Når vi er angste ellers stresset så spænder vores muskler i kroppen nemt op.
Vi kan ikke finde ind til den helt rene ro
Kroppen har spændt mange af musklerne op, uroen spreder sig, kroppen sitrer, vejrtrækningen er måske hurtig og sindet er i oprør.
Vi sukker efter bare et minuts indre ro
Så hvordan kommer vi over i en tilstand af ren afslapning…
Det gør vi ved at blive bevidste og træne med de rette redskaber.
Vi skal simpelthen i AFSLAPNINGSTRÆNING
Afslapning er egentligt frivilligt at give slip på sine spændinger.
Denne spænding kan være en fysisk spænding i musklerne eller det kan være mentale eller psykologiske spændinger.
Når vi fysisk slapper af, så ændrer de impulser der sendes til hjernen karakter - impulserne opstår i de forskellige nerver i musklerne.
Denne ændring medfører en generel følelse af ro, både fysisk og mentalt.
Muskelafspænding har psykologiske fordele såvel som fysiske.
Gennem god afspændingstræning lærer du at genkende spændinger og opnå dyb afspænding.
For at det skal virke effektivt, skal du være en aktiv deltager.
Det vil sige, at du skal forpligte dig til en daglig praksis i mindst to måneder eller længere.
Hvorfor er det vigtigt at lave afspændingstræning?
Muskler er designet til, at de skal forblive i en afslappet tilstand, indtil de af nødvendighed skal udføre en aktivitet.
Under normale omstændigheder forbliver musklerne ikke på et højt spændingsniveau hele tiden, men bliver aktiveret og deaktiveret alt efter en persons behov.
Kamp-eller-flugt-responsen resulterer også i muskelspændinger.
Når folk har været under stress i lange perioder, så kan de opretholde høje niveauer af muskelspændinger. De kan over tid opleve muskeltræthed, smerte og de er i en form for konstant ængstelse.
Til sidst kan disse mennesker være ude af stand til at genkende spændinger eller slappe af.
Som et resultat af de høje niveauer af spænding kan disse mennesker let føle sig irritable, nervøse eller ængstelige.
Når nogen lever i en konstant høj spændingstilstand, så er det lettere at blive angst eller for et panikanfald at opstå, fordi kroppen allerede er stærkt aktiveret.
En mindre hændelse, såsom at sidde fast i trafikken eller høre en høj lyd, det kan udløse yderligere spændinger, som igen kan føre til hyperventilation og panik.
Konstant spænding har en tendens til at gøre folk overfølsomme, og de kan reagerer på mindre og mindre begivenheder, som om begivenhederne var eller er af truende karakter.
Ved at lære at slappe af så kan du reducere de generelle niveauer af ophidselse og spændinger og få kontrol over disse uhensigtsmæssige angstfølelser.
Bemærk ved at anvende denne taktik, så er det, det modsatte af kamp-eller-flugt-svaret.
Selvom du måske føler at din hjerne og krop fortæller dig det modsatte.
Nogle spændinger kan være gode for dig, derfor er det vigtigt, at du lærer at skelne mellem nyttig og unødvendig spænding.
At have for meget hverdagsspænding er unødvendig.
I hverdagen er der kun ganske få muskler involveret i at opretholde normal kropsholdning f.eks. siddende, stående eller gående.
Men nogle gange er en stigning i spændingen yderst gavnlig, for eksempel når du er ved at falde eller hvis du spiller badminton.
Ligeledes kan det sikkert også være en god hjælp at spænde lidt op inden en jobsamtale eller en eksamen.
Så man skal ikke blive bange for denne type generelle spændinger.
Men som sagt kan en spænding være unødvendig når:
(a) den ikke udfører nogen nyttig alarmfunktion
(b) når den er for høj til den involverede aktivitet
(c) når den forbliver høj, efter at den aktiverende situation er overstået.
Så ind imellem sker der altså en “overspænding”.
For at få mere kontrol over din angst, følelser og generelle fysiske velbefindende så er det vigtigt at lære at slappe af.
For at gøre dette skal du:
1. Lære at genkende spændinger
2. Lære helt generelt at kunne slappe af i hele din krop
3. Lære at slippe spændinger i specifikke muskler.
4. Genkende en spænding
Så prøv at gøre følgende overvejelser:
1. Hvor mærker du spændinger i din krop?
2. Udviser dine muskler særlige karakteristika af spænding såsom ømhed, træthed eller føles de hårde?
3. Hvilke reaktioner i dig selv fører til øget spænding? (fx frustration, overraskelse, vrede)
4. Hvilke ydre begivenheder fører til øget spænding? (f.eks. kø, ventetid ved lyskryds, arbejdspres, sociale begivenheder etc.)
Når du har overvejet ovenstående, så kan du begynde at arbejde med redskaberne og øvelserne til afslapning.
Du kan finde mange af øvelserne under artikler eller i Online Forløbet
Derudover vil du også i forløbet arbejde med, hvad der fastholder og fastlåser dig i spændingerne.
Du kan også booke en samtale med mig sammen med Online Forløbet, så sætter jeg dig i gang med et intensivt afslapningstræningsforløb.
Du vil udover dette modtage et særligt afslapningsprogram ved siden af, så du kan komme i gang med at finde ind til roen.
For roen bor indeni i dig, du skal bare finde derind.
Comments