357590614967133.
top of page

Tag tempoet ud af dit liv



Overalt er vi mennesker ved at erfare, at leve i et andet og mindre gear og et mere roligt tempo altså “slowly living” - ofte har den indvirkning på et menneske, at man trives og har det mærkbart bedre.


Det har ofte også den markante betydning, at man “lever” eller mærker livet i stedet for at storme eller skynde sig igennem det.



Når vi føler os triste, bange, stressede, angste eller utilfredse med vores livsførsel, så kan vi vælge at have to tilgange til livet altså gå to veje.


Vi kan blive ved med, at gøre mere af det samme, altså mere af det vi plejer - og leve et tempofyldt liv - måske enda et liv i overhalingsbanen.


Ofte tror vi, at det er lykken at have travlt.


Eller


Vi kan simpelthen prøve at gøre noget helt nyt altså noget andet.


De fleste af os vælger den første løsning.


Vi prøver måske at blive bedre og ranke lidt op hist og her og ændre vores hektiske hverdag for en tid.


Men det bliver desværre ofte hurtigt det samme igen.


Derfor er det, at mange ender med at få et stresskollaps eller brænde helt ud.


Måske er det fordi, at vi ikke evner og ikke har lyst til at ændre vores liv eller på vores livsstil...


Men vi kan også vælge en anden mere vedvaren løsning og gøre noget helt andet!


Denne løsning kommer nok af et mere fundamentalt og dybereliggende ønske og behov hos den enkelte.


Et ønske om en bedre og mere rolig og balanceret livsstil.


Behovet for at træde ud af det evige hamsterhjul eller alle dagligdagens små-konflikter, dramaer og problemer.


Måske føler man, at man konstant er på bagkant, at man altid har for travlt og måske har man en rigtig gnavende dårlig samvittighed overfor familie, venner og måske endda også overfor sig selv.


Jeg tror, at man ønsker og har et stærk behov for at træde ud af al travlheden, alle spekulationerne og uroen som det kan give og al stressen.


Alle vil grundlæggende gerne have, at deres liv skal give mening på en eller anden måde.


Vi kan godt leve et fuldt ud meningsfyldt liv, hvis vi tager noget eller meget af tempoet ud af det.


Undersøgelser viser faktisk, at vi er mere produktive, når vi ikke skynder os. Hvis vi er tilstede og nærværende, i det vi går og gør, så bliver resultatet ofte også bedre.


Vi har alle er valg


Så vi kan alle aktivt vælge at arbejde, og gøre det og andre ting med kvalitet og nærvær, og vælge det hurtige og mere overfladiske fra.


Det er en verden til forskel.


At leve langsomt med nærvær.


Slow living er IKKE at leve sit liv i en form for slow motion.


Det er derimod, at leve sit liv i det rette tempo og den hastighed, der passer den enkelte i stedet for at skynde sig hele tiden.


Det handler heller ikke om, at man mister tid, fordi man går og agerer mere langsomt.


Man får derimod ekstra tid foræret, så man kan gøre alle de ting, som er vigtige for en.


Slow Living handler altså om, at forsøge at gøre alting i det rette tempo og fart.


At vi begynder at værdsætte al tid - alle minutterne, timerne og dagene frem for at tælle dem.


At gøre alt så nærværende og godt som muligt i stedet for så overfladisk og hurtigt som muligt.


At leve på denne måde giver en masse goder og sideeffekter:


  • Du bliver mere nærværende

  • Du sparer dine kræfter, og det giver dig mere energi.

  • Du mærker dig selv og dine behov

  • Du kan agere hensigtsmæssigt ift dine behov

  • Du bliver mere glad af at leve langsomt, da du ser de små ting og glæder i livet

  • Du bliver mere taknemmelig

  • Du tager bedre beslutninger


Denne tilgang til livet kan overføres til alt i ens liv.


Nu er det ikke sådan, at man skal eller behøver at integrere hele livsstilen Slow Living i sit liv.


Man kan jo nøjes med, at tage nogle få elementer ved Slow Living og integrere det i sit liv.


Det skal jo give mening for den enkelte.


Men det kan bestemt varmt anbefales.


 

Denne artikel er inspireret af min egen fascination af livsstilen Slowly Living

- og af flere kendte forfattere indenfor Slowly living.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page