Hjælp ferietid hvad gør jeg?

Ferietid, børnene kommer eller er hjemme hele dagen, min partner trænger til kvalitetstid, familien skal besøges og der er aktiviteter i hobetal.

Hjælp hvad skal jeg gøre?

Det er helt normalt at føle et enormt pres og skyld i en sådan situation.

Det er en rigtig svær situation at stå i, når man kæmper med stress, angst og depression, samtidig med at børnene og familien har ferie og naturligvis har behov for opmærksomhed og aktivitet.

Husk, at du gør dit bedste, og det er vigtigt at være venlig mod dig selv.

Du kan lære at håndtere ferien uden at føle et overvældende pres eller skyld.

Noget af det vigtigste er at håndtere forventningerne – til dig selv og ferien

Perfektion er ikke målet

Glem alt om den perfekte ferie med et overfyldt program.

Accepter, at ferien i år handler om ro, nærvær og at få hverdagen til at fungere.

Det er okay, hvis ikke alt er perfekt.

Alle glæder sig normalt vis, når ferien står for døren især vore kære børn.

Forældre-rollen kan være udfordrende for alle.

Men for en stresset, angst eller deprimeret forældre, der kan ferien være trættende og drænende, i stedet for at være opløftende og energiopbyggende.

Du kan virkelig føle, at det hele er opslidende, og at du ikke slår til som forældre.

Samtidigt iagttager du diverse sociale medier oversvømmes med billeder af aktive forældre og deres børn, så du føler dig endnu værre tilpas.

Men husk på at "andres" indlæg ofte ikke afspejler det virkelige liv, det er ofte blot et splitsekunds højdepunkt på deres dag.

Så vær ikke for hård ved dig selv

Forældreskab er hårdt arbejde!

Når man er syg, stresset, angst eller deprimeret, så kan man ikke lige så meget som tidligere.

For nogle er det en længere periode der kan strække sig fra uger til flere år.

Det er svært at navigere i, når man har børn og familie.

Vi forventes, at gøre alt godt for vores børn, og gør dem godt i alle henseender af livet.

Men vi er altså kun mennesker med alle vores fejl og mangler - alle mennesker har fejl og mangler - og bravo for det.

Man kan så diskutere, hvad der kendetegnene ved det at være en god forældre.

Er det at være fortravlet som du sikkert var tidligere før stressen eller hvad snakker vi om?

Det er ikke let at være forældre, især ikke hvis du føler dig usikker som forælder. (Som du med garanti  ikke har nogen grund til).

Vi har alle prøvet at føle skyld.

Nogle har desværre en tendens til nemt at føle (stor) skyld og får nemt dårlig samvittighed som forældre.

Især hvis du allerede er energisvækket eller syg, og du ikke kan handle eller agere som "normale" raske forældre kan.

Men ofte er dette perspektiv helt forkert.

Vi har en tendens til at dømme os selv alt for hårdt, og vi tolker ud fra, hvad vi "forventer" af os selv, og hvordan vi selv synes en god mor eller far burde være eller skulle kunne og ikke kunne.

Du skal simpelhen "smide" ordene burde, skal, plejer væk fra dit ordforråd.

Det eneste, du skal kunne, det er at være dig, med alt hvad du indeholder.

Vi indeholder alle tidsler og roser på livets pallet. Sådan skal det være.

Dit barn eller dine børn elsker dig for den du er, og ikke for den, du tror, du burde være.

Men din rolle som forældre lige nu, der er jeg helt sikker på, at med de ressourcer du har tilgængelig, der gør du dit allerbedste.

Mere kan vi ikke gøre

Laver vi fejl - JA

Er der ting, som vi kunne have gjort anerledes - JA

Men vi får vi ikke noget ud af, at nedvurdere os selv.

At du måske ikke har megen overskud i hverdagen, det gør dig ikke til en dårlig forældre.

At du nemt bliver usikker eller urolig, det gør dig ej heller til en dårlig forældre.

At du græder indimellem foran dine børn, det gør dig ej heller til en dårlig forældre.

At du ikke kan deltage i nogle arrangementer eller aktiviteter o ferien, det gør dig ej heller til en dårlig forældre.

Vi behøver ikke suse rundt, være igangsættende eller tage på lange ferier, for at kunne være en god forældre.

Hvad er så kendetegnene ved en god forældre?

En god mor er blandt anden en, der er en god rollemodel.

Så kan vi så diskuterer, hvad en god rollemodel er.

Men det er bl.a.:

• En der udviser konsistens

• En der skaber en tryg base og hjem

• En der får barnet til at føle sig tryg

• En der ser, hører og tager hendes barn alvorligt.

• En der krammer, nusser og aer barnet

• En der giver barnet kærlighed og omsorg

• En der tager sig af barnets grundlæggende behov

Alt dette er jeg sikker på, at du har givet dine børn X 100.

Så kæreste du, vær ikke så dømmende og hård ved dig selv.

Et ordsprog siger:

"Vær først blid over for dig selv, hvis du ønsker at være blid over for andre."

Det som vi siger til os selv, det påvirker radikalt kvaliteten af vores liv og vores evne til at ager.

Give dig selv støtte og opmuntring i denne tid i stedet for at være hård og dømmende.

Når du er presset, så prøv at være opmærksom på hvilke beskeder du sender til dig selv?

Er de alarmerende ("Åh nej, denne ferie bliver forfærdeligt!") eller beroligende ("jeg kan klare denne ferie")?

Tro på at det kan lykkes

Det vigtigste, du kan gøre, hvis du står midt i ferien og er stresset, det er at passe på dig selv.

Nære dig selv.

Tag det roligt med dig selv

Det er nemt at blive overvældet, når man står midt i unger der skriger, mad der skal laves, børn der skal aktiveres - og man orker ikke engang at gå i bad.

Hvad gør man så?

Vær realistisk med, hvad du vil være i stand til at opnå i resten af ferien, især hvis du også skal balancere dig selv og eller børnene i den tid.

Glem ikke at have velfortjent 'mig-tid'.

Du kan også kalde det Tid til mig" og "Tid til os"

Selvom det eneste, du har tid til, det er et langt bad eller 5 minutter hist og pist, så sørg for, at du har muligheden for at lukke døren til din familie og lade op.

Skab en klar adskillelse mellem perioder, hvor du har brug for at trække dig, og perioder hvor du er mere tilgængelig for leg.

Kommuniker dette tydeligt.

Husk, at du ikke er alene om at have det svært.

Mange forældre oplever perioder med lavt overskud. Prioriter din egen trivsel, for det er grundlaget for at kunne være der for dine børn på den lange bane.

Sørg for at have plads til dage, hvor I ikke laver noget, så du som stresset. Deprimeret eller angst kan slappe af.

Som trængt skal man huske at lade meget op, få den nødvendige ro og hvile til at restituere, derfor skal du lave nogle gode oaser, hvor du kan lade op i flere gange dagligt

Brug dagligt dine afstressende redskaber, så du bliver afstresset ellers kan det hurtigt blive for meget. 

Du skal have tid til dig selv.

Tag et hvil midt på dagen

Hvis børnene er meget små, så sig I alle skal hvile midt på dagen.  

Dine børn vil bemærke, at du har slappet af og sætter pris på at have en mere rolig og centreret forælder.

Slå skyldfølelsen fra

Det er blevet berørt og forklaret tidligere i denne artikel.

Selvfølgelig elsker du at tilbringe tid med dine børn, men der er ingen grund til at føle skyld for at ville have hvile-tid, pauser osv

Når vi holder ferie, så kan det være lang tid at tilbringe med nogen, selv dine egne børn, så sæt pris på, at I til tider vil have tid væk fra hinanden.

For dem der ikke har mulighed for at være væk fra arbejde hele ferien, så er det nemt at føle, at man svigter børnene.

Man kan også føle stor skyld over at være stresset, angst, deprimeret eller syg , da man så skal have meget hvile-tid

Nogle er så deprimeret og stresset, så de intet kan.

Husk at du bestemt ikke er den eneste forælder i denne position.

Snak med en professionel og få råd til hvad du kan gøre, jeg laver ofte handle -og restitueringsplaner med mine klienter til hverdag og ferier.

Snak også med andre angste, deprimerede, stressede, der skal balancere imellem sig selv og børnene, måske endda lav en gruppechat, hvor I alle kan lufte jeres frustrationer og støtte hinanden henover sommeren.

Du kan finde en gruppe på Facebook , derinde kan du finde ligesindede.

Du kan hente tip fra dem eller endda være i stand til at koordinere regelmæssig børnepasning med dem.

Mind dig selv om, at du gør dit bedste

Du er syg, og det er en udfordrende periode.

At du tænker over, hvordan du bedst muligt håndterer situationen, viser, at du er en kærlig forælder.

Det er ikke børnenes skyld

Det er afgørende, at dine børn forstår, at din tilstand ikke er deres skyld.

Fortæl dem det direkte.

Fokuser på kvalitet frem for kvantitet

Det handler ikke om at lave et væld af aktiviteter, men om at have gode, nærværende stunder sammen, når du har overskud.

Ti minutter fuldt nærvær er bedre end en time, hvor du er fraværende.

Husk, at det vigtigste er at passe på dig selv, så du gradvist får det bedre. Det er en investering i hele familiens trivsel på lang sigt.

Når skyldfølelsen driller så anerkend dine følelser og mindsk selvbebrejdelsen.

Det er altafgørende at anerkende, at dine følelser er gyldige. Stress, angst og depression er ikke noget, du vælger.

De er reelle sygdomme, der påvirker din energi, dit overskud og din evne til at fungere.

Du er ikke en dårlig forælder

Den skyld, du føler, kommer ofte fra en dyb forpligtelse til at ville det bedste for dine børn.

Men den kommer også fra en urealistisk forventning om at være en "superforælder", der altid har overskud.

Du gør det bedste, du kan, med de ressourcer du har lige nu.

Fjern "burde"-tanken:

Vi har alle en tendens til at tænke "jeg burde kunne mere", "jeg burde være gladere", "jeg burde lege mere med børnene".

Disse tanker er ofte ødelæggende.

Erstat dem med "jeg har brug for", "jeg kan", "jeg gør det, jeg formår".

Forstå den onde cirkel

Når du føler skyld, kan det forværre din angst og depression, som igen mindsker dit overskud.

Ved at bryde skyldfølelsen, kan du faktisk skabe en positiv spiral mod mere ro og energi.

Identificer kilden til skyldfølelsen

Er det samfundets forventninger til "den perfekte forælder"? Er det dine egne forventninger?

Når du forstår, hvor skyldfølelsen kommer fra, kan du begynde at udfordre den.

Behandl dig selv, som du ville behandle en god ven, der var i samme situation.

Ville du dømme dem hårdt? Sandsynligvis ikke.

Vær lige så venlig og forstående over for dig selv.

Realistiske forventninger - Dit bedste er godt nok, især når du kæmper med sygdom.

Fejr de små ting.

Hvis du formåede at have 20 minutters nærvær med dit barn, eller fik taget en kort pause, er det en succes.

Anerkend dig selv for det.

Hvis skyldfølelsen fylder meget, kan det hjælpe at skrive dine tanker ned.

Det kan give et overblik og hjælpe dig med at bearbejde følelserne.

Vær smart med din tid

Bare fordi børnene har fri fra skole, betyder det ikke, at tøj ikke skal vaskes, og gulvene ikke skal støvsuges.

Desværre får vi aldrig en pause fra huslige pligter.

Hvorfor ikke prøve at koordinere en dag eller 2 derhjemme hver uge, hvor du kan få børnene til at støtte dig med alderssvarende gøremål?

Selv meget små børn kan hjælpe lidt til.

Fortæl dem om dine udfordringer, og at dette er en svær tid, hvor alle skal hjælpe til.

Det kan de godt forstå.

I kunne endda bruge tiden til at lave mad sammen, måske lære børnene at lave enkle bagværk eller uddelegere madlavningen til din partner eller familie eller veninder.

Når du skal planlægge din tid for at spare energi og skal kommunikere med dine børn, så skal du tænke dig om.

Hvordan du taler med dine børn om din tilstand er afgørende for at mindske skyldfølelsen og skabe forståelse

Hvis dine børn er små, kan du bruge enkle metaforer som hjælp f.eks.:

"Mor/far har et batteri, der er lidt fladt lige nu, ligesom en telefon der skal lades op. Jeg har brug for ro til at lade op, så jeg kan lege mere med jer senere."

Eller:

"Jeg har en sommerfugl i maven, der nogle gange gør, at jeg har brug for at sidde stille."

Fokuser på, hvad du kan give, ikke hvad du ikke kan, i stedet for at sige:

“Jeg kan ikke lege med dig nu", sig "Jeg har brug for 15 minutters pause, og så kan vi se en serie sammen eller jeg kan se dig bygge LEGO."

Undgå at belaste børnene med dine følelser

Selvom det er vigtigt at være åben, skal du undgå at overvælde børnene med detaljer om din angst eller depression.

De skal ikke føle sig ansvarlige for dit velbefindende.

Anmod dem om hjælp i stedet for at give ordrer

Kunne du hjælpe mor med at være stille i 10 minutter?" virker bedre end "Vær stille nu!".

Husk at rose dine børn, når de respekterer dine behov for ro eller når de leger godt selv.

Det styrker deres selvværd og opmuntrer dem til at fortsætte den adfærd.

Prøv at håndhæve en rutine, når I nærmer jer en hverdag igen.

Det vil være en fordel for dig at sikre, at dagene forløber gnidningsløst og er strukturerede, men det vil gøre overgangen tilbage til skole eller vuggestue lettere for børnene, når ferien slutter.

Planlæg så meget som muligt

Selv i ferien kan en vis struktur give tryghed og forudsigelighed for både dig og børnene.

Lav evt en løs dagsplan.

Du behøver ikke time-for-time planlægning, men en overordnet plan kan være nyttig. F.eks.:

Formiddag: Rolig leg og hygge.

Eftermiddag: Kort tur ud eller skærmtid.

Aften: Fælles mad og afslapning.

Visuel plan (til små børn)

Lav en simpel billedplan over dagen.

Det hjælper små børn med at forstå, hvad der skal ske, og mindsker spørgsmål.

Tegn f.eks. en tegning af en bog for læsestund, et tæppe for filmtid, og et ur for din pause.

Om ikke andet hvis du kan, så prøv at gå i seng hver aften med en lille plan for den kommende dag, så du ikke tænker på det hele natten.

Hvis du ikke har en idé om, hvad dagen vil bringe, så kan det ofte føre til uproduktiv tid og bekymringer hele natten, hvor der ikke opnås noget.

Du behøver aldrig at lave, igangsætte eller planlægge noget til hver dag.

Børn vil også gerne have fri, og som stresset skal du have fri meget af tiden til at restituere (helst hver anden dag).

Hvis du ikke kan lave noget lige pt., hvis din energi er så lav, så få din familie involveret.

Det er meget vigtigt.

En uge ude ved bedsteforældrene er også dejligt for børnene.

Ens partner hvis man har en, skal også tage ansvar.

Hold øje med vejret og planlæg omkring vejrudsigten.

Hvis vejret ikke er godt, så ring til deres familie, venner og andre forældre for at arrangere et par legeaftaler.

Hvis børnene har nogen at lege med, så behøver du ikke kæmpe mod kedsomhed på regnvejrsdage.

Børn har også godt af at slappe af, de må gerne kede sig, de skal ikke underholdes hele tiden.

De har brug for ferie.

Altså slap af tid.

Lad børnene komme med input

Ingen gider slæbe rundt på sure børn, som helst vil være andre steder, end hvor I er.

Det vil få dagen til at føles dobbelt så lang og smertefuld.

Ved at give dine børn mulighed for at give input til de daglige aktiviteter, vil de føle sig involveret og villige til at acceptere, at de skal gøre noget, de ikke nødvendigvis selv ville vælge, da de ved, at deres forslag kan ske på et senere tidspunkt.

Husk jo mere involveret de føler sig i planlægningsprocessen, jo mere villige vil de være til at gå med på det, selvom det blot er at vælge aftenens måltid.

Du kan skabe minder og have det sjovt med dine børn, uanset hvad dit budget og energi-niveau er.

Vær kreativ og husk at nyde denne tid, da den trods alt ikke varer evigt.

Hvis energien er meget lav en dag, så ser i film fra sofaen eller sengen hele dagen, det er også hygge.

Føl ikke, at du behøver at lave vilde, dyre og ekstravagante aktiviteter hver dag og hele tiden, spred disse øjeblikke over dagene eller ugerne, så du og børnene har dage at se frem til.

Kvalitetsøjeblikke behøver ikke at koste spidsen af en jetjager eller tag ret lang tid, og de bedste og mest mindeværdige tider sker ofte i hjemmet.

Hvis meget angst, stresset eller deprimeret så skal en aktivitet være på max 1-2 timer.

Disse dyrebare ferier med børnene vil være det, du ser tilbage på i fremtiden.

Giv dem et par valgmuligheder for aktiviteter, der passer til dit energiniveau.

Når de er med til at vælge, føler de sig set og hørt, og forventningerne afstemmes.

Sørg for at prioriter ro og pauser

Lav “Nattøjsdage" og hjemmehygge gode, nærende og hyggelige aktiviteter, der bærer dig og resten af din familie.

Det er helt i orden at have dage, hvor I ikke laver en masse, men hygger derhjemme.

Film, brætspil, læsning, tegning eller bare at ligge på sofaen og slappe af kan være guld værd.

Børn har ofte også brug for at kede sig lidt.

Indlæg faste "pauser" til dig selv

Aftal med dine børn, at du har brug for x antal minutter/timer til dig selv hver dag, hvor de skal lege selv eller med hinanden.

Skærmtid kan også bruges som en midlertidig løsning, hvis det giver dig den nødvendige ro.

Fjern skylden omkring dette – din ro kommer hele familien til gode.

Tal med dine familie og børn (i børnehøjde)

Afhængigt af børnenes alder kan du forklare dem, at mor/far har brug for mere ro i denne periode.

Brug enkle ord og undgå at give dem skyld eller bekymre dem unødigt.

Sig for eksempel: "Mor har brug for at lade op i ferien, så vi skal lave nogle rolige ting sammen, og jeg har brug for nogle pauser."

Det er SÅ vigtigt, at du tager en snak med dine børn omkring din situation.

Børn forstår meget mere, end vi tror, og de kan og er gode til at aflæse dit kropssprog.

Så engagere dem, klæd dem på med konkret viden, og de vil være villige til at hjælpe mere til.

De vil også bedre kunne forstå, hvorfor du agerer, som du gør.

Du skal bare være ærlig.

Jeg holder mange pårørende-samtaler med klienter, så børn og ægtefælle er klædt helt på til opgaven.

Til sidste pas på dig selv

Det at holde ferie, det slider på et trængt, angst og stresset system.

Især hvis du føler dig presset, har dårlig samvittighed eller overpræsterer ift dit konkrete energiniveau.

Sæt din aktivitetsniveau efter dit nuværende energiniveau helst under.

Det er meget typisk, at dage eller uger efter en ferie, at det er der, hvor mange melder sig syge med stress eller at der sker en forværring.

Så kommer symptomerne

De fleste kan ikke komme op i gear igen, da de slet ikke har været nede i gear til at begynde med.

Når man så i forvejen er stresset, så kan man ikke holde til det ekstra pres som ferien kan igangsætte.

Hvis dit system er i konstant alarmberedskab og er på konstant vagt overfor enhver mulig fare så som ekstra aktiviteter, udfordringer, pres, belastninger, børne-konflikter, støj etc.

Hvis din krop ikke får den fornødne ro og hvile, som der skal til for at kunne fungere og klare de mest basale og nødvendige grundlæggende funktioner som fordøjelse, optagelse af vitaminer og mineraler, cellefornyelse og restitution.

JA så bliver du kørt helt i sænk, og det tager langt tid at komme op igen.

Men

Du kan forbygge dette i at ske

Du kan benytte daglige redskaber og øvelser, så dit alarmberedskab bliver afblæst, og du får den nødvendige ro og hvile til hele dit sensitive system.

Hvis du vil have mulighed for at opnå ro i denne stressende ferietid, så tilmeld dig Online Forløbet RO.

Der får du redskaber og øvelser, der kan få dit systems-alarmberedskab ned.

Plus du vil kunne bearbejde din depression, angst og stress.

Du vil blive guidet blidt og nænsomt igennem stressen faser og ud på den anden side af stressens og angsten grimme kløer.

Se mere her

Der er akutte redskaber i forløbet, der vil kunne give dig mere energi til din ferie, du du booster dig selv og får redskaber der er enwegiopbyggwnse og beroligende.

Til sidst hav fokus på de små øjeblikke

Når overskuddet er lavt, kan de store, perfekte ferieoplevelser føles uoverskuelige.

Fokuser i stedet på de små, nærværende øjeblikke: et smil, et kram, en kort snak, en hånd der holdes

Disse små øjeblikke bygger også stærke relationer.

Husk, at det at være en god forælder i denne situation handler om at være ærlig (i passende omfang), passe på dig selv, og skabe et trygt og kærligt miljø, selvom det ser anderledes ud end det "normale".

Det unormale kan også være nærende. kærligt og mindefuldt.