357590614967133.
top of page

En kærlighedserklæring til min krop

Opdateret: 19. maj


En kærlighedserklæring til din krop.


Hvorfor skrive om det!


Fordi det er virkelig en smuk og vigtig ting at gøre, samt det ændrer dit syn på dig selv.


Du kan læse min kærlighedserklæring længere nede.


Det at skrive en kærlighedserklæring til sin krop kan have mange positive effekter på dit mentale og følelsesmæssige velvære.


Det fremmer selvaccept og selvværd.


Ved at fokusere på de positive aspekter af din krop og udtrykke taknemmelighed for den, begynder du at opbygge en stærkere følelse af selvaccept.


Du lærer at værdsætte din krop for det, den er og hvad den kan, i stedet for at fokusere på idealer eller ting, du gerne vil ændre.


Dette kan i høj grad booste dit selvværd.


Skifter fokus fra negativitet til positivitet


Mange af os har en tendens til at være kritiske over for vores kroppe.


En kærlighedserklæring tvinger dig til at skifte fokus fra negative tanker og følelser til positive.


Du begynder at se din krop med nye øjne og anerkende dens unikke kvaliteter.


Styrker forbindelsen til din krop.


Gennem skriveprocessen bliver du mere bevidst om din krop og de fornemmelser, den giver dig.


Du lærer at lytte til din krops signaler og behandle den med mere venlighed og respekt.


Det kan føre til en dybere og mere kærlig relation til dig selv.


Når du er ved at glemme dine ord, så find erklæringen frem og læs den.


Det fremmer taknemmelighed.


Ved at skrive alt det ned, din krop gør for dig hver dag – fra at trække vejret til at lade dig bevæge dig og opleve verden – udvikler du en dyb følelse af taknemmelighed.


Dette kan mindske følelsen af utilfredshed og øge din generelle lykke.


Det kan være helende


For mange kan det være en helende proces at anerkende og elske en krop, der måske har været udsat for sygdom, skader eller negative oplevelser.


Det giver dig mulighed for at hele gamle sår og skabe en ny, mere positiv fortælling om din krop.


Minder dig om din indre styrke og skønhed


Din krop er mere end bare et ydre.


Den er et kraftfuldt instrument, der bærer dig gennem livet. En kærlighedserklæring kan hjælpe dig med at anerkende denne indre styrke og skønhed, som ofte overskygges af ydre idealer.


Kort sagt, at skrive en kærlighedserklæring til din krop er en kærlig handling over for dig selv.


Det er en måde at kultivere selvmedfølelse, accept og taknemmelighed, hvilket i sidste ende kan føre til et mere positivt og harmonisk forhold til din egen krop og dig selv som helhed.


Så alt i alt har det kun positive sideeffekter for en psykisk og fysisk trivsel og sundhed.


Nedenunder her er min kærlighedserklæring til min elskede krop.


Kære elskede krop,


Jeg står her i dag med en følelse af dyb respekt og taknemmelighed, selvom vores rejse sammen ikke altid har været let.


Til trods for de udfordringer, vi har stået over for – sygdommens tunge byrde og stressens konstante pres og over 50 tunge og store operationer - så ønsker jeg at rette en inderlig tak til dig.


Tak, kære krop, for din utrolige udholdenhed.


Selv når sygdommen har forsøgt at tynge dig ned, har du kæmpet videre. Du har vist en styrke, jeg ikke altid har været bevidst om, en indre MODSTANDSDYGTIGHED, der har båret os igennem de sværeste perioder.


Tak, når du har måtte bukke under for mit store EGO store kraft, der ville den ene vej, og du min krop den anden, det har kostet dig en del.


Jeg takker dig for din vedholdenhed under sygdom og stressens konstante bombardement.


Selvom spændingerne har sat deres præg, og du har reageret på de mange krav, har du fortsat forsøgt at opretholde balancen.


Jeg ved, at stressen og mange års sygdom har krævet sit, og jeg beklager de gange, jeg ikke har lyttet til dine signaler om hvile og ro.


Tak for din evne til at tilpasse dig og finde nye måder at fungere på, selv når betingelserne har været vanskelige.


Du har vist en beundringsværdig evne til at kompensere og “kæmpe” for at holde mig oven vande..


Jeg er taknemmelig for de små sejre, de øjeblikke af velvære, der har skinnet igennem selv de mørkeste dage.


Tak for de stunder, hvor du har tilladt mig at føle glæde, kærlighed og forbindelse til verden omkring mig, på trods af de indre kampe.


Jeg ved, at sygdom og stress har sat deres spor, og at du måske ikke føles så stærk eller ubesværet, som du engang gjorde.


Jeg ser dine ar, dine træthedstegn og de begrænsninger, vi nu må navigere efter - og jeg vil ikke ignorere dem.


I stedet vil jeg takke dig for at være ærlig omkring dine behov.


Jeg vil bestræbe mig på at lytte bedre til dine signaler, at give dig den ro og den pleje, du så inderligt fortjener.


Jeg vil arbejde på at mindske stressen og presset i vores liv og give dig de bedste forudsætninger for heling og genopbygning.


Du har været min trofaste følgesvend gennem hvert eneste øjeblik af mit liv, og det er på tide, at jeg virkelig anerkender dig for alt det, du er og alt det, du gør.


Tak for din utrættelige styrke, der bærer mig igennem dagen, uanset om jeg føler mig energisk eller træt.


Tak for dine stærke ben, der har gået utallige skridt, løbet efter drømme og stået fast i udfordrende tider.


Tak for dine hænder, der har skabt, holdt om dem jeg elsker, mærket min hunds varme og bløde pels og udført så mange nødvendige opgaver.


Tak for dine sanser, der giver mig mulighed for at opleve verden og naturen i al dens rigdom.


Tak for øjnene, der ser skønhed, munden der smager og nyder, ører der hører musik og latter, næsen der dufter minder, og huden der føler berøring og varme.


Gennem dig interagerer jeg med livet,  da mit energiniveau er lavt, så tak for sansernes gave, og de små gyldne øjeblikke de kan give mig.


Jeg takker dig for din utrolige evne til at hele og regenerere.


Uanset vor mange slag du får og hvor syg du føler dig, så restituere du gang på gang, med stor hjælp fra de bedste kropslige og sanselige redskaber - uden dem og dig kunne vi intet.


For de gange du har kæmpet imod sygdom, for de sår der er lægt, og for den konstante fornyelse, der holder mig i live.


Du er en utrolig fintfølende maskine, et biologisk vidunder, og jeg tager dig ofte for givet.


Jeg er taknemmelig for de signaler du sender mig – sult, tørst, træthed, glæde.


Selvom jeg ikke altid har lyttet lige godt, så har du altid forsøgt at guide mig.


Tak fordi du har lært mig at mine øre skal være store og mit hjerte åbent og rummeligt, så jeg ikke kan ignorere dig.


Jeg lover at blive bedre til at forstå dine sprog og ære dine behov.


Tak for din unikke form og udseende.


Jeg ved, at jeg ikke altid har værdsat dig, som du er.


Jeg har ladet ydre idealer påvirke mit syn på dig.


Men i dag takker jeg dig for at være præcis, som du er – min egen, enestående krop, der fortæller min historie igennem hvert et ar, rynke og ekstra kilo.


Jeg er taknemmelig for den måde du udtrykker mine følelser på – sommerfuglene i maven, hjertet der banker hurtigere af spænding eller sorgens tunge følelse.


Du er et spejl af min indre verden, og jeg lærer konstant af dig.


Kære krop, du er mere end bare et fysisk hylster.


Du er mit hjem, mit tempel, min partner i livet.


Jeg lover at behandle dig med mere kærlighed, respekt og omsorg fremover.


Jeg vil give dig den næring, den bevægelse og den hvile, du fortjener.


Du er stadig mit hjem, mit anker.


Din kamp er også min kamp, og jeg vil stå ved din side med mere forståelse, tålmodighed og kærlighed end nogensinde før.


Tak for din ukuelige ånd.


Tak for at du aldrig har givet op.


Tak for at du er dig.


Tak for alt.


Tak for at være min.


Med dyb taknemmelighed, respekt og kærlighed,


Jeg, din tætteste ven.

Charlotte 🩷

 
 
 

Comments


bottom of page