Hvorfor vi ofte forlader eller svigter os selv, og hvordan vi stopper med det
Har du svært ved at stole på dig selv?
Skjuler du dele af dig selv eller dine følelser, overbevisninger, behov og ideer for at passe ind eller glæde andre?
Formindsker du dine følelser, fordi du tror, at de er ligegyldige?
Ignorerer du dig selv og dine grundlæggende behov?
Ignorerer du kroppens fundamentale behov og lystrer du kun hovedets lyst og ønsker?
Går du mest efter, hvad du har lyst til og ikke efter, hvad du har behov for?
Dette er selvopgivelse og selvsabotage...
Vi forlader os selv, når vi ikke værdsætter os selv, når vi ikke handler i vores egen bedste interesse, og når vi ikke opmuntrer og trøster os selv.
Når vi selvsabotere vores egen trivsel og lykke.
Selvsabotagen er det, der spænder ben for dig, din selvtillid og dit selvværd.
Når du gentagende gange ender med at lade være med at gøre noget, du egentlig gerne vil.
Som du egentlig godt ved, er rigtig godt for dig.
Men alligvel afholder du dig selv fra at gøre flere af de gode og sunde ting, som du ved ville være godt for dig at gøre.
Nogle gange gør du det helt ubevidst, andre gange kan du bare ikke stoppe, da din indre stemme vil noget andet.
Vi har alle disse indre mekanismer.
Vi skal bare lære at blive bevidste om dem, så vi har et valg.
Prøv at lægge mærke til hvor mange af disse eksempler på selvopgivelse
og selvsabotage, der passer på dig.
Selvopgivelse, selvsabotage og svigt kan være...
Når du ikke stoler nok på dine instinkter
Når du ofte tvivler på dig selv, overtænker og grubler og lader andre træffe beslutninger for dig, og måske antager at de ved mere eller bedre end dig.
Ja så svigter du dig selv.
Vi mennesker søger ofte validering fra andre og undertrykker derfor vores egen behov og interesser for at behage andre.
Det er selvsabotage
Måske skjuler du dele af dig selv - og opgiver dine egne interesser og mål.
Her er nogle eksempler, som du måske også kan nikke genkende til:
Perfektionisme
Du har helt urealistisk høje forventninger til dig selv, du føler dig aldrig værdig, uanset hvor meget du gør, og hvad du udretter.
Selvkritik og dømmekraft
Du kan have tendens til at sige sårende, dårlige og decideret onde ting mod og til dig selv, hver gang eller når du ikke opfylder dine egne smerteligt høje standarder.
Når du ikke respektere dine behov, ikke anerkender at dine behov er gyldige og undlader at praktisere god egenomsorg, fordi du måske føler dig uværdig til egenomsorg.
Undertrykker dine følelser
Når du skubber ubehagelige følelser væk og ligefrem benægter dem eller tager humørændrende stoffer eller overspiser for ikke at mærke.
Eller du gør alt for at undgå at føle.
Det er selvsabotage
Når du ikke handler i overensstemmelse med dine egne værdier eller (kun) gør ting for at behage andre, selvom de egentligt strider imod dine egen grundlæggende overbevisninger og værdier.
Så er det selvsabotage
Medafhængige relationer
Når du kun har fokus på andres behov, ønsker og problemer, så
forsømmer du dig selv.
Det er selvsabotage
Når du kke står op for dig selv, og du ikke beder om det, du har brug for.
Det er selvsabotage
Når du ikke sætter og håndhæver din egne grænser eller kun lader folk drage fordel af dig.
Når du anvender dit særdeles veludviklet servicegen overfor andre og glemmer dig selv.
Det er selvsabotage
Hvorfor er det så, at vi ofte forlader eller svigter vi os selv?
Selvopgivelse starter ofte eller begynder i barndommen.
Selvsabotage er ofte en af adfærds- mekanisme, som vi er blevet kodet med gennem vores opvækst.
Det er sandsynligt, at dine forældre eller andre indflydelsesrige voksne ikke opfyldte dine følelsesmæssige og/eller fysiske behov i barndommen.
Måske svigtede eller "forlod" de dig følelsesmæssigt eller fysisk, hvilketdesvlrre fik dig til at føle dig uværdig og uelskelig.
Som voksne har vi en tendens til at gentage disse typer mønstre fra barndommen, fordi de er velkendte.
Det velkendte virker ofte trygt på os, for vi kender jo ikke til andet.
Vi kan have en tendens til at vælge partnere, venner, der drager fordel af os og eller ikke støtter os.
Men desværre...
Vi gør det samme mod os selv.
Vi ved ikke, hvordan vi skal være der for os selv, fordi vi har ikke lært hvordan.
Netop fordi vi manglede det, da vi var barn.
Selvopgivelse og selvsabotage er en tillært adfærd, det er en måde du forsøger at håndtere usunde eller dysfunktionelle og tillærte vaner på.
Du er som barn dybt afhængige af, at der er en voksen tilstede, som kan opfylde dit følelsesmæssige og fysiske behov.
Men når du lever i en uforudsigelig eller kaotisk familie, så lærer du måske at skjule dit sande jeg.
Nogle opfører sig som en kamæleon, der kan forvandle sig til en hvilken som helst rolle, når som helst. Til en der sørger for at bevare freden og hjælpe dig med at undgå latterliggørelse, nedsættelse, fysisk og følelsesmæssig smerte.
Du lærer simpelthen at blive mester i at undertrykke dine følelser og behov.
Du lærer, at dit værd afhænger af, hvad du opnår eller gør (og hvad end du gør, er det aldrig nok), at dine behov, interesser og mål ikke betyder noget, og at du ikke fortjener kærlighed og medfølelse.
Selvopgivelse er et selvdestruktivt mønster, der kan bidrage til angst, stress, depression, lavt selvværd og uopfyldende forhold.
At forlade dig selv kan have været en nødvendighed i barndommen, men det er ikke nyttigt længere.
Så lad os se på, hvordan du kan begynde at stole på og værdsætte dig selv.
Sådan stopper du med at opgive dig selv
Det vigtigste forhold i dit liv er det forhold, du har til dig selv.
For uanset hvad der sker, vil du altid kun være der sammen med dig selv.
Du skal kunne stole på dig selv.
Dit forhold til dig selv bliver en slags skabelon for alle de andre relationer, du danner.
Som sådan er vi nødt til at dyrke et kærligt forhold til os selv, selvom det kan føles ubehageligt, og selvom vi ikke er helt sikre på, hvordan vi gør det.
Vi er nødt til at begynde at vise os selv, og tillade os selv at udtrykke os frit og erkende, at vi er fuldstændig værdige.
Du holder op med at opgive dig selv og begynder at skabe et kærligt forhold til dig selv, når du:
Tillader dig selv at have følelser og behov.
Alle mennesker på denne jord har følelser og behov.
Du har måske ikke fået lov til at udtrykke dem som barn (eller endda i nogle af dine voksne forhold), men du kan nu være i en sikker havn for dine egne følelser og behov.
Hvis du lytter, så vil dine følelser fortælle dig, hvad du har brug for, og når du opfylder dine behov, vil du blive mere sund og glad.
Til at begynde med så kan du øve dig i at identificere dine følelser og behov i løbet af dagen.
Hvis dette er nyt for dig, så kan det hjælpe at stille dig selv et spørgsmål som f.eks. denne.
Spørg så dig selv:
Jeg føler ___________.
Hvad har jeg brug for lige nu?
Målet er at identificer din følelse og forblive tilstede med det svære.
Rum det og trøste det.
Du kan godt være med det.
Sig beroligende ord til sig selv.
"At jeg er værdig og elsket, lige som jeg er."
Og derefter tage vare på dig selv og dine behov.
Dine grundbehov skal normalt nære og varme dig og få dig til at LEVE ET AUTENTISK LIV.
Så prøv at holde øje med, når dit ego eller den lille stemme i hovedet, fortæller dig, at du "burde" gøre noget andet eller at du ikke er god nok...
Stemmen må ikke få frit spil.
Ellers styrer den os nemlig ubevidst rundt i manegen.
Så STOP op og være bevidst vågen, tilstede og nærværende.
Vær opmærksom på dine tanker og dine mønstre.
På denne måde kan du måske opdage, hvilke tanker og mekanismer, der er på spil, og du kan derefter nemmere fortage de rette beslutninger og valg.
Se dramaet for dig og lad være med at være en aktiv deltager i dramaet.
Det er vigtigt at huske på, at vi jo kun er mennesker, og vi vil falde i gang på gang, men når det sker, så døm ikke dig selv, så er det bare en ommer
Jeg vil gerne slå fast, at selvsaboterende mekanismer ikke en dårlig ting, de er der af en årsag.
De hjælper dig med at passe på dig selv og beskytte dig mod unødige farer, nederlag og skuffelser.
Problematikken er desværre bare, at det ofte også afholder dig fra (ofte ubevidst), at gøre noget, der kan være godt for dig i dit liv.
Egoet eller den lille stemme er ikke ondt, de er bare bange.
Egoet eller stemmen vil altid være en del af dig, det handler blot om, at du lærer at se det og "adskille" dig selv derfra.
Så du bliver god til at kunne se, hvad der er på spil inde i dig i forskellige situationer eller i dette nu.
Når du kan se det, så har du har et valg.
Du kan derefter frit vælge fra din autencitet i stedet for at tage frygtbaserede beslutninger.
Hvis du vil lære mere om selvsabotage, så skulle du læse mere om Online Forløbet.
Der lærer du, at stå på egen ben.
At sige fra
At mærke dine egne behov
At elske dig selv
At blive din egen bedste ven
Hvis du ikke er din egen bedst ven, og hvis du ikke lytter til din krop og din sjæls blide hvisken, så vil du altid være i energiunderskud og have tendens til stress og angst.
Så vil din krop og dit inderste skrige efter din hjælp via kropslige symptomer.
Lyt og giv dig selv en hjælpende hånd.
Comments