357590614967133.
  • Charlotte Rønneberg

Tankmylder og bekymringer så hjernen bliver træt ...



Kender I følelsen af at have hovedet fyldt med tanker, bekymringer altså et stort tankemylder?


Fylder bekymringer, stress og negative tanker også alt for meget i dit liv....


Det er selvfølgelige en naturlig del af det at være menneske.


Men tendensen til at bekymre sig kan over tid udvikle sig til en rigtig negativ spiral, hvor tankerne bliver ved med at kører rundt i hovedet, og hvor de påvirker os i en sådan grad, at vi får svært ved at komme i gang med daglige gøremål og opgaver eller får svært ved at falde i søvn.


Ligger du ofte vågen om natten og vrider, vender og drejer dig, fordi du ikke kan få fred og ro for dine tanker?


Er det de samme bekymringer og tanker, som kører i ring og som du oplever igen og igen?


Med andre ord har du tankemylder?


Der er mange mennesker i denne verden, som har en tendens til at (over)bekymrer sig over stort og småt hver eneste dag.


Det er i sig selv ikke unormalt.


Men når tankemylder og bekymringer stjæler vores nattesøvn, og vores gode energi, som vi jo skal bruge om dagen, så er der en grund til at stoppe op.


Bekymringer, tanker og grublerier kan nemlig udvikle sig til en selvforstærkende, negativ spiral, der dræner os for alt vores energi og kan gør os triste og fjerne vores glæde.


Hvorfor bekymrer vi os så?


Bekymringer er en del af vores liv, og er samtidigt en vigtig funktion til at henlede vores opmærksomhed på, at der er noget, som vi skal tage os af, eller noget vi helst skal undgå.


For eksempel insisterer vi på, at vores børn skal pakkes godt ind i tøjet, når der er koldt, de skal have refleks på hvis de går ude, når der er mørkt, fordi vi gerne vil passe på dem, ligesom vi insisterer på at vores børn skal smøres ind i solcreme, selv om det er fedtet og træls, fordi vi ikke vil risikere at de kære små bliver røde.


De bekymringer, vi ofte handler på, er sjældent problematiske.


Men det er de bekymringer uden nogen form for formål, der suser rundt i hovedet på os og som udvikler sig til tankemylder, som vi skal være særlige opmærksomme på.


Når det at bekymre sig bliver til et problem.


Bekymringer er i sig selv bare tanker, men menneskets hjerne er indrettet på en sådan måde, at den ene tanke føder den næste og den næste og den næste.


Når vi bekymrer os, og gør os tanker om alverdens mulige farer på baggrund af tidligere erfaringer, forstillede farer eller bekymrer os om mulige farer ude i fremtiden.


Vi er dog i stand til at lægge planer, forberede os og undgå de værste farer i vores liv.


Men det underlige er at vores hjerne ikke kan kende forskel på en reel fare nu og her, og på tanker om fare “hvad nu hvis, der sker …”


Det vil sige, at vi reelt stresser os selv bare ved at tænke.

Når vi bekymrer os rigtig meget, kan vi derfor opleve en række af fysiske symptomer og reaktioner, der svarer til, at vi oplever at stå over for en reel trussel.


Vores krop og vores sind kommer i alarmberedskab, og vi får måske hjertebanken, sveder, uro og ryster.


Det kan også forstyrre vores evne til at koncentrere os, slappe af og falde i søvn.


Hvis vi over længere tid er anspændt, har uro og ikke kan slappe af eller falde i søvn, kan det over tid udvikle sig.


Her kan det være vigtigt at søge hjælp og komme i relevant behandling.


Men vi kan også selv gøre meget for at få ro på vores tanker altså tankemylderet.


For mange er mindfulness en god vej til at blive mere opmærksom.


Bemærk, hvad du sanser netop nu – mærk kroppen i stolen eller på gulvet, dine fødder på gulvet og dit åndedræt.


Sid i 5-10 min og mærk din vejrtrækning.


Vær tilstede i nuet.



Det kræver mod, tålmodighed og bevidst fokus, og nogle gange kræver det professionel hjælp.



Så når tankerne ikke vil samle sig, men myldrer ud i alverdens forskellige retninger i stedet for at blive, hvor de skal, rette ind og løse de opgaver, der presser sig på.


Det føles, som om din hjerne er fuldstændig overloadet, og hvis du skal forholde dig til én ting mere, så ryger strømmen, og skærmen går i sort…


Din hjerne er træt. Udmattet. Der er nogle fysiske processer i hjernen, som har kørt for længe, og nu kan den ikke arbejde ordentligt.

Hjernen har brug for restitution.


Fuldstændig som når du har gået 45 kilometer, og din krop har brug for at hvile sig. Din hjerne skal slappe af.


– Problemet er bare, at vi ikke kan styre vores tanker.

(Jeg har skrevet en god artikel om, hvordan man “slukker” for sine tanker via et godt redskab - der virkelig virker).


Lægger vi os ned, får kroppen en pause.

Men tankerne kan stadig løbe af sted, for det er langt sværere at få hjernen til at slappe af på kommando.


Søvnen er ét af de steder, hvor hjernen får den pause – men desværre er søvnen også noget af det første, desværre er søvnen også noget af det første, der ryger, når vi er stressede.


Når vi går ned med stress, er det en kombination af for mange bekymringer i for lang tid – og at hjernen er blevet træt.


SÅ Hvordan undgår man at komme dertil?


Med pauser, hvor hjernen kan lave noget andet. Hvor den ikke skal fokusere. Og med pauser mener jeg ikke at scrolle på din iPhone, læse internetaviser og være på facebook – men at glo ud i luften.


Læg den smartphone fra dig!


Lav absolut ingenting.


Eller lav noget fysisk som en gå tur.


Vi har hele tiden alle de her tilbud om adspredelse, hvor hjernen forholder sig til informationer, som ikke er vigtige


Din hjerne skaber ikke noget produktivt, der kan give dig en tilfredshed, men den slapper faktisk heller ikke af.


Hvor mange og hvor lange pauser har vores hjerne brug for?


Det er individuelt. Du kan selv mærke, når du får sværere ved at samle dig. Dét er et signal. Det er en træningssag, om du er i stand til at give dig selv de pauser, som din hjerne har brug for, eller om du skal have et sammenbrud.


Men du kan ikke smutte uden om perioder med stress og stort pres, dem har vi indimellem i et normalt liv.


Sådan ér det!


Og det kan godt være, at du kommer for langt ud – men så tag erfaringen med dig.


Husk, hvordan det føltes, hvor din grænse er, og tag det i opløbet næste gang.


Hvordan?


Ved at stoppe. Melde fra. Udsætte en deadline. Aflyse en opgave, et arrangement.

Jorden går ikke under.

Reelt er der ikke noget, der arbejdsmæssigt er så vigtigt, at du ikke kan sige „nej tak” eller „vi må lige udskyde det lidt” – hvis prisen er sammenbrud.

Og når du ikke kan, fordi din hjerne og din krop ikke kan, så kan du jo ikke.

22 visninger
  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2020 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser