357590614967133. Stress er som et puslespilhttps://static.wixstatic.com/media/6474e2_47a5a9e369164fc598c0208ab4a0367d~mv2.png/v1/fill/w_1000,h_1000,al_c,q_90,usm_0.66_1.00_0.01/6474e2_47a5a9e369164fc598c0208ab4a0367d~mv2.png Føler du ofte, at du mangler de sidste brikker af puslespillet? Måske er det de forkerte brikker, du forsøger at få til at passe sammen?Når man er ramt af langvarig stress, angst eller depression, så tager det ofte noget tid at komme sig. Mange er i perioder dybt utålmodige, frustreret og afmægtige. De føler nemlig, at de gør alt det rigtigt ift deres stress, angst eller depression, men de føler stadivæk ikke, at de får det markant bedre hurtigt nok. De føler, at de kører i cirkler. De føler,
top of page

Stress er som et puslespil


Føler du ofte, at du mangler de sidste brikker af puslespillet?

Måske er det de forkerte brikker, du forsøger at få til at passe sammen?


Når man er ramt af langvarig stress, angst eller depression, så tager det ofte noget tid at komme sig.


Mange er i perioder dybt utålmodige, frustreret og afmægtige.


De føler nemlig, at de gør alt det rigtigt ift deres stress, angst eller depression, men de føler stadivæk ikke, at de får det markant bedre hurtigt nok.


De føler, at de kører i cirkler.


De føler, at de mangler de sidste brikker, så de kan få det store gyldne overblik over “puslespillet”.


Eller finde de rette brikker, der fører til helbredelse.


Problemet er bare, at de ikke ved hvilke?


De ved hellere ikke, hvilke farver eller forme, som de skal lede efter.


Så de prøver måske i ren afmagt at tvinge en brik på plads..


Men hellere ikke det virker...


Hvad gør man så?


Hvis du nu prøver at forstille dig, at processen til et mere sundt og velafbalanceret liv er et puslespil.


Du er lige nu midt i at skabe den rette kombination af brikker, så du kan opnå at få mere balance i din krop og sjæl og kan lære at håndtere, bearbejde og leve et liv uden stress og angst.


I et puslespil skal alle brikker kunne falde eller gå i hak med hinanden for at kunne skabe det rette billede.


Nogle gange mangler der måske et par brikker for at skabe det fulde og optimale billede.


Andre gange er der kommet alt for mange ekstra og forkerte brikker med.


Det er altid sværest, når du starter og har alle brikkerne usorteret, så kantbrikker og alle farver og motiver er blandet.


Du forsøger at få puslespillet til at gå op igen og igen - men desværre uden held.


Den sidste brik er som regel altid den nemmeste at finde.


Det er drænende ikke?


Da jeg selv fik et stresskollaps for flere år tilbage, da sad jeg med nøjagtig samme følelse.


Jeg prøvede alverdens forskellige kombinationer.


Men jeg manglede simpelthen de nødvendige brikker til at kunne blive rask ved egen hjælp.


Så jeg kunne ikke komme videre.


Jeg havde ingen klarhed eller overblik over, hvad jeg manglede.


Da påbegyndte jeg en lang og personlig udviklingsrejse.


Jeg blev nødt til at finde de manglende brikker i mit eget lille puslespil - og samtidigt få ryddet op i de brikker, som ikke passede ind i form, størrelse, materialevalg og farve.


Min rejse endte godt, jeg fandt stille og roligt alle mine brikker til puslespillet via tålmodighed, mod, hjerte og en del gode redskaber.


Engang imellem så forsvinder der til stadighed en brik eller to, men jeg ved nu, at jeg selv kan finde dem.


Jeg har fået en bedre selvindsigt og et større overblik - og kan derfor selv samle mit store puslespil brik for brik.


Men kun hvis jeg er tålmodig og kærlig ved mig selv.


På denne rejse blev jeg meget klogere på mig selv - et mere heltstøbt menneske, om man vil.


Jeg blev mere autentisk, og jeg kan lide mig selv på godt og ondt.


Rejsen var til tider hård men også utrolig lærerig.


Jeg vil ikke have været min rejse foruden.


Mit puslespil ser nu om dage lettere brugt ud - der er slidtage i alle kanterne, det buler ud flere steder, men det stråler med alverdens forskellige farver og mønstre, men det gør da bare mit puslespil mere interessant.

Jeg elsker det, fordi det er mit.


Så kære jer, der synes I mangler en brik eller to..


Vær tålmodig.


Tag jer tiden til at fejre selv de små sejre.


Vær ikke bange for at forsøge jer med forskellige kombinationer.


Ræk ud efter hjælp, det kan godt betale sig, da det nogle gange kan være næsten umuligt at samle de rette brikker uden hjælp.


Gør ikke altid alting alene.


Alle de vigtige dele skal nok falde på plads én efter én, brik for brik.


Du er nemlig din helt egen unikke kombination af brikker.


Derfor kan du hellere ikke forvente, at du skal bruge samme kombination som andre.


Sammenlign aldrig dit puslespil op imod andres, fordi dit puslespil kan have en større “sværhedsgrad”.


Måske er dit puslespil på 1000 brikker, hvorimod andres kan have 100 brikker.


Mindst som du venter det, så får du samlet dit helt eget unikke og smukke puslespil.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page