357590614967133.
top of page

Når følelserne sidder fast: Hvorfor kroppen holder igen, og hvordan du finder vej igennem

10. sep.
7 min læsning


Når følelserne sidder fast: Hvorfor kroppen holder igen, og hvordan du finder vej igennem


Nogle gange rammer livet på en måde, hvor ord ikke slår til, og tårerne udebliver.


Man føler sig tung, fastlåst eller måske mærkelig flad, som om der ligger et usynligt filter mellem en selv og verden.


Følelserne er der et sted, men de vil hverken frem eller tilbage.


Det er en tilstand, mange kender, men sjældent forstår indefra. For hvad er det egentlig der sker, når følelser sætter sig fast i systemet?



Hvad betyder det, når følelser sidder fast?


At følelser sidder fast betyder kort sagt, at en oplevelse eller en tilstand ikke er blevet bearbejdet og forløst af nervesystemet.


Når vi oplever stress, sorg, chok eller langvarigt pres, reagerer kroppen automatisk ved at gå i beredskab (kamp, flugt eller frys).


Hvis situationen er for overvældende, eller hvis man ikke har tryghed til at rumme det, der sker, må kroppen beskytte sig selv.


Den gør det ved at lægge låg på.


Følelserne bliver simpelthen parkeret i kroppen, fordi nervesystemet vurderer, at det er for farligt at mærke dem fuldt ud her og nu.


Er det alle følelser, der sætter sig fast?


Det er sjældent de lette og glædelige følelser, der sætter sig fast.


Det er de komplekse og overvældende følelser, som psyken i øjeblikket ikke kan rumme – primært sorg, vrede, frygt, skam og afmagt.


Når vreden for eksempel ikke får lov til at komme ud, kan den vende indad og blive til selvkritik eller depression.


Når sorgen ikke kan grædes ud, kan den sætte sig som en konstant, dump vemodighed i brystet.



Er det spændinger, traumer eller noget helt tredje?


Det er en blanding af det hele, for krop og psyke er flettet fuldstændig sammen:


Fysiske spændinger: Musklerne trækker sig sammen som en naturlig reaktion på stress og forsvar. Hvis beredskabet ikke slukkes igen, forbliver musklerne spændte (for eksempel i kæber, nakke, skuldre og mave), hvilket skaber fysiske smerter og uro.


Traumer: Et traume er ikke kun en begivenhed, men det efterladte, uforløste chok i nervesystemet. Når en hændelse er for voldsom til, at hjernen kan nå at bearbejde den, bliver den lagret som sanseindtryk og kropslige reaktioner frem for som en afsluttet fortælling.

Kronisk overbelastning: Det behøver ikke være ét stort traume. Det kan også være langvarigt pres, hvor man gang på gang overskrider sine grænser og ignorerer kroppens signaler. Til sidst giver systemet op og slukker ned for følelserne for at overleve.


Hvor gemmer følelserne ofte sig i kroppen og er det som spændinger?


Følelser, der ikke bliver forløst, sætter sig sjældent tilfældigt, de finder ofte specifikke fysiske fristeder i kroppen, hvor musklerne ubevidst trækker sig sammen for at holde igen:


Kæber og tænder


Dette er et af de mest klassiske steder for fastlåst vrede, frustration og ord, man blev nødt til at synke.


Når man "bider tænderne sammen" for at klare  igennem, skaber det intense spændinger i kæbemuskulaturen.


Nakke og skuldre


Her sætter ansvaret og byrderne sig.


Følelsen af at "bære hele verden på sine skuldre" eller konstant være på vagt (alarmberedskab) viser sig som stramme, hævede skuldre og en stiv nakke.


Brystet og hjorteregionen


Sorg, savn og hjertesorg samler sig som en fysisk snurren eller et tryk midt i brystet.


Det er også her, mange mærker den manglende evne til at græde, fordi musklerne omkring ribbenene og mellemgulvet spænder op for at holde tårene tilbage.


Mave og solar plexus


Frygt, uro og chok rammer direkte i maven, som ofte kaldes kroppens "andet hjerne".


Her kan følelser sætte sig som en hård knude, kvalme eller en konstant, udmattende fordøjelsesspænding, fordi kroppen forsøger at beskytte sin mest sårbare kerne.


Når vi forstår, hvordan psyke og soma er flettet sammen, får vi en helt konkret nøgle til at forstå vores egne reaktioner.


Kroppen fungerer som en form for fysisk hukommelse, hvor angst, depression og svære følelser og stress sætter sig som muskelspændinger, når vi ubevidst forsøger at holde igen mod det, der gør ondt.


Ved at vide præcis hvor følelserne typisk lagrer sig – fra den sammenknebne kæbe til det fastlåste bækken – kan vi flytte opmærksomheden fra et overvældende tankemylder og ind i kroppen.


Denne kropslig bevidsthed gør det muligt at opdage spændingerne i opløbet og give nervesystemet den tiltrængte regulering via tryghedssignaløvelser, så stress, angst og fastlåste følelser kan begynde at give slip.


Som terapeut og igennem online forløb RO arbejder vi målrettet med netop denne kropsforankrede tilgang.


Fordi svære følelser og stress ofte sætter sig som ubevidste muskelspændinger i kroppen, er det ikke nok udelukkende at tale problemerne igennem – vi er nødt til at inddrage kroppen for at skabe en dyb og varig forandring.


I RO arbejder vi med:


Kropslig opmærksomhed og genkendelse


Du lærer at spotte de fysisk fastlåste zoner – uanset om det er det mentale pres i hovedet, snøren i brystet eller frys-reaktionen i bækkenet – så du kan opdage kroppens signaler, før stressen tager over.


Regulering af nervesystemet


Gennem konkrete øvelser og vejrtrækning arbejder vi direkte med at berolige nervesystemet, så kroppen får tilladelse til at give slip på de dybe, ubevidste spændinger.


Et trygt rum for integration


Forløbet skaber en ramme, hvor du med selvmedfølelse og nærvær kan møde det, der føles svært, så du kan bevæge dig fra overvældelse og kontrol til dybere ro og autenticitet .



Hvad kan man gøre ved det?


Vejen ud af fastlåsthed handler ikke om at tvinge eller analysere sig igennem.


Det handler om at skabe den tryghed, som nervesystemet mangler for at turde give slip.


Skab kontakt til kroppen i det små: Start med det, der er ufarligt. Læg mærke til føddernes kontakt med gulvet, mærk temperaturen på vandet, eller rul blidt med skuldrene. Det minder kroppen om, at den er i nuet og ikke i akut fare.


Anvende mange forskellige tryghedsøvelser og redskaber der sender spm tryghedssignaler til hele dit system. Det er et MUST!


Små og flere forskellige lette kropslige øvelser dagligt med tryghedssignaler virker så godt på et usikkert system.


Det skal gøres nænsomt og blidt.


Reguler nervesystemet: Gennem rolige vejrtrækninger (hvor udåndingen er længere end indåndingen) aktiverer du den del af nervesystemet, der fortæller kroppen, at den kan slappe af.


Søg professionel støtte: Hvis følelserne har siddet fast længe, eller hvis der ligger dybere traumer bag, kan det være uoverskueligt at løsne dem på egen hånd.


Kropsterapi, traumeorienteret psykoterapi eller somatiske metoder er eminente til at hjælpe kroppen med at forløse det, der er stivnet.


Jeg anvender alle disse metoder i både mine kropsbehandlinger og 1-1 samtaler



Hvad med dem, der ikke kan græde?


For mange er det største savn og den største frustration netop dette: Jeg kan ikke græde.


Man mærker, at der er en kæmpe sorg eller et enormt pres indeni, og øjnene svier måske, men tårerne vil ikke komme.


Det føles som at stå foran en lukket dør, hvor nøglen er væk.


Manglende evne til at græde er sjældent et udtryk for manglende følelser.


Tværtimod er det ofte et tegn på, at følelserne er så overvældende, at kroppen har sat en effektiv prop i for at forhindre, at man vælter omkuld.


Hvis systemet før har oplevet, at det var for utrygt at falde fra hinanden, holder det igen med al sin kraft.


Tårer kræver nemlig en grundlæggende følelse af tryghed og overgivelse.


Man kan ikke tvinge tårer frem; man kan kun gøre sig modtagelig for dem.


Hvordan får man dem løsnet?


Når tårene eller de fastlåste følelser skal have lov til at flyde igen, handler det om at nærme sig proppen med blidhed frem for pres:

Stop med at forlange det


Gå væk fra tanken om "Nu skal jeg græde, nu skal det ud". Det skaber bare et nyt præstationspres, som spænder systemet endnu mere op.


Find de bløde genveje


Nogle gange kan tårerne ikke åbnes indefra, men skal vækkes udefra. Det kan være gennem musik, der rammer noget dybt i en, en film, en smuk naturoplevelse eller ved at kigge på et gammelt fotografi. Lad kunsten eller musikken føle for dig, når du ikke selv kan.


Giv plads til vreden eller frustrationen. Sorg og gråd er ofte svære at nå, hvis der ligger vrede eller modstand ovenpå. Nogle gange skal der rystes, trampes i gulvet eller slås i en pude for at få det første lag af spænding ud, før tårerne kan finde vej.

Vær med det, der er (også selv ingenting er det)! Hvis der ingenting sker, når du sidder med din sorg, så sig højt til dig selv: "Det er helt okay, at der er tomt lige nu. Jeg er her."


Følelser, der sidder fast, er ikke defekte.


De er blot loyale vogtere af en smerte, du engang var nødt til at beskytte dig imod.


Du er heller ej defekt


Når du møder den låste tilstand med tålmodighed og venlighed frem for krig, begynder proppen stille og roligt at give efter.




En vej tilbage til dig selv: Der er altid et håb


Når følelserne sidder fast, kan det føles, som om muren er permanent, og at kulden eller følelsen af fastlåsthed aldrig vil slippe taget.


Men sandheden er, at kroppen aldrig holder fast for at straffe dig – den holder fast for at beskytte dig, indtil den mærker, at det er trygt at give slip.


Håbet bor i kroppens egen evne til at hele.


Ligesom et sår lukker sig, når det får ro og omsorg, vil nervesystemet også løsne sine lag, når du møder dig selv med tålmodighed frem for krav.


Du behøver ikke at forcere processen eller tvinge tårene frem.


Hver gang du trækker vejret dybt ned i maven, hver gang du mærker dine fødder mod gulvet, og hver gang du rummer din egen sårbarhed uden at dømme den, sender du et signal til kroppen om, at faren er ovre.


Skridt for skridt kan du bevæge dig fra at være en fastlåst beskytter af din egen smerte til at blive den, der favner den – og derigennem finde vejen hjem til din fulde livskraft igen.



Vil du have støtte på rejsen?


Mød Online Forløbet RO


Det kan også kombineres med Hjertets Værktøjskasse der er over 259 øvelser og redskaber.


Værktøjskassen er fyldt med tryghedsøvelser og redskaber der sender tryghedssignaler til hele dit system.


At navigere i fastlåste følelser, kropslige spændinger og nervesystemets forsvar kan være svært at stå med helt alene.


Derfor er Online Forløbet RO skabt til dig, der ønsker et trygt, guidet rum til at lande i dig selv.


I forløbet arbejder vi nænsomt med at:


Regulere nervesystemet, så kroppen lærer at give slip på det ubevidste beredskab.


Skabe kropslig kontakt, hvor du trin for trin lærer at lytte til kroppens signaler frem for at overhøre dem.


Løsne op for det stivnede, så der igen kan blive plads til frihed, åndedræt og følelsesmæssig bevægelighed i hverdagen.


Forløbet foregår i dit helt eget tempo, hvor du kan dykke ned i materialet, når det passer ind i dit liv, omgivet af et trygt og rummeligt fokus på selvmedfølelse.


Læs mere om Online Forløbet RO, og tag det første kærlige skridt mod mere ro og indre frihed.





 
 
 

Kommentarer


bottom of page