Sygdomangst, når det bliver svært at gå til lægen eller til undersøgelser
Sygdomsangst: Når frygten for svaret spærrer vejen for hjælp
For de fleste er en tur til lægen en neutral eller let ubehagelig pligt.
Men for mennesker, der kæmper med sygdomsangst, kan selve tanken om at bestille en tid, sidde i venteværelset eller få taget en blodprøve udløse en voldsom grad af angst og panik.
Frygten er sjældent relateret til selve situationen eller nålestikket; det er derimod svaret, der er det uoverskuelige element.
Hvorfor undgår nogle at gå til lægen?
Sygdomsangst – tidligere kendt som hypokondri – er en invaliderende tilstand præget af en vedvarende, overdreven bekymring for at fejle en alvorlig fysisk sygdom.
Når denne angst rammer, reagerer mange med enten overdrevent tjekkesignal (såkaldt "doktorskift og gentagne konsultationer) eller det modsatte komplet undgåelsesadfærd.
Undgåelsesadfærden bunder ofte i flere psykologiske mekanismer
Frygten for bekræftelse
Logikken hos en person med sygdomsangst er ofte, at så længe man ikke ved det, er der et håb.
At opsøge en læge eller få taget en blodprøve opfattes som en risiko for at få dommen beseglet.
Lægen bliver i denne optik ikke et symbol på helbredelse, men på en budbringer af dårlige nyheder.
Katastrofetænkning
En almindelig hovedpine eller et forbigående stikken i brystet forstørres i tankerne op til uhelbredelig sygdom.
Jo længere tid man udskyder lægebesøget, jo større vokser katastrofescenariet i ens bevidsthed.
Frygten for selve undersøgelsen og procedurerne
Særligt blodprøver kan være en massiv barriere.
Det handler sjældent om selve nålen, men om det faktum, at blodprøven kan "afsløre" noget usynligt og farligt indeni kroppen.
Svaret føles som en endelig dom afgjort af objektive tal, som man ikke selv kan kontrollere eller tale sig ud af.
Denne undgåelse skaber en ond cirkel.
Jo mere man undgår lægen, jo mere vokser uvisheden, og jo større bliver angsten for, hvad der gemmer sig i kroppen.
Den skjulte mistillid og kroppen som modstander
Når angsten forstærkes, begynder mange at opleve kroppen som en upålidelig eller ligefrem fjendtlig samarbejdspartner.
Hvor raske personer slår et ubehag hen som en midlertidig træthed eller et muskelspænd, tolker den sygdomsangste ethvert fysiologisk signal som et muligt bevis på en dødelig lidelse.
Denne konstante årvågenhed gør, at nervesystemet konstant befinder sig i en tilstand af alarmberedskab
Paradoksalt nok skaber dette alarmberedskab en masse fysiske symptomer – såsom hjertebanken, svimmelheid, trykken for brystet og åndenød – hvilket blot bekræfter personens frygt for, at der er alvorligt galt.
Det bliver en selvforstærkende sløjfe, hvor angsten skaber de symptomer, som man frygter mest.
Konsekvenser for hverdagen og sociale relationer
Sygdomsangst begrænser ikke kun personen i forhold til sundhedsvæsenet, men griber ind i alle kroge af tilværelsen.
Arbejdsliv, parforhold og familieliv bliver ofte påvirket af de mentale ressourcer, der bruges på at skjule eller håndtere bekymringerne.
Mange oplever en dyb følelse af ensomhed, fordi de skammer sig over deres tanker og frygter at blive betragtet som "pivede" ellerurimelige af omgivelserne.
De forsøger at opretholde en facade udadtil, mens der indeni kæmpes en stille kamp mod katastrofetanker.
Nogle søger konstant beroligelse hos ægtefæller, familie eller venner ved at spørge: "Synes du også, min arm føles mærkelig?" eller "Tror du, det her er farligt?".
Selvom den øjeblikkelige beroligelse giver et kort åndehul, virker den på sigt som ben på bålet, fordi den fastholder fokus på sygdommen.
Veje ud af angsten: Løsninger og behandling
Sygdomsangst er en behandlingskrævende tilstand, men der er gode muligheder for at genvinde kontrollen over sit liv og sin krop.
1. Kognitiv adfærdsterapi
Den mest dokumenterede og effektive behandling mod sygdomsangst er kognitiv adfærdsterapi.
Her arbejder man med at identificere og udfordre de urealistiske tankemønstre, der opstår, når kroppen reagerer.
Terapeuten og terapien hjælper med gradvist at ændre forholdet til kropslige fornemmelser, så de ikke længere tolkes som livstruende sygdomtegn.
Der findes mange forskellige online forløb, der kan give dig nogle redskaber til at kunne bryde denne sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.
Så du får redskaber og øvelser til at droppe din tjekke adfærd og angst.
Jeg kan anbefale dig Online Forløbet RO
Det har hjulpet mange udaf sygdomsangst
2. Eksponeringsterapi (at nærme sig det frygtede)
Undgåelse vedligeholder angsten.
Derfor er en central del af behandlingen kontrolleret eksponering.
Det kan starte i det små – f.eks. at læse om en sygdom uden at gå i panik, skrive sine bekymringer ned, og i sidste ende tage til lægen eller få taget den frygtede blodprøve.
Gennem gentagen erfaring med, at man godt kan rumme ubehaget uden at den frygtede katastrofe indtræffer, falder angstens niveau over tid.
3. Åbenhed og dialog med egen læge
Det kan være en stor hjælp at være fuldstændig ærlig over for sin praktiserende læge omkring sin sygdomsangst.
Nogle læger kan tilbyde faste rammer, hvor man eksempelvis aftaler, at der kun undersøges for specifikke ting, eller at svar gives på en skånsom måde.
En fast, tryg relation til én enkelt læge modvirker trangen til at søge modstridende svar på nettet.
4. Reduktion af kropssøgning (body-scanning)
Mennesker med sygdomsangst har det med konstant at overvåge deres krop for at finde fejl.
En effektiv strategi er at træne evnen til at flytte fokus ud af kroppen igen, når angsten melder sig – for eksempel via mindfulness, afspændingsøvelser eller ved at optage sig selv med eksterne aktiviteter, der kræver mentalt nærvær.
Sygdomsangst handler sjældent om virkelige sygdomme, men om en dybdegående frygt for tab af kontrol.
Med den rette professionelle støtte er det muligt at bryde mønstret og lære at leve et liv, hvor frygten for svaret ikke længere styrer hverdagen.
Som terapeut og klient skal man ofte arbejde, med kontrol og uforudsigelighed.
Der bliver ofte også arbejdet meget med:
"Scanner-fænomenet" og fældens anatomi
En af de hyppigste mønstre, jeg ser, er at personer med sygdomsangst har udviklet en ekstremt forhøjet kropsbevidsthed.
Set kan f.eks. være at en person bemærker en helt almindelig, forbigående muskeltrækning i låret. Hvor andre ville ignorere det, begyndte hun ubevidst at "scanne" sin krop 50 gange om dagen.
Denne overdrevne opmærksomhed skabte reelle spændinger og symptomer, som derefter blev tolket som et bevis på en alvorlig nervesygdom.
Angst virker som et forstørrelsesglas over for helt normale kropslige fornemmelser.
En stor del af behandlingen handler derfor om at lære personen at skifte opmærksomhedsfokus væk fra kroppen og stoppe den uendelige "scanning".
Google-søgninger er angstens benzin
I næsten alle forløb fylder den digitale jagt på svar uendeligt meget.
Googling skaber en kortvarig lettelse (sikkerhedssøgning), men opretholder og forstærker angsten på la sigt.
Et typisk forløb:
Klienten får et lille symptom
Mærker uro
Googler i 2 timer
Finder et skrækscenarie
Angsten eksploderer
Søger læge for genforsikring.
Gennembruddet i terapien sker ofte, når vi arbejder med adfærdseksperimenter – som eksempelvis et totalt "Google-forbud" .
Når personen opdager, at ubehaget og uvisheden topper og derefter falder af sig selv uden hjælp fra Google eller lægebesøg, opbygges den reelle modstandskraft.
Det handler sjældent om selve sygdommen
Det måske vigtigste læringspunkt i arbejdet med sygdomsangst er, at angsten for kræft, ALS eller hjertestop ofte er et dække over noget helt andet i personens liv.
Ofte viser det sig, at angsten rammer på tidspunkter i livet, hvor personen oplever tab af kontrol på andre områder – fx voldsom stress på jobbet, et svært parforhold eller ubearbejdede sorgreaktioner.
Kroppen og sygdomstankerne bliver en mere håndgribelig (om end rædselsfuld) ting at bekymre sig om end de svære følelser, der reelt fylder.
Når vi får afdækket og håndteret det underliggende pres i en persons liv, svinder sygdomsangsten som regel gradvist ind af sig selv.
Kommentarer