357590614967133.

Sindet er et hav af tanker og følelser

Opdateret: jan. 29



Når du oplever stærke følelser, så giv dem lov til at være der. De må gerne være der, du kan godt være med dem.


Hvis du derimod undertrykker dem følelsesmæssigt, så kan det skabe store fysisk problemer og symptomer.


Du kan måske opleve hjertebanken, rysten, uro, overdreven sved, vejrtrækningsproblemer etc.


Når vi tilbageholder vores følelser, så skaber vi rigtig meget spænding i vores krop.

Disse spændinger sidder typisk koncentreret omkring ansigt, kæbe, hals, rygraden, skuldrende og omkring brystet.

Når man ikke udtrykker sine følelser på en hensigtsmæssig måde, men derimod tilbageholder dem for enhver pris, så er det, at man er mere modtagelig for andre mentale lidelser.


Når man feks oplever en psykosomatisk "sygdom", så oplever man en helt række af symptomer, som føles ægte, men sygdommen er der ikke - den er usynlig.


Ens tilstand føles ægte, men er ikke ægte. Men "sygdommen" er snarere et resultat af de problemer eller de følelsesmæssige tilstande som æder en op indefra.


Det sker, når vi er i krig mod os selv.


Så dine følelser har stor indflydelse på dit fysiske helbred.


Det skal dog siges, at hvis man oplever symptomer, så skal man altid søge læge først,


Der er så mange, også ved nogle personer der lider af angst, som er overbevist om, at de fejler alverdens sygdomme. De har symptomerne, og det hele føles så ægte. De går derfor til lægen, og de får samme besked hver gang, at lægen ikke kan finde noget - eller at de ikke fejler noget.


Det er dybt frustrerende. Men der er en vej.


Det handler om, at kunne håndtere vores negative følelser - og om hvordan vi opfatter og fortolker forskellige situationer.


Hvis vi derimod finder mere hensigtsmæssige løsninger eller fortolkninger, så ville vi kunne forhindre vores krop i at komme i disse tilstande - og lade være med at aktivere disse symptomer.


Men at mærke og møde sine følelser kan virke skræmmende og ubehageligt, måske oplever man en del modstand - men tag venligt imod modstanden, den må gerne være der.


Men husk på...

Følelser er bare følelser - Tanker er bare tanker


Du skal ikke være bange, det er ikke farligt. De er der kun en rum tid, især hvis man bare lader dem "være" - og ikke bliver ædt op af dem.


Hvis du oplever, at du pludselig står i en situation, hvor du oplever stærk angst eller en anden stærk følelse, som gør dig urolig, bange eller stærk utilpas.


Så er det vigtigt, at du siger til dig selv “det er bare angst, jeg er ikke min angst”.


Følelsen er bare en af de mange følelser, som du har i hele dit store følelsesregister.

De kommer og går.


Sig til dig selv, at du godt kan være med dine følelser, du kan godt rumme dem.

De må gerne være der. De er kun en lille del af hele dig, og der er så meget mere der virker i dig.


Prøv at tænke på angsten, som et slags løssluppen fejlsignal, som kommer oppe fra din kommandocentral i hovedet.


Fejlsignalet prøver at fortælle dig og bilde dig ind, at der er fare på færde, at der er en reel trussel - en tiger i rummet.


Men der er ingen tiger i rummet, det er “bare” din angst, som forsøger at bilde dig det ind.

Hop ikke på limpinden.

Fordi nu ved du at:


Følelser er bare følelser

Tanker er bare tanker


De er ikke sandheden


Du kan tage magten tilbage, så du styrer dine tanker, så det ikke er tankerne, der styrer dig.


Du kan godt være med det 🙏


Hvis du vil lære at mestre din angst eller slippe den følelsesmæssige bagage, så laver jeg flere online forløb og også individuelle samtaler.

100 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2021 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser