357590614967133.
top of page

Uvidenhed, stigmatisering, myter og manglende forståelse af psykisk sygdom

Opdateret: 17. maj

Det er utrolig smertefuldt, hvis man oplever ens nærmeste eller ens venner eller omverdenen ikke forstår en eller at man oplever diskrimination på grund af psykisk sygdom.


Det rammer lige i hjertekulen og på ens selvværd og kan forstærke følelsen af isolation og skam, som desværre ofte følger med psykiske udfordringer.


Det er bestemt langtfra størstedelen, der oplever dette. De fleste oplever stor støtte, varme og kærlighed fra deres familie og de nærmeste.


Men mange oplever stigmatiseringen.


Det er hjerteskærende, at sårbarhed, som kræver mod at vise, den kan blive mødt med en reaktion, der kan føles som et knivstik.


Der er smertefuldt oveni en allerede meget smertefuld situation.


I en tid hvor man allermest har brug for støtte og forståelse, føler nogen, at de i stedet bliver mødt med afstandtagen eller nedværdigelse på den ene eller anden måde.


Det kan føles som en total knockout



Det kan gøre vejen til bedring sværere.


Denne negative eller uhensigtsmæssige reaktion kan have mange følger så som isolation, forværret selvværd, mistillid og undgået behandling,


Man kan blive mere tilbagetrukket og undgå at søge hjælp eller tale om sine problemer af frygt for yderligere negative reaktioner.


Hvis man ikke møder forståelse, bliver set eller hørt eller talt ned til, kan det virkelig knuse ens selvværd og få en til at internalisere de negative holdninger.


Det kan skabe en mistillid til andre mennesker og gøre det svært at åbne sig igen i fremtiden.


Stik imod hvad der er godt for ens behandling og viderfærd.


Frygten for at blive dømt eller afvist kan afholde folk fra at søge den professionelle hjælp, de har brug for.


Det er dog vigtigt at understrege, at den manglende respekt sjældent handler om den person, der kæmper med psykiske udfordringer, men snarere om “andres” egen uvidenhed, frygt eller fordomme, som jeg vil bekrive nærmere længere nede.


Mange pårørende/mennesker kan blive berøringsangst, og kan nogle gange have svært ved at udtrykke sig klart i disse situationer, det er ikke for ikke at være respektfuld.


Det er også utrolig hårdt at være pårørende til en psykisk syg.


Det gør det selvfølgelig ikke mindre smertefuldt for den, der står i situationen.


Det skal også siges, at den psykisk syge ofte er meget følsom og sårbar, så kommunikationen kræver meget af begge parter. Derfor er det vigtigt at pårørende og tænder tætte netværk bliver klædt ordentligt på.


Det er vigtigt, at man føler tryghed,


At man er i fællesskaber, hvor man føler sig tryg og accepteret.


At tage dette emne op er meget vigtigt, da det er første skridt mod forandring.



Hvorfor sker det?


Der kan være flere årsager til, at mennesker desværre kan komme til at reagerer med manglende respekt eller virke som om.


Det kan være uvidenhed og manglende forståelse


Psykisk sygdom er desværre stadig omgærdet af en række sejlivede stigmaer og myter.


Disse kan være utroligt skadelige for dem, der kæmper med psykiske udfordringer, og kan over tid bidrage til en følelse af skam og isolation som tidligere nævnt.


Mange mangler viden om, hvad det indebærer, og kan have svært ved at forstå de symptomer og udfordringer, som man kan stå overfor, de ser måske kun overfladen og forstår ikke den indre kamp.


"Psykisk sygdom er tegn på svaghed eller mangel på viljestyrke."


Faktum:

Psykiske sygdomme er tilstande, der skyldes en kompleks interaktion af genetik, biologi, psykologiske og sociale faktorer.


Det handler ikke om at være "svag" eller ikke at kunne "tage sig sammen".


Det kan ramme ALLE.


Du kan være den stærkeste, modigeste, klogeste og alligevel rammes.


Om vi har ondt i hovedet eller inde i hovedet eller i sjælen eller i lille tåen, så er det smertefuldt.


Mennesket er lige vidunderligt, dejligt og unikt uanset hvilken lidelse vi taler om, og hvor smerten sidder, om det er fysisk eller psykisk.


“Psykisk syge mennesker er farlige og uforudsigelige."


Faktum:

Langt de fleste mennesker med psykiske sygdomme er ikke farligere end den generelle befolkning.


Vold er sjældent et symptom på psykisk sygdom, og når det forekommer, er det ofte forbundet med andre faktorer som stofmisbrug.


“Psykisk sygdom er noget, man selv er skyld i."


Faktum:

Som nævnt er psykiske sygdomme komplekse tilstande med mange årsager.


Man vælger ikke at blive psykisk syg, ligesom man ikke vælger at få diabetes eller en brækket arm.


Du kan selvfølgelig forbygge nogle ting som stress, men alle kan støde ind i omstændigheder, hvor ens ressourcer ikke slår til.


Man er ikke selv skyld i psykisk sygdom!


“Psykisk sygdom rammer kun 'andre' - ikke almindelige mennesker.”


Faktum:

Psykiske sygdomme er meget udbredte og kan ramme mennesker i alle aldre, fra alle samfundslag og med alle baggrunde.


Mange vil opleve en form for psykisk udfordring i løbet af deres liv.


Der er et menneske nedenunder denne sygdom, og det kan også ramme DIG.

"Psykisk syge mennesker er dovne og ude af stand til at arbejde eller bidrage til samfundet."


Faktum:

Mange mennesker med psykiske sygdomme lever aktive og produktive liv, har jobs, familier og bidrager positivt til samfundet.


Med den rette støtte og behandling kan de fleste fungere godt.


En ting er sikkert du er ikke doven, fordi du er angst eller deprimeret.

“Man skal holde sin psykiske sygdom hemmelig, da det er pinligt."


Faktum:

Denne myte er med til at opretholde stigmaet og forhindrer folk i at søge hjælp.


Fordi man føler, at man vil blive set ned på, hvis man fortæller det.


Det er ikke et nederlag at være psykisk syg.


Åbenhed omkring psykisk sygdom kan bidrage til at nedbryde stigma og skabe mere støttende fællesskaber.


Skjul ikke hvem du er eller hvad du mærker og føler


Du skal bare være dig selv, du er dejlig, som du er


"Psykisk sygdom er det samme som at være 'skør' eller 'tosset'."


Faktum:

Disse nedsættende udtryk er med til at dehumanisere mennesker med psykiske sygdomme og afspejler en forældet og misforstået opfattelse.


Der er en bred vifte af psykiske tilstande med forskellige symptomer og grader af påvirkning.


Tænk over sproget når du taler om psykisk sygdom.


Der findes et utal af forskjellige stigmaer, jeg nævnte blot nogle få.


Derfor er det så vigtigt at udfordre disse misforståelser og sprede viden og forståelse om psykisk sygdom.


Del din sygdom med rank ryg og oprejst pande - det du gennemgår eller har gennemgået, det kræver styrke og mod - det er ikke en svaghed.



Men lad os gå videre med hvorfor det kan ske eller føles som om, at nogle mennesker måske reagerer med manglende respekt.


Det kan være grundet frygt og usikkerhed


Mange mennesker kan være bange for det ukendte, for hvordan de skal håndtere situationen eller for hvordan din sygdom vil påvirke dem og jeres relation.


Denne frygt kan nogle gange komme til udtryk som afstandtagen eller manglende respekt.


Men den er det langt fra altid


Det kan være grundet frustration og magtesløshed


Det kan være frustrerende for pårørende eller andre tætte at se en, de holder af, kæmpe uden at vide, hvordan de bedst kan hjælpe.


Denne frustration kan desværre nogle gange kanaliseres negativt.


Det er ikke umiddelbart, det de mener, men budskabet kan komme forkert ud.


Vær opmærksom på at man ofte også selv er sensitiv og kan meget nemt blive såret i en så sårbar situation


Plus når man er svært belastet, har man ikke så stort overskud og kan nemt komme til at virke irriteret og frustreret.


Så den rette kommunikation er vigtigt, og at man virkelig lytter til hinanden.


Det kan være grundet fordomme og overbevisninger


Nogle mennesker har desværre negative fordomme om psykisk sygdom og kan fejlagtigt tro, at det er noget, man bare kan "tage sig sammen over" eller at det er udtryk for svaghed.


Det kan være grundet manglende grænser


I nogle tilfælde kan pårørende føle sig overbebyrdede, især hvis der mangler klare grænser i relationen.


Dette kan føre til en følelse af manglende respekt, selvom det ikke er en hensigtsmæssig reaktion.



Hvordan kan man så håndterer det?


Det er en svær situation, men her er nogle måder, man måske kan håndtere det på.


Kommunikation (hvis muligt)


Hvis du føler dig tryg ved det, kan du forsøge at tale åbent og ærligt med dine pårørende om, hvordan den “manglende” respekt eller forståelse påvirker dig.


Prøv at forklare din situation så klart og roligt som muligt og udtryk dine behov.


Vær dog forberedt på, at de måske ikke er i stand til at forstå det fuldt ud med det samme.


Sæt de nødvendige grænser


Det er vigtigt at beskytte dig selv.


Hvis nogle menneskers adfærd er direkte nedværdigende eller rammer dit velbefindende, er det okay at sætte grænser for, hvor meget kontakt du har med dem, eller hvordan de taler til dig.


Fokuser på de relationer i dit liv, hvor du føler dig respekteret og støttet.


Det kan være andre venner, familiemedlemmer, støttegrupper eller professionelle.


Det er vigtigt, at du fokuserer på din egen heling


Din mentale sundhed er det vigtigste.


Brug din energi på din egen behandling og de ting, der hjælper dig med at få det bedre.


Acceptér det, du ikke kan ændre.


Desværre kan du ikke tvinge andre til at forstå eller respektere dig. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at acceptere, at visse relationer ikke er gode for dig og måske skal distanceres fra en rum tid.


En terapeut kan hjælpe dig med at bearbejde de følelser, der opstår i forbindelse med manglende forståelse fra dine pårørende eller andre mennesker, og give dig redskaber til at håndtere situationen på en hensigtsmæssig måde.


Husk altid dette!


Du fortjener respekt


Din psykiske sygdom gør dig ikke mindre værdig til respekt og kærlighed.


Du er ikke alene


Mange mennesker oplever lignende udfordringer i deres relationer.


Det er ikke din skyld


Nogle menneskers måske manglende forståelse handler om deres egne begrænsninger og fordomme, ikke om dig.


Det er en hård situation at stå i, og det er vigtigt, at du passer godt på dig selv og søger den støtte, du har brug for.


Tøv ikke med at række ud til professionelle eller andre støttende mennesker i dit netværk.


Du fortjener at blive behandlet med værdighed og respekt.


Hvad kan vi gøre


Lær mere om psykisk sygdom fra pålidelige kilder (f.eks. sundhedsfaglige organisationer, videnskabelige artikler).


Jo mere du ved, jo bedre rustet er du til at forstå og tale om det på en nuanceret måde.


Undgå at bruge nedsættende eller stigmatiserende udtryk som "skør", "tosset", "psykopat" i daglig tale.


Vælg et mere respektfuldt og præcist sprog.


Del viden


Tal åbent og ærligt med dine venner, familie og kolleger om psykisk sygdom.


Del de faktiske oplysninger, du har lært, og udfordr misforståelser, når de opstår.


Når nogen deler deres erfaringer med psykisk sygdom, lyt da uden at dømme og vis empati.


Anerkend deres følelser og oplevelser.


Del dine egne erfaringer (hvis du har lyst)


Hvis du selv har erfaringer med psykisk sygdom, kan det være utroligt stærkt at dele din historie (når du er klar og tryg ved det).


Det kan hjælpe med at normalisere psykiske udfordringer og vise andre, at de ikke er alene.




Tag afstand fra diskrimination og vær med til at skabe et mere inkluderende miljø


Vær kritisk over for stereotype eller negative fremstillinger af psykisk sygdom i film, tv-serier og nyheder.


Gør opmærksom på det, når du ser det.


Helt konkret kan du hjælpe dig selv…


Være den, der tør spørge "Hvordan har du det virkelig?" og lytte til svaret uden at dømme.

Normalisere samtaler om psykisk velvære på samme måde som vi taler om fysisk helbred.


Udfordre negative kommentarer om psykisk sygdom, når du hører dem.


Fejre fremskridt, uanset hvor små de måtte virke.


Det er en fælles indsats at bekæmpe stigma.


Hver eneste handling, uanset hvor lille den virker, kan gøre en forskel i at skabe et mere forstående og støttende samfund for alle.


Husk på at det er dig, der bestemmer, hvordan du ser på dig selv.


Hvilken tilgang vælger du?


At følge andres dom over dig eller din egen version?


Tro på dig selv


Du er værdig

Du er dejlig, som du er

Du er lige, som du skal være



 
 
 

Σχόλια


bottom of page