357590614967133.
  • Charlotte Rønneberg

Har du svært ved at sige, at du har stress, angst eller depression?

Opdateret: 5 dage siden


Tør du sige, at du har fået stress?


Tør du stille dig offentligt frem i en stor forsamling,

- og sige, jeg lider af angst, depression eller en anden mental lidelse?


Rigtig mange tør desværre ikke sige det eller indrømme det overfor dem selv, i hver tilfælde ikke den første tid.


Det er stadigvæk meget tabu-belagt, og det spiller desværre en stor rolle, når man skal fortælle om ens mentale udfordring eller lidelse.


Bare det at få diagnosen stress kan for mange være en svær pille at sluge.

Man føler ofte, at det er svagt eller et kæmpe personligt nederlag, at alle andre vil se skævt til en eller behandle en anderledes efterfølgende.

Vi kender alle de velkendte sætninger:

“Jeg burde have klaret mosten eller lugten i bageriet. Jeg holdt ikke distancen, eller jeg var ikke stærk nok eller god nok osv”


Men ALLE mennesker kan blive alvorligt stressede, hvis de rette omstændigheder er til det.


Det er faktisk sådan, at stress ofte rammer dem, der er ildsjæle eller dem, der knokler meget eller dem, der yder mest eller dem, der vil andre det så godt etc.

At få stress er ikke et nederlag, det er ikke tegn på svaghed - og alle andre ser ikke ned på dig efterfølgende.


Der er også meget almindeligt, at man oplever at få dårlig samvittighed, når man bliver sygemeldt.


Man føler, at man svigter sig selv, ens familie og arbejde, som kollega og som ven.


Når man får dårlig samvittighed, så kan den være medvirkende til, at man kommer til at stresse endnu mere, og så bliver man let fanget i en negativ spiral.

En sygemelding med stress er overhovedet ikke et nederlag, men det er et sikkert tegn på, at man har været udsat overfor en for langvarig overbelastning.


Så kære dig, lad være med at fordømme dig selv, og føl dig som en taber.

Du er kun et menneske, ikke en maskine, du skal være “taknemmelig” for, at din krop nu fortæller dig, at du skal til at passe på dig selv og være omsorgsfuld overfor dig selv.


Der kan være mange grunde til, at man går ned med stress.


Måske har du været en knokler, en fighter, en ildsjæl, en der har lavet alt for meget i alt for lang tid, og nu har du brug for hvile og ro.

Det er vigtigt, at du står ved dig selv, også de sider og egenskaber som er mindre flatterende og populære.

Hvis vi ikke står ved os selv, hvis vi ikke er autentiske, så skaber det en voldsom spænding inde i os selv.


Denne spænding kan være katalysator til endnu mere stress.


Du er den, du er, og du er helt okay.


Så du skal med stor stolthed råbe ned fra alle hustage, at du er træt lige nu, du er gået ned med stress.


Da det er dig lige nu.


For det er som sagt ensbetydende med, at du har knoklet og eller tilsidesat dig selv, og i stedet har hjulpet og serviceret andre.


Du har brugt alle dine ressourcer på alt andet end dig selv.


Du skal nu til at lære at prioritere og passe på dig selv.


Du har fortjent ro og et længere hvil, uanset om du mener det eller ej.

Sørg for at snakke med andre om det.

Bed om den rette hjælp, så du hurtigere kan acceptere dig selv og din stress, så du kan blive hurtigere rask.

For du skal ikke være flov over det, det gør dig ikke til et dårligere menneske vel?

Nej, overhovedet ikke

Der er ikke noget negativt eller forkert i at have fået stress. angst, depression eller en anden mental lidelse.


Du vil med tiden, kunne se tilbage på denne udfordrende periode i dit liv, som en tid, der faktisk gjorde dig til et stærk og erfaren menneske.


Så stå rank med ryggen og hold hovedet højt

- og sig jeg har stress, angst, depression eller en anden psykisk lidelse.


🙏🏼

75 visninger

 

gør dig fri af din

stress

  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2020 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser