357590614967133.
  • Charlotte Rønneberg

Opnå jordforbindelse på kort tid, så du ikke har følelsen af at svæve rundt...

Opdateret: nov. 9


Vigtigheden af grounding kan ikke siges tydligere end dette...

Hvis du vil skabe et solidt og stabilt fundament i dit liv, så du kan mærke dig selv, dine behov, og hvad der er rigtigt for dig, så bliver du nødt til at være grounded.

Du skal være grounded i dit eget hus altså dig, i dit hjem, på dit arbejde, i alle dine relationer og i naturen.

Hvis du ikke er grounded, så har du følelsen af, at du ikke er forbunden med dig selv eller jorden.

Det føles måske, som om du er en tilskuer til dit eget liv, i stedet for at være en aktiv deltager,


Du har følelsen af, at du ikke kan gøre eller udrette så meget, da du ikke er jordforbundet.

Det er en ganske enkelt en meget ubehagelig følelse.

Når man er stresset eller angst, så er det fundamentalt vigtigt at have en god jordforbindelse.


Når du er groundet, så har du en god forbindelse til dig selv.


Du er mere i balance både fysisk, mentalt og kropsligt.


Du føler, at du er forbundet med din egen kerne i væren - og at du er tilstede i eget liv

Det vil sige, at du kan mærke din krop, dit underliv, dine ben, dine fødder, og du føler, at du har fast grund under dig.

I det hele taget handler, det meget om din kropsbevidsthed.

Du skal sørge for at styrke og have en god kontakt til din krop hele tiden og være god til at mærke den.

Når du er stresset eller angst, så mister du nemt jordforbindelsen, da din “energi” går opad.


Du føler nærmest, at du svæver eller ikke har helt fat i dig selv.


Du flyver rundt som en stor ballon på må og få, og kan ikke rigtig få fat i dig selv eller nogen eller noget.


Du kan måske mærke, at du får symptomer så som svimmelhed, spændinger, hjertebanken, svedtendens, hovedpine etc


Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få skabt jordforbindelse igen og igen.

Der findes mange måder at få jordforbindelse på og et utal af øvelser, Du får her nogle effektive og nemme øvelser.


Gå i bare tæer

Den første øvelse er at gå i bare tæer udenfor.

Gør det så tit og så meget, som du overhovedet kan.


Det er også rigtigt godt at gå i forskelligt terræn så som græs, sand eller på jord, hvor som helst du finder det bedst.


Dine fødder bliver derigennem stimuleret, og det gør, at du kommer mere i kontakt med din krop og med jorden.

Så gå i bare tæer – hver dag.

Når du går, så sørg for at have opmærksomhed på fødderne, hvad mærker du?

Ikke tænke men mærke - vær bevidst om dine fødder


Når man er stresset eller har angst, så er man meget tilstede oppe i hovedet eller har tankemylder, ved at bruge disse øvelser, får du en tiltrængt pause.



Gå en tur eller vær i naturen

At gå en tur og bruge dine samser samtidigt, er en af de bedste metoder, jeg kender til at få jordforbindelse.

Ofte falder vores tankeaktivitet mere til ro, når vi går ude i naturen “vi nærmest tømmer hovedet” for tanker.

Når du er ude, så se på alt omkring dig, lyt til lydene, duft blomsterne, mærk vinden mod ansigtet, rør ved bladene osv.


Prøv at sende din opmærksomhed og bevidsthed ned i fødderne og mærk din kontakt til jorden.

Hvordan føles de, er de kolde eller varme, kilder underlaget etc.


At være i naturen selv havearbejde føles som terapi, at plante noget, at have hænderne nede i den danske muld føles helt terapeutisk.

Duften af nyslået græs eller synet af træer og marker, synes jeg personligt er meget beroligende og giver især hovedet ro.


Det er vigtigt, at du fokuserer på, hvordan du kan bruge naturen eller jorden/græsset til at skabe jordforbindelse eller grounding.


Hop og ryst kroppen.

En god øvelse er at hoppe stille og roligt op og ned i jorden, så du rigtigt mærker din krop.

Du kan også ryste kroppen godt igennem først hovedet, torsoen, armene, benene, hænderne, fødderne, og så hele kroppen,


Når du ryster dig, så ryst dig ned mod jorden, så du nærmest skruer dig ned i jorden.


Det både stimulere nervesystemet, muskulatur og grounder dig.

Når du hopper eller ryster dig, så husk at mærke hver del i din krop, hav din fulde opmærksomhed på hver del, så du mærker og ikke tænker.


Brug gerne denne øvelse i 10 min hver morgen og aften.


Brug træet styrke

Vidste du godt, at du kan få jordforbindelse af et træ.

Det må gerne være et stort stærkt træ, som du ser tit, da det derfor kan minde dig om, at du skal huske at etablere jordforbindelse, når du ser det.

Når du er ved træet, så begynd med at kigge på træet, bladene, grenene etc.

Prøv at forestille dig rødderne, hvor stærke de er..

Du kan kramme træet eller læne dig op af det, og derigennem forstille dig at du suger alt styrke og kraft fra træet ind i dig.


Du skaber rødder ned i jorden, så du står lige så fast som træet.

Du kan også tale til det.

En anden god ting er at meditere op ad træet, hvor du kan forstille dig eller visualisere, at du bliver en del af træets kraft og styrke.


Du kan gøre. hvad du vil med dit træ, så du derigennem opnår en bedre jordforbindelse

Flere øvelser får du ikke i dag


- men du kan søge på www.charlotteronneberg,com/blog, der er mange flere øvelser og redskaber.

Det er vigtigt, at du øver jordforbindelse flere gange hver dag, da vi ofte har en tendens til at være mere oppe i vores hoved end nede i kroppen eller fødderne.


Det er sådan, det er at være menneske.


Jeg øver mig stadigvæk hver dag. det sikrer mig, at jeg ikke “flyver” væk men forbliver grounded og kan mærke mig selv i en ellers travl hverdag.




64 visninger

 

gør dig fri af din

stress

  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2020 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser