læg mærke til de mikroskopiske pauser
Prøv at bemærke de sekunder, hvor du holder vejret. Vi gør det ofte, når vi tjekker en mail, åbner en dør eller venter på svar.
Det er små "frys-reaktioner", der afslører en underliggende frygt.
Identificer "Bør-tyranniet"
Hver gang du siger "Jeg bør også lige...", så stop op.
Spørg: "Hvad sker der i min krop, hvis jeg ikke gør det lige nu?" Svaret er ofte en bølge af uro, som er selve essensen af den ubevidste angst.
Pointen er denne:
Man kan ikke helbrede noget, man ikke ved er der. Men i det øjeblik man tør se sin perfektionisme, sin hjælpsomhed eller sin travlhed som et råb om tryghed, begynder masken at falde.
Kan du genkende følelsen af, at dit sind siger "jeg er helt rolig", mens din krop f.eks. spænder i kæberne eller trækker vejret helt oppe i halsen?
Prøv at lægge mærke til kroppens små signaler…
Du kan få RO på hele dit system igen
Online Forløbet RO er baseret på evidensbaserede metoder, herunder kognitiv adfærdsterapi og metakognitive strategier.
Redskaberne er designet til at bryde de vedligeholdende faktorer ved stress, angst og depression.
Virkning på de mentale lidelser
Stress:
Redskaberne fokuserer på nervesystemets regulering. Ved at implementere specifikke afspændingsteknikker og prioriteringstrategier sænkes kroppens kortisolniveau, hvilket stopper den kroniske alarmtilstand.
Angst:
Forløbet arbejder med eksponering og kognitiv omstrukturering.
Brugeren lærer at identificere katastrofetanker og bryde den undgåelsesadfærd, der ellers forstærker angsten.
Depression:
Der arbejdes med adfærdsaktivering og håndtering af grublerier.
Ved at flytte fokus fra passive tankemønstre til værdiplacerede handlinger, hjælper redskaberne med at genopbygge det mentale overskud.
Systematisk tilgang
Effekten af RO beror på en systematisk træning af hjernens evne til at skifte fokus.
Ved at fjerne den "benzin", som stress og angst kaster på bålet, får kroppen de nødvendige pauser til at restituere, hvilket medfører en mærkbar reduktion i både de mentale og de kropslige symptomer.
Tjek det ud her…
Kommentarer