357590614967133.
  • Charlotte Rønneberg

Gå stressen ud af kroppen i naturen...

Opdateret: 22. juni 2019



Et godt og effektfuldt #redskab mod #stress, det er naturen.


Bare 20 minutter i naturen kan dæmpe stress


Naturen kan sænke vores niveau af stresshormonet kortisol. Det kræver ikke mere, du behøver ikke at vandre på Caminoen, men bare gå en tur dagligt.


Det skyldes blandt andet, at naturen stiller nogle andre “krav” til både krop og hjerne. Mens man i dagligdagen skal "gøre" rigtig mange ting, så skal man i naturen bare ”være” - og være sig selv.


Man bliver ligesom et med naturen.


Når vi er hjemme, så sidder vi ofte foran en skærm eller er på de sociale medier, så fungerer vores nervesystem og sind på en sådan måde, at vi er mere "alert".


Naturen giver os derfor en unik mulighed for at falde til ro, få jordforbindelse og komme mere i balance.


Vi har alle brug for at komme ud og bare være. I naturen får vi nærmest automatisk skuldrene ned, vi tømmer hovedet - og vi kan lade os bombardere af naturens mange sanseindtryk.


Bare det at vi laver et sceneskift kan give luft til at anskue tingene på en anden måde med mere ro, overskud og klarhed.


Derfor kommer den daglige gåtur ind i billedet som en virkelig god ting.


Naturen har en beroligende effekt på både krop og sjæl.


Så på med jakken og få snøret de gode travesko...


Når du går, så brug alle dine sanser.

Læg mærke til alle duftene, mærk vinden i dit hår, mærk solen eller regnen mod dit ansigt, mærk din kropsrytme og alle dine bevægelser, mens du går - vær i nuet og nyd naturens ro og dens afslappende effekt.


#Naturen er fantastisk helende for både krop og sind.


Hvis du er stresset, så vil jeg anbefale, at du dagligt går en tur på max 20 - 30 minutter, hverken mere eller mindre. Du skal helst gå om morgenen, formiddagen eller eftermiddagen, da du skal være i ro, før du skal sove.


Gå alene i et moderat højt tempo, du skal ikke medbringe din mobil eller have musik i ørerne - ingen forstyrrelser - kun dig og naturen.


Jeg håber, at du får en god og afstressende tur.


Kh Charlotte


#redskabmodstress #natur #gåtur #redskab #stress #nostress

24 visninger
  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle
  • YouTube - Grey Circle

​© 2017 - 2020 
by
Charlotte Rønneberg
Rådgivning

 

Privatlivspolitik og Handelsbetingelser