357590614967133. Stress af med yoga
  • Charlotte A. Rønneberg

Stress af med yoga



Stress af med en effektiv og let yogaøvelse


Restorative yogaøvelser er et godt redskab mod stress.


Man behøver ikke at være vild med yoga eller gå til yoga. Men denne lille øvelse får dit nervesystem til at falde til ro - og hvem vil ikke gerne have det, hvis man er max stresset!


Mange af os har et overstimuleret nervesystem, der meget af tiden er i 'alarmberedskab'. Det slider på dit helbred og kan på sigt give fysiske og mentale ubalancer.


I restorativ yoga handler det om at kroppen kan give helt slip, få ro i nervesystemet og starte med at genopbygge sig selv.


Til denne restorative yogaøvelse skal du bruge:

  • En stol og ét eller flere tæpper.

  • Placér et tæppe på stolen og en yogamåtte eller madras på gulvet.

  • Hav evt. et tæppe parat som du kan tag over dig.


Du kan også lægge et foldet tæppe ind under din lænd, evt. et lille foldet håndklæde ind under nakken og en øjenpude eller lignende over øjnene.


  • Sæt dig med siden til stolen, smæk benene op så underbenene hviler på stolens sæde.

  • Læg armene lidt ud til siden og vend gerne håndfladerne opad.


Når du smækker benene i vejret, ruller blodet mod hovedet, og det har en afstressende effekt på kroppen og sindet.


Samtidigt bruger du ingen muskler på at holde dine ben oppe, og kan give slip og slappe af i hele kroppen.


Bliv gerne liggende i 10-20 min.


Sæt evt. en timer til, så du ikke skal tænke på tiden.


Når du skal ud af stillingen, så kom om på den ene side og bliv her et øjeblik, inden du langsomt sætter dig op igen.


Prøv den

- den virker faktisk fantastisk godt ☯️

  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2020 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser