Når livet slår knuder

Hvad gør man, når man lige troede at livet bare kørte derudaf efter en lige linje.

En lige linje som man trofast og ihærdigt havde arbejdet hen imod og fulgt igennem mange år.

Man havde haft det samme mål, den samme vision, det samme ønske hele sit liv.

Man havde arbejdet målrettet, havde undværet en del undervejs, man havde ikke gået på kompromis med noget, da man kun havde en ting for øje.

Alt gik som det skulle, man var så tæt på målet, at man næsten kunne røre det, dufte det, smage det og se det...

men pludselig...

Siger det BANG, du kørte med 120 km/t negligerede alle tegn på mistrivsel fra krop og sind, du havde for travlt, havde kun en ting for øje - og du er nu gået ned med alvorlig stress..

Hver dag er der et utal af mennesker, som pludselig bliver ramt af livet på den ene eller den anden måde.

Det kan være i form af stress, sygdom eller andre traumer, der pludselig og imod al forventning vender hele deres tilværelse på hovedet.

Man kan nemlig ikke forvente, at man kan leve sit liv efter en lige linje uden udfordringer, modgang og problemer. Man vil altid komme ud for mange uforudsete ting i sit liv, heldigvis vil jeg sige.

Livet er dejligt foranderligt og det vil altid gå op og ned, det er der vel som sådan ikke noget Breaking news over.

Men det vigtigste er måden, som vi håndtere og tackler den modstand, modgang og de udfordringer, som opstår og som vi møder igennem hele vores lange liv.

Vi tackler alle modgang forskelligt, det kommer an på en selv ens bagage og den situation, som man måtte stå i.

Jeg vælger her to måder (der er sikkert mange flere), som man kan håndtere modstand og udfordringer på.

Enten har man en mentalitet, hvor man med egen indflydelse tror på, at man kan handle sig ud af alting, da man gennemgående tror på, at man altid kan skabe sig en bedre fremtid uanset hvilken modgang man måtte møde.

Eller man har en mentalitet, hvor man får ondt af dig selv, hvor man nærmest går helt i stå og tror at hele verden er imod en.

Det skal for en god orden skyld nævnes, at jeg ikke tror på og har aldrig set en som bare rejser sig op og takler sin modgang med et rungende yes, det skal jeg nok klare. Men der er nogen, som lettere børster modgang af sig end andre.

Uanset mentaliteten er der ikke noget facit, der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Det vigtigste er, at man prøver at mærke og rumme det hele, det hele må gerne være der.

Nogen gange skal vi mærke alt kaoset, det hårde og det smertefulde inden, vi er klar til at rejse os op igen.

Vi må gerne tænke negative tanker, da de er en del af livet, vi skal bare ikke lade os marinere i det alt for længe - altså blive i den tilstand.

På et tidspunkt skal vi beslutte os for, at tænke positivt, kærligt og venligt om os selv og vores fremtid og genfinde troen på at alt nok skal blive godt igen.

Hvis vi ikke lige kan finde vejen selv, så er der ikke noget forkert i at man rækker hånden ud mod en hjælper i en svær stund, det er derimod modigt og selvkærligt.

Når vi oplever modgang i livet, så lærer vi noget nyt om os selv hver gang. Den læring kan ingen tage fra os, og vi er nogle erfaringer rigere.

Vi bliver livskloge og får en god portion selvindsigt.

Hvis vi er heldige kan vi tage den læring og selvindsigt med ud i verden, så den kan sprede sig som ringe i vandet.

Så det kan faktisk være en god ting, når livet slår knuder.

Kram

Charlotte Rønneberg