357590614967133.
top of page

Er du stressfølsom?


Bliver du let irriteret eller frustreret over mindre gener?


Føler du, at du hurtigt bliver bragt ud af fatning?


Påvirker stress dig mere end den normalt gennemsnitlige person?


Stressfølsomhed kan også forkomme, som ny stresset eller efter svær stress eller et stresskollaps.


Man bliver mere sensitiv overfor de små ting i livet, man kan sige at ens elastik er ikke så langt.



Det er som regel en af de ting, vi lægger mærke til efter, at vi er kommet et godt stykke ind i vores helingsproces eller bedring efter stress.


Vi affinder os måske med, at det er en af de ting, som vi må lære at leve med...


At vi nok ikke kan komme længere i vores helingsproces, men dette er langtfra korrekt.


Du er måske kommet til at affinde eller lade dig nøjes med din situation


Men hvorfor det?


Da de fleste af dine gener kan ændres


Flere "tidligere" stressramte er nemlig stadigvæk ikke helt afstresset eller de har måske ikke fået lært de vigtige teknikker, som har en skærmerende og beroligende effekt på krop og sind.


De har endnu ikke lært at komme helt hjem i eget hus - altså dem selv - i stedet for vælger de øjeblikkelig at "flyve" over i andre mennesker eller lade sig påvirke at alt for megen udefrakommende støj.


Hvis du er stressfølsom, så kommer de små ting meget nemmere ind under huden på dig, meget nemmere end ved alle andre.


Store og små ting kan plage dig, ting som normaltvis og med lethed ikke vil plage andre mennesker.



Måske er det støj, lys, mange mennesker eller det at stå i kø, måske er det trafikpropper eller det at få konstruktiv kritik.


Det ligesom "hænger" eller klæber til dig, nogle gange kan det "hænge" ved dig i lang tid, og det kan virkelig føles som om, at du er gået et skridt tilbage i din helingsproces.


Så dit liv bliver som en lang pg blivende rutsjebanetur, som skiftevis går op og ned.


Det kan være, at du er irriteret eller ked af det over hvad folk har sagt eller ikke har sagt.


Du ærgrer dig måske over det...


Du har måske tendens til at bære nag.


Du antager måske, at alle er generet af de samme ting, som du er, men det er de slet ikke. Det kan også være vice versa.


Stressfølsomhed kan vise sig på SÅ mange andre parametre og måder


Måske har du bemærket den milde følelse af nervøsitet eller angst, du føler, når du skal møde nye mennesker, ringe til lægen eller til en sagsbehandler eller jobkonsulent eller maåke bare have en almindelig kaffe-aftale med en veninde eller til en familie-sammenkomst.


Du kan måske også mærke nervøsiteten, når du kører på motorvejen eller stiger om bord på et fly eller tog eller går til toppen af en høj bygning.


Eller måske har du bemærket den urimelige mængde tid, du bruger på at bekymre dig om dit liv, dine børn, din økonomi eller dit job eller om morgendagens opgaver.



Vi har alle en en del, som vi slæber rundt på.


Vi bærer alle rundt på livets bagage i vores livs rygsæk.


Det kan være vores kultur, miljø og arv, erfaringer, traumer osv.


Alle disse ting påvirker os, men det kan også starte, når du er barn.


Stressfølsomhed og angst findes trods alt i flere familier.


Måske var du bange for at prøve nye ting, prøve rutjsebaner, spise nye fødevarer, være oppe i højderne, bange for mus og andet kravl eller skulle sige noget højt i klassen.


Senere da du trådte ind i voksenlivet, så blev du måske så vant til at gå rundt med så lave niveauer af angst og nervøsitet, at du knap nok eller ikke engang vidste, at det var der.


Du havde ligefrem vænnet dig til denne ubehagelige tilstand, så det blev den nye dig.


Men alligevel dukker det op til overfladen, hver gang du skal betale husleje eller et tage et lån, og du er usikker på, om du har penge nok.


Eller være sammen med nye mennesker eller til en klassegenforening etc.



Det lave niveau af nervøsitet og angst præsenterer sig også på andre måder i dit liv.


Måske viser det sig som lejlighedsvis søvnløshed, mareridt eller korte anfald af depression eller større og mindre irritations momenter og vredesepisoder eller bare ikke at have nogle former for  tålmodighed overfor børn, partner eller andre tætte relationer.


Ofte er det i vores relationer, at vi er mest udsatte.


Hvis en tæt relation kommer med en udtalelse, så kan det have en tendens til at gå lige ind i sårbarheden.


Det rammer hårdt


Det er ofte i vores relationer, at vi er mest sårbare.



Men hvordan du vælger at tage imod budskabet, hvordan du fortolker det og relaterer til det, og hvordan din (mod) reaktion er, det er det, der er det vigtigste.


Du skal lære at kunne blive på egen banehalvdel og ikke hoppe over på andres banehalvdel.


Du skal først og fremmest passe på dig selv og følelsesregulere i stedet for at gå direkte op i tankerne eller gå i direkte konfrontatorisk modsvar.


Det kan læres i Online Forløbet eller i 1-1 samtaler.




Når du langsomt bevæger dig ind i dit voksne liv, så begynder du måske at opleve forhøjet blodtryk, humørforstyrrelser, angstanfald og muligvis endda panikanfald.


Stressfølsomhed sidder dybt i psyken hos mange traumeoverlevere.


Det kan være mennesker der lider af svær stress eller PTSD, de er ofte ekstremt stressfølsomme.


Deres nervesystem er blevet oversensitivt af en traumatisk begivenhed eller en række af forskellige traumatiske begivenheder.


Flere mennesker med (svær stress) PTSD, de har ofte en aversion mod trange eller små rum, store menneskemængder, høje lyde, skarpt lys, de lider ofte af mareridt og føler ofte behov for at selvmedicinere deres angst med alkohol etc.


Ved mennesker der er meget stressfølsomme, der har man kunne konstatere, at de har en større amygdala.


Det er den del af hjernen, der er ansvarlig for frygt, årvågenhed, vrede og stress, samt at de ofte har en mindre hippocampus og præfrontal cortex, som er de områder af hjernen, der holder stress under kontrol.


Kronisk stress får neuronerne i amygdala til at vokse i styrke, mens det får neuronerne i hippocampus til at bliver mindre.


En større amygdala gør os mere følsomme over for stress og en mindre hippocampus gør det sværere at håndtere vores stress.


Dette bliver en ond cirkel op, hvor stress øger vores følsomhed.


Dette kan føre til endnu mere stress, hvilket kan føre til øget følsomhed.


Men du kan bryde den onde cirkel


Du kan hele din hjerne op igen



Der findes fremragende redskaber til dette.


Samt redskaber og øvelser til at lindre stressfølsomheden.


Ironisk nok hvis du er stressfølsom, så tror du måske at stresshåndtering ikke virker, da du har prøvet mange forskellige ting.


Lad mig give dig er eksempel:


Meditation kan for mange stressfølsomme mennesker, være noget af en prøvelse...


Det kan være svært at meditere, da det er at få ro på systemet, man har svært ved at koncentrere sig og kan ikke opnå lindring fra stressen.


Men det kan ændres


Der findes et utal af metoder til at reducere stress.


Det kan blandt andet være ved brug af forskellige metoder, så som at lære forskellige tankehåndteringsteknikker, at få en følelse af kontrol, anvende selvomsorg og beroligende øvelser.


Når du føler, at du har kontrol over dit eget liv, så vil du også opleve MINDRE stress.


Når du føler, at du IKKE har kontrol over dit liv, så vil du opleve MERE stress.



Måden du tænker og opfatter din situation på, det påvirke din oplevelse af stress.


At tænke mere klart og ændre tilgang, mens du er under stress, det vil sænke din stress, og der findes masser af gode og enkle metoder, du kan lære til, hvordan du gør netop dette.


Det hele starter med at erkende og blive bevidst og derefter ændre din (negative) tænkning.


Derudover kan du lære at anvende forskellige mestringsevner som træning, yoga, meditation, TRE-metoden og dyb vejrtrækning.


Det gode ved Online Forløbet, det er at det indeholder alle disse metoder


Forløbet kommer rundt om det hele menneske.


Så som stressfølsom person, der har du stadig flere valgmuligheder.


Du kan arbejde med flere teknikker, og mestringsteknikker der giver dig beskyttelse mod stress. .



Min store anbefaling til stressfølsomme mennesker, det er at tage meditation op, også selvom det kan virke svært.


Meditation kan faktisk hjælpe dig med at omdanne dit nervesystem.


En undersøgelse af mindfulness-meditation viste, at mennesker, der mediterede i 30 minutter hver dag i 8 uger.


De var faktisk i stand til at øge størrelsen af deres venstre præfrontale cortex, den del af hjernen, der er ansvarlig for lykke og tilfredshed.


Hvis meditation ikke lige er dig, så så findes der et utal af andre afslappende og beroligende øvelser.


Men når man har givet meditation en ordentlig chance, så har jeg endnu ikke mødt en, hvor det ikke har forandret dem eller deres helbred.


Men man skal ikke bare meditere


Man skal lære principperne bagved


Man skal vide og lære hvorfor man meditere


Det er ikke et hurtigt facit imellem meditation - og nu skal jeg eller får jeg det bedre.


Sådan virker det ikke.



Du skal have den rette viden og undervisning i det, og så rykker det.


Uanset hvad så er det vigtigt, at du anvender nogle metoder, der føles som om, at du vasker dig selv ren for din stress.


Så du kan komme i balance lidt efter lidt



At du er vedholden og principfast, pg øver det mindst 3 - 5 gange om ugen, så vil det også hjælpe dig med at styre din stressfølsomhed og holde den under kontrol.




Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page