357590614967133.
top of page

Fra bundløst mørke til en hverdag med RO og arbejde.

  • 16. maj
  • 3 min læsning

Opdateret: 18. maj


Fra bundløst mørke til en hverdag med RO og arbejde. 🌟


Nogle gange lander der ord i min indbakke, som minder mig om præcis, hvorfor jeg laver det, jeg gør. Denne utroligt stærke og ærlige beretning fik jeg fra en mandlig klient.


Jeg bliver simpelthen så rørt og taknemmelig, når mine klienter deler deres rejse med mig.


Denne historie er skrevet af en mand, der havde siddet fast i svær depression og angst i fire år efter et stresskollaps, før han kom i forløb hos mig, og fik adgang til RO og Hjertets Værktøjskasse.


Hans ord minder os om, at selv når man føler, man er gået fuldstændig i stå, så kan nervesystemet finde balancen igen – skridt for skridt.


Læs hans smukke beretning her:


Jens 55 år

Stress, angst og svær depression


Min personlige vej ud af mørket

Da alt ramlede, fandt jeg RO


For fem år siden slukkede lyset.


Det startede med et voldsomt stresskollaps, men det stoppede ikke der.


Kollapset trak tæppet fuldstændig væk under mig, og bagefter faldt jeg ned i et sort, bundløst hul af svær depression og en lammende angst, som jeg ikke anede eksisterede. Mit liv gik i stå.


Jeg kunne intet. Lå på sofaen i mere eller mindre fire år.


Alt gik i stykker ægteskab, børn, arbejde, helbred altså ALT.


I årene efter prøvede jeg alt. Virkelig alt.


Jeg var igennem det etablerede system i psykiatrien, jeg gik hos psykologer, og i ren desperation søgte jeg mod alternative behandlere.


Men intet bed sig rigtigt fast.


Det føltes, som om jeg var stagneret i min egen smerte – fanget i en evig venteposition, hvor jeg ikke kunne røre mig ud af stedet, og hvor håbet langsomt sivede ud af mig.


Da det så mørkest ud, tog min praktiserende læge fat i mig.


Min læge fortalte, at en anden patient havde talt om en terapeut med utroligt store ord.


Hendes navn var Charlotte Rønneberg.


Lægen sagde, at Charlotte havde en helt særlig evne til at hjælpe netop dem, der var gået fuldstændig i stå i deres helingsproces, og som ikke kunne komme sig.


Jeg må ærligt indrømme, at jeg var modvillig. Efter fire års mislykkede forsøg troede jeg ikke længere på, at der var noget, der kunne flytte mig.


Men med det sidste spinkle håb, jeg havde tilbage, kontaktede jeg hende.


Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget.


Fra vores allerførste møde mærkede jeg en forskel. Charlotte mødte mig ikke bare som et nummer i systemet eller som en diagnose, der skulle fikses.


Hun tog mig i hånden og hjalp mig igennem mørket – skridt for skridt, i et tempo, hvor min nervesystem kunne følge med.


Hun var her og der og alle vegne, altid nem at få fat i og skrev altid til mig for at opmuntre mig.


Jeg startede i et intensivt 1-1

samtaleforløb, og sideløbende fik jeg adgang til Hjertets Værktøjskasse og onlineforløbet RO. Det var her, det hele begyndte at vende.


Forløbet RO gav mig den struktur og de konkrete redskaber til selvregulering, som jeg desperat manglede i hverdagen, mens øvelserne fra værktøjskassen blev mit faste anker, når angsten forsøgte at tage overtaget.


Kombinationen af de dybe samtaler og de konkrete, daglige redskaber gjorde, at jeg langsomt begyndte at få fodfæste igen.


Det var ikke et quick-fix, men en tryg, guidet rejse tilbage til livet.


I dag er jeg kommet mig.


Jeg er tilbage.


Jeg kan arbejde lidt igen, og jeg har genfundet glæden ved hverdagen – noget, der for fem år siden virkede som en fuldstændig umulig utopi.


Jeg kan slet ikke takke Charlotte nok.


Hendes faglighed og professionalisme gav mig den tryghed, jeg havde brug for for at turde kigge på det, der gjorde ondt.


Men vigtigst af alt var hendes humor og varme. Midt i alt det svære og dystre formåede hun at bringe et lys og et smil ind i rummet, som mindede mig om, hvem jeg selv var under depressionen.


Tak, Charlotte.


Du gav mig ikke bare redskaberne til at overleve – du hjalp mig med at få mit liv tilbage.


De bedste hilsner Jens


Jens, ønsker ikke at have det rigtige billede på 👌

 
 
 

Kommentarer


bottom of page