Når tabet rammer to gange: Forstå forskellen på sorg og ventesorg

Sorg er en af de mest universelle menneskelige følelser, vi har.

Alligevel taler vi ofte om den, som noget der først starter, efter døden indtræffer.

Men for mange pårørende til alvorligt eller kronisk syge begynder sorgen længe før det sidste åndedrag.

Dette fænomen kaldes ventesorg

Selvom sorg og ventesorg deler mange af de samme følelsesmæssige landskaber, er der afgørende forskelle på at sørge over en, der er væk, og en, der stadig er her.

Hvad er ventesorg?

Ventesorg er den sorgproces, man gennemlever, når man ved, at en person, man holder af, skal dø i den nærmeste eller overskuelige fremtid.

Det ses ofte hos pårørende til mennesker med uhelbredelig kræft, ALS, hjertesygdomme, svær demens eller andre terminale sygdomme.

Hvor den traditionelle sorg handler om at have mistet, handler ventesorg om at skulle miste

Det er en sorg, der er spundet ind i angst, uvished og en konstant mental forberedelse på det uundgåelige.

De tre største udfordringer ved ventesorg

Det tabte liv i nuet

Man sørger ikke kun over fremtiden, men også over de ting, sygdommen allerede har taget – f.eks. personligheden hos en demensramt eller mobiliteten hos en ALS-patient.

Den dårlige samvittighed

Mange oplever skyldfølelse over at sørge på forskud.

Tanker som "Jeg kan ikke tillade mig at være så ked af det, når han/hun stadig lever" er utrolig udbredte.

Den udmattende ambivalens

Man befinder sig i et opslidende krydsfelt mellem håb og accept. Man håber på et mirakel, samtidig med at man mentalt forbereder sig på begravelsen.

Forskellen på sorg og ventesorg

Selvom følelserne kan minde om hinanden, adskiller de to tilstande sig på flere væsentlige punkter:

Karakteristika ved ventesorg (Før tabet) og Sorg (Efter tabet)

Fokus på:

Ved ventesorg

Fremtiden og det forestående tab.

Ved sorg

Fortiden, minderne og tomrummet.

Primære følelser

Ved ventesorg

Angst, uvished, skyld, hyperaktivitet/pleje.

Ved sorg

Savn, tomhed, depression, accept.

Social accept

Ved ventesorg

Ofte usynlig. Omgivelserne spørger mest til den syge, ikke den pårørende.

Ved sorg

Mere socialt anerkendt. Der sendes blomster, og der spørges ind til tabet.

Varighed

Ved ventesorg

Kan vare i måneder eller år (så længe sygdommen står på).

Ved sorg

Livslang, men ændrer karakter over tid.

Når døden bliver en "befrielse"

Et af de mest tabubelagte aspekter ved ventesorg er den lettelse, mange pårørende føler, når døden endelig indtræffer.

Efter måneders eller års intensivt plejearbejde og konstant alarmberedskab, falder der en ro over situationen.

Lettelse betyder ikke, at man ikke elskede den afdøde.

Det betyder blot, at den opslidende ventetid og den syges lidelser endelig er forbi."

Når ventesorgen har været lang og intens, oplever nogle desuden, at den efterfølgende sorgreaktion bliver mindre voldsom, fordi en stor del af det følelsesmæssige arbejde er gjort på forkant.

For andre rammer sorgen dog med fornyet kraft, fordi den fysiske træthed først rammer nu.

Gode råd: Hvordan håndterer man det?

Uanset om du står midt i ventesorgen eller den efterfølgende sorg, er det vigtigt at huske, at der ikke findes en "rigtig" måde at sørge på. Her er et par pejlemærker:

Giv slip på skyldfølelsen

Alle følelser er tilladte.

Det er normalt at være vred, træt, ked af det eller at ønske, at forløbet snart er slut.

Søg støtte tidligt

Vent ikke med at række ud, til døden er indtruffet. Organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Sorgportal eller lokale pårørendegrupper tilbyder hjælp til ventesorg.

Skab rum til pauser

Hvis du er pårørende i et langt sygdomsforløb, har du brug for frikvarterer, hvor du ikke skal være "den stærke".

Det er ikke egoistisk – det er nødvendigt for at overleve.

Sorg og ventesorg er to sider af samme mønt:

Kærlighedens pris.

Ved at turde tale højt om ventesorgen kan vi mindske den ensomhed og skyld, som mange pårørende bærer rundt på i stilhed.

Når vi taler om sorg, fokuserer vi ofte på de psykiske og følelsesmæssige smerter – men sorg er i den grad også en dyb, fysisk tilstand.

Kroppen husker, og kroppen reagerer.

For mange kommer det som et chok, hvor voldsomt sorgen kan mærkes rent fysisk, og det kan skabe en ekstra angst for, om man er fysisk syg.

Her er et overblik over, hvordan sorgen manifesterer sig i kroppen, og hvorfor det sker.

Kroppen i alarmberedskab

Når vi rammes af dyb sorg eller ventesorg, reagerer hjernen på samme måde, som hvis vi var i akut fysisk livsfare.

Det autonome nervesystem bliver overbelastet, og kroppen pumper stresshormoner som kortisol og adrenalin ud i blodet.

Hvor et normalt chok fortager sig efter kort tid, kan sorgen holde kroppen fastlåst i denne stresstilstand i uger, måneder eller endda år.

Det slider enormt på fysikken.

De mest almindelige fysiske symptomer på sorg

Sorg kan mærkes fra top til tå.

De fysiske reaktioner opstår sjældent isoleret, men flytter sig ofte rundt i kroppen:

Trykken for brystet og åndedrætsbesvær

Det føles bogstaveligt talt, som om der sidder en tung sten på brystkassen.

Vejrtrækningen bliver overfladisk, og man kan føle, at man ikke kan få luft nok helt ned i maven.

En "knude" i maven og kvalme

Det enteriske nervesystem (ofte kaldet "mavehjernen") reagerer prompte på stress

Appetitten forsvinder helt, eller man oplever spændinger, mavekramper og kvalme.

Massiv udmattelse og tunghed

En følelse af, at armene og benene vejer et ton. Selvom man sover, vågner man ikke udhvilet, fordi søvnkvaliteten ødelægges af det høje stressniveau.

Fysiske smerter og spændinger

Muskelspændinger i især nakke, skuldre og kæber er klassiske.

Det konstante alarmberedskab gør, at man ubevidst spænder op, hvilket kan føre til spændingshovedpine eller diffuse ledsmerter.

Hjertebanken og uro

Hjertet kan slå mærkbare ekstra slag, eller jage afsted i hvile, hvilket hænger direkte sammen med adrenalinen i kroppen.

Broken Heart Syndrome (Takotsubo kardiomyopati)

Det er ikke bare en talemåde, at man kan "dø af et knust hjerte".

Inden for lægevidenskaben findes der en reel diagnose kaldet Broken Heart Syndrome

Det er en midlertidig hjertetilstand, der udløses af ekstreme følelsesmæssige stresssituationer, som f.eks. tabet af en ægtefælle.

Symptomerne minder til forveksling om en blodprop i hjertet med voldsomme brystsmerter og åndenød, men skyldes i stedet en oversvømmelse af stresshormoner, der midlertidigt lammer en del af hjertemusklen.

Vejen tilbage til kroppen:

Hvad kan man gøre?

Når sorgen sidder i kroppen, kan man sjældent "tænke" sig ud af den.

Man er nødt til at møde kroppen der, hvor den lider.

Reguler nervesystemet gennem vejrtrækningen

Det mest effektive værktøj til at dæmpe kroppens alarmberedskab er dybe, rolige udåndinger. Ved at forlænge udåndingen sender man et direkte signal til vagusnerven om, at faren er drevet over, hvilket sænker pulsen og blodtrykket.

Søg sanselig jordforbindelse (grounding)

Brug tyngdedyner for at give kroppen en følelse af tryghed og afgrænsning.

Mild bevægelse frem for hård træning

Kroppen er i forvejen udmattet af stress.

Hård cardiotræning kan i nogle faser øge kortisolniveauet yderligere.

Prioritér i stedet rolige gåture, blid udstrækning eller varme bade, der løsner de spændte muskler.

At forstå, at de fysiske smerter er en naturlig og legitim del af sorgprocessen, kan i sig selv give en mærkbar lettelse.

Kroppen græder blot på sin egen måde.