Ofte har jeg klienter, som har utrolig svært ved at mærke sig selv og sin krop efter et stresskollaps.
Jeg havde det selv på samme måde, da jeg gik ned med stress.
Sagt lidt firkantet, så var jeg af den overbevisning, at min krop var mit hoved - og jeg skulle nok selv styre og bestemme, hvad min krop kunne og ikke kunne.
Også selvom min krop brokkede sig højlydt.
Jeg var ikke klogere, jeg vidste desværre ikke bedre...
Men det gør jeg nu.
Jeg ville ønske, at jeg havde fået denne gave med viden i dåbsgave.
Men man kan selv gøre rigtig meget, for at nærme sig sin krop igen.
Man skal genetablere kontakten og tilliden til hele sit system igen.
Der findes et utal af redskaber, som man kan bruge til dette.
Men man kan for eksempel meditere og bruge mindfulness.
Prøv at lægge dine hænder blidt på din mave og bare mærke dit åndedræt og dit indre.
Prøv at være nærværende og vågen igennem hele processen.
Man kan også lave yoga eller gymnastik hvor man strækker sin krop blidt ud morgen og aften.
Det skal være en blid form for motion, da de der har langvarig eller alvorlig stress, nemlig ikke bør lave høj intensitet træning.
Det sætter nemlig ekstra gang i nervesystemet, og det har din krop i den grad ikke brug for, kroppen skal dæmpes ned og behandles med blidhed og ro.
Nervesystemet har flere opdelinger, det har den centrale del, der involverer hjernen og rygmarven, og den perifere del, der består af det autonome og somatiske nervesystem.
Det autonome nervesystem spiller en direkte rolle i den fysiske reaktion på stress og angst, og det er opdelt i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Når kroppen er stresset, så bidrager det sympatiske til det, der er kendt som "fight or flight"-reaktionen.
Kroppen flytter mange af sine energiressourcer mod at bekæmpe en livstrussel eller at flygte fra en fjende.
Det sympatiske signalerer binyrerne til at frigive hormoner kaldet adrenalin (epinephrin) og kortisol.
Disse hormoner sammen med direkte påvirkninger af autonome nerver, får hjertet til at slå hurtigere, vores hastighed på vejrtrækningen øges, blodkarrene i arme og ben udvides, vores fordøjelsesproces ændres og glukoseniveauet i blodbanen stiger, så den kan håndtere den umiddelbare nødsituation.
Den sympatiske reaktion er ret pludselig og forbereder kroppen til at reagere på en nødsituation eller akut stress alså kortvarige stressfaktorer.
Når krisen er overstået, så vender kroppen normalt tilbage til en form for præ-nødsituation, hvor der ikke er stress.
Denne gendannelse lettes af det parasympatiske nervesystem, som generelt har modsatrettede virkninger af det sympatiske nervesystem.
Centralnervesystemet er særligt vigtigt for at udløse stressreaktioner, da det regulerer vores autonome nervesystem.
Vores autonome nervesystem spiller en central rolle i fortolkningen af sammenhænge som er potentielt truende.
Som ved stress eller angst.
Det der kan være opslidende i disse processer er ved kronisk stress.
Kronisk stress er når vi oplever stressfaktorer over en længere periode.
Når dette bliver for langvarigt, så kan det være yderst drænende for kroppen.
Da det autonome nervesystem fortsætter med at udløse fysiske reaktioner, dette forårsager et enormt slid på kroppen.
Det er ikke så meget, hvad kronisk stress gør ved nervesystemet, men hvad en kontinuerlig aktivering af vores nervesystem kan gøre ved de andre kropssystemer, det er der, det kan blive problematisk.
Så vi bliver nødt til at stoppe den kontinuerlige aktivering, og dette kan kun gøres ved brug af særlige redskaber og øvelser.
Når man ikke bruger dette, så er det at ens system hele tiden bliver genaktiveret.
Så via øvelse og redskaber skal man tvinges ned i gear og blandt andet komme i kontakt med sit sytem og krop.
Mange meget alvorligt stressede mennesker kan nemlig ikke mærke kroppen, eller måske kan de kun mærke ubehag ved den.
Derfor skal man øve sig i at være med kroppen og rumme den – og at være god ved sig selv.
Man skal lære at se kroppen som en stor og vigtig ressource, og ikke kun som en krop der volder ubehag, bøvl og besvær.
Så kom ned i kroppen.
Det kan du blandt andet gøre ved at få frisk luft og gå ture, hvor man øver sig i bare at være tilstede i ens krop.
En af de nemme veje til nærværet og kroppen er via dine sanser.
Du kan nemlig ikke sanse, smage, lytte, røre osv. uden at du er nærværende.
Så jo bedre du er til at rette din fulde opmærksomhed og være fordybet med dine sanser, så som smagen eller lyden, desto kraftigere og bedre forankres du i nuet.
Dine sanser og din vejrtrækning er nemlig forbundet til nuet.
Når du er i nuet og nærværet, så føles livet ofte mere levende og intenst.
Vi har jo ofte en tendens til at være på autopilot, og der kan livet nemmere komme til at føles “ligegyldigt”, fordi du ikke er helt “tilstede” men er mere fraværende.
Generelt er din krop en af de bedste indgange til nuet.
Når du retter din opmærksomhed ind på og i kroppen så bliver sindet mere rolig og stille.
Du kan også lade dig guide af dit åndedræt, hvis det andet volder dig besvær eller føles udfordrende.
Prøv også at stille dig selv spørgsmålet “Hvad gjorde jeg tidligere, som gjorde mig glad og varm om hjertet og som ladede mine batterier op?”
Så gør mere af det
Bag, brodere, male, tegne, gå, lav havearbejde, ro etc
Sæt noget fantastisk musik på som gør dig glad.
Mærk hele tiden efter efter hvad din krop har brug for.
Vær god ved dig selv og din krop.
I mine individuelle klient-forløb, der får man alle de nødvendige redskaber, så man bliver fri for stress og angst
Så du kommer ned i gear og får aktiveret dit hvilesystem.
Man kan også få alle redskaberne og alle øvelserne hjemme i sin egen stue, ved at tilmelde sig dette online forløb.
10 forskellige moduler
Så kan man gøre det hele i sit eget tempo, mens man bliver guidet hele vejen.
Du kan blive fri for stress og angst
Du skal bare tage skridtet
Comments