357590614967133.
top of page

Taknemmelighed Det lille ord med den kæmpe effekt




Livet kan til tider være hårdt og udfordrende, og man føler slet ikke, at der er noget som helst, som man kan være taknemmelig for.


Har jeg ret?


Du kan have gået igennem en nylig skilsmisse, mistet et nært familiemedlem, stå midt i en arbejdskonflikt eller måske er du syg, stresset, angst eller deprimeret.


Så hvorfor skulle du starte med at udtrykke dig taknemmeligt, det skal du fordi...


Taknemmelighed er en form for superpower, som du kan bruge til at vende selv den sværeste situation til noget bedre.


Taknemmelighed betyder, at vi begynder at lægge mærke til og værdsætte alle de skønne, gode og dejlige ting, som der er i vores liv.


For der er altid noget, der fungerer eller virker i ens liv.


Stort som småt.


At vi ikke tager noget for givet.


Men at vi begynder at have fokus og opmærksomhed på livets små detaljer


- og værdsætte dem.


Disse taknemmeligeheder, ord og tanker vil skabe positive strømninger/følelser og derigennem påvirke hele vores system positivt.


Nogle mennesker forbinder ofte taknemmelighed  med noget religiøst, men det behøver det ikke være.


Ofte så kræver det lidt øvelse at sætte fokus på taknemmelighed.


Måske føler du ikke altid, at der er noget at være taknemmelig for?


De fleste er nemlig meget bedre til at fokusere på problemer


- og hvad man mangler i sit liv.


Men når man begynder at sætte fokus og opmærksomhed på taknemmelighed.


Så sker der noget.


Du bliver bedre til at håndtere stress og angst


Det øger både selvtillid og selvværd


Taknemmelighed er også uforenelig med negative tanker


Du bliver bedre til at tænke positivt og nyde livet


Taknemmelighed styrker også vores evne til at være langt mere tilstede i vores liv.


Til at se at selv i det værste mørke kan der opstå eller være lys.


At der altid er meget mere der virker, end der ikke virker.


Det behøver ikke at være store ting, som du skal fokusere på.


Du kan være taknemmelig over at trække vejret, at have et tag over hovedet, at solen skinner etc.


Ikke alt er en selvfølgelighed.


Så det er godt at huske sig selv på at være glad og taknemmelig for selv de små ting i livet.


Så prøv denne lille øvelse med den store effekt.


Hver aften når du skal i seng, så skal du prøve at sætte fokus på alt det gode i dit liv.


Find tre ting som du er taknemmelig for.


Du kan skrive dem op i en lille dagbog - og derefter gemme listen, så du kan tage den frem på en dårlig dag.


Når du skal skrive, så sæt dig et dejligt sted og reflektere over dagen.


Hvad kan du være taknemmelig over?


Hvad har du oplevet af gode ting i dag, som du kan være taknemmelig for?


At praktisere taknemmelighed er en stærk praksis, der går ind og støtter os til at acceptere mere og dermed kæmpe mindre.


Du skal udtrykke taknemmelighed for den person, som du er.


Den person du er, det du kan og det du har.


Du kan også yde påskønnelse af dine styrker.


Hvis du føler, at du ikke kan være taknemmelig over noget.


Så kan du føle en dybere følelse af taknemmelighed over, at du er i live, at du trækker vejret, at solen skinner….


På denne måde får du fokus på det gode i stedet for kun det dårlige.


Måske tror du mig ikke, når jeg fortæller dig det...


Men det vil bringe mere glæde og energi ind i dit liv.


Det hjælper at skifte vores fokus væk fra alt det der ikke virker, hen til alt det der faktisk virker.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page